Hvad Jehova kræver af dig
„Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — MIKA 6:8.
1. Hvad hører med til de ting Jehova kræver af sine tjenere?
DEN sande Gud, Jehova, har åbent fortalt sine tjenere hvad han ønsker af dem. Blandt de naturlige krav han stiller er at de tilegner sig nogle positive egenskaber — egenskaber hvori han selv er det ypperste eksempel. I denne og den følgende artikel vil vi behandle nogle af disse egenskaber som er indbyrdes forbundne, nemlig venlighed og loyal hengivenhed, samt Jehovas ufortjente godhed. Lad os først se på egenskaben venlighed i Bibelens lys.
Hvad er sand venlighed?
2. Hvorfor bør det ikke forbavse os at Jehova ønsker at hans tjenere viser venlighed?
2 Det bør ikke forbavse os at Jehova ønsker at hans tjenere viser venlighed. Han har selv vist venlighed over for alle, selv over for dem der ikke værdsætter det. Jesus Kristus sagde til sine disciple: „I skal . . . blive ved med at elske jeres fjender og at gøre godt og at låne ud uden renter, uden at håbe at få noget igen; så skal jeres belønning være stor, og så vil I være den Højestes sønner, for han er venlig mod de utaknemmelige og onde. Vær fortsat barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig.“ — Lukas 6:35, 36.
3. Hvilken form for venlighed er mest almindelig i dag, men hvad er sand venlighed?
3 Har du lagt mærke til at mange ikke lægger noget særligt i begrebet venlighed? Når man i dag taler om ’en venlig bemærkning’ eller siger ’vær så venlig’, drejer det sig ofte kun om en ganske overfladisk høflighed. Den venlighed Jehova viser, og den han ønsker at se hos os, er ganske anderledes. Den er oprigtig. Den venlige optræder som en ven. Han er hensynsfuld, medfølende, gavmild og storsindet; han viser aktiv hjælpsomhed. Ja, det kan siges at venlighed er en del af selve det stof som enhver kristens klædning består af, for Paulus sagde: „I [skal] derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ — Kolossenserne 3:12.
4. Hvordan er Jehova gået foran med at vise venlighed?
4 Jehova går selv foran med at vise venlighed. Som apostelen Paulus sagde: „Da vor Frelsers, Guds, venlighed og menneskekærlighed blev gjort kendt, frelste han os . . . ifølge sin barmhjertighed gennem det bad der bragte os til live, og gennem fornyelsen af os ved hellig ånd.“ (Titus 3:4, 5) Gud renser eller ’bader’ de salvede kristne i Jesu blod ved at anvende værdien af Kristi offer til gavn for dem. De bliver også gjort nye gennem hellig ånd, så de bliver „en ny skabning“ som åndsavlede sønner af Gud. (2 Korinther 5:17) Guds venlighed og kærlighed over for menneskene rækker også ud til ’den store skare’ af folk fra alle nationer som „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. (Åbenbaringen 7:9, 14; 1 Johannes 2:1, 2) Desuden mærker både de salvede og den store skare at Jesus viser dem venlighed, for hans åg, som de alle er under, er et skånsomt åg. — Mattæus 11:30.
5. Hvorfor må vi forvente at de der lader sig lede af Guds ånd, viser venlighed?
5 Venlighed er en frugt af Guds hellige ånd. Paulus siger: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“ (Galaterne 5:22, 23) Kan man da ikke også forvente at de der ledes af Guds ånd, viser venlighed mod andre?
6. Hvordan bør venlighed give sig udslag hos såvel ældste som andre kristne?
6 En sådan venlighed er ikke kun en overfladisk høflighed. Langtfra. Den kristne kan for eksempel vise venlighed ved at være barmhjertig, som kristne ældste er det når de tager imod en angrende overtræder og giver ham åndelig hjælp. Den gudgivne venlighed gør tilsynsmænd tålmodige, milde, hensynsfulde og medfølende, så de ’behandler hjorden skånsomt’. (Apostelgerninger 20:28, 29) Ja, denne frugt af Guds ånd bør få alle kristne til at være barmhjertige, tålmodige, betænksomme, medfølende og gæstfri.
Misforståelser angående venlighed
7. Hvorfor kan misforstået venlighed siges at være en svaghed?
7 Nogle opfatter venlighed som et tegn på svaghed. De mener at man må være hård, eller ligefrem uforskammet, for at sætte sig i respekt. Men det er meget rigtigt blevet sagt at „uforskammethed er den svage mands efterligning af styrke“. Det kræver faktisk megen styrke både at vise sand venlighed og at undgå misforstået venlighed. Den venlighed som er en frugt af Guds ånd, er ikke svag over for det forkerte. Nej, at give efter for det forkerte, er misforstået venlighed — og dét er svaghed.
8. (a) Hvordan viste Eli sig at være eftergivende med hensyn til sine sønner? (b) Hvorfor er det vigtigt at ældste ikke giver efter for misforstået venlighed?
8 Den israelitiske ypperstepræst Eli var eftergivende med hensyn til at tugte sine sønner, Hofni og Pinehas, der var præster ved tabernaklet. De var ikke tilfredse med at få den del af offeret der ifølge Guds lov tilkom dem, og de lod derfor en medhjælper kræve det rå kød af de ofrende israelitter før fedtet blev bragt som røgoffer på alteret. Elis sønner havde endog kønsligt samkvem med de kvinder der tjente ved indgangen til tabernaklet. Men i stedet for at afsætte Hofni og Pinehas, satte Eli dem kun mildt i rette, så han faktisk ærede sine sønner mere end Gud. (1 Samuel 2:12-29) Det er ikke så mærkeligt at ’Jehovas ord var sjældent i de dage’. (1 Samuel 3:1) Vi ser altså at misforstået venlighed kan bringe hele menighedens åndelige sundhed i fare. Kristne ældste må derfor ikke give efter for noget sådant, eller for falske ræsonnementer. Sand venlighed ser ikke gennem fingre med ord eller handlinger som er en overtrædelse af Guds normer.
9. (a) Hvad kan hjælpe os så vi ikke bukker under for misforstået venlighed? (b) Hvordan viste Jesus sin styrke over for de frafaldne religionsdyrkere?
9 For ikke at bukke under for misforstået venlighed må vi bede Gud om at få den styrke som salmisten gav udtryk for: „Fjern jer fra mig, I onde, så jeg kan rette mig efter min Guds bud.“ (Salme 119:115) Vi må også efterligne Jesus Kristus, der aldrig viste misforstået venlighed, men var indbegrebet af sand venlighed. For eksempel havde han ’inderligt ondt af folkeskarerne fordi de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde’. Derfor var de retsindige ikke bange for at henvende sig til ham; de tog endda deres børn med hen til ham. Og tænk blot på den kærlighed han viste da han „tog børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem“! (Mattæus 9:36; Markus 10:13-16) Men trods sin store venlighed stod Jesus fast på det der var ret i hans Faders øjne. Han så aldrig gennem fingre med det der var ondt. Han havde for eksempel styrke fra Gud til at fordømme de hykleriske religiøse ledere — som i Mattæus 23:13-26, hvor han flere gange gentager: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!“ I hvert af tilfældene begrunder Jesus hvorfor han udtaler denne fordømmelse fra Gud.
10. Hvordan kan kristne vise kærlighed og venlighed over for trosfæller?
10 Jesus havde sagt: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Denne kærlighed må omfatte sand venlighed, for Paulus skrev: „Kærligheden er langmodig og venlig.“ (1 Korinther 13:4) At vi er langmodige og venlige indebærer at vi affinder os med andres fejl og mangler, ligesom Jehova gør over for os alle. (Salme 103:10-14; Romerne 2:4; 2 Peter 3:9, 15) Vor kærlighed og venlighed viser sig også når trosfæller andre steder i verden kommer ud for trængsler eller ulykker. Som kristne vil vi da reagere med mere end almindelig venlighed og give materiel hjælp til sådanne trængte brødre i troen. — Apostelgerninger 28:2.
Loyal hengivenhed
11. Hvad betyder udtrykket loyal hengivenhed, som det bruges i Bibelen?
11 Et andet aspekt af den kristne personlighed er egenskaben loyal hengivenhed. Den indebærer mere end venlighed, og mere end blot almindelig hengivenhed. Vi bør være venligt indstillet over for alle, men loyal hengivenhed kan vi kun vise over for dem vi føler os personligt knyttet til. Loyal hengivenhed er en gengivelse af det hebraiske ord chæʹsædh, der betegner en kærlighed som er forbundet med trofasthed og solidaritet. Det er en godhed der kærligt og loyalt knytter sig til genstanden for denne følelse indtil formålet med den er opfyldt. En sådan hengivenhed har Jehova vist utallige gange, for eksempel når han har beskyttet eller udfriet sine tjenere. — Salme 6:4; 40:11; 143:12.
12. Hvad er Jehovas tjenere sikre på når de beder Ham om hjælp eller udfrielse?
12 Det er meget forståeligt at denne egenskab hos Jehova drager mennesker til ham! (Jeremias 31:3) Når hans trofaste tjenere behøver hans hjælp, véd de at hans loyale hengivenhed ikke vil svigte. De kan tillidsfuldt bede som salmisten: „Jeg har . . . sat min lid til din loyale hengivenhed; lad mit hjerte juble over din frelse.“ (Salme 13:5) Jehovas loyale hengivenhed betyder at hans tjenere ikke stoler forgæves på ham når de beder om hjælp. „Jehova vil ikke svigte sit folk, og han vil ikke forlade sin arv.“ — Salme 94:14.
Lønnen for venlighed og loyal hengivenhed
13, 14. Hvorfor vil den der viser venlighed og loyal hengivenhed, aldrig mangle loyale venner?
13 Ja, Jehova viser både venlighed og loyal hengivenhed, og som hans tjenere må vi efterligne ham. „Vis hinanden loyal hengivenhed og barmhjertighed,“ lyder hans opfordring. (Zakarias 7:9; Efeserne 5:1) „Det attråværdige hos et menneske er dets loyale hengivenhed.“ (Ordsprogene 19:22) Som denne artikels temaskriftsted viser, ønsker han endda at vi elsker loyal hengivenhed — at det er en hjertesag for os at vise den. (Mika 6:8) Nærer vi en sådan kærlighed der er forbundet med dyb trofasthed og loyalitet, både over for Gud og vor næste? Lønnen for det er stor. Lad os se på nogle af de goder det medfører at vise de to egenskaber vi har behandlet.
14 Venlighed og loyal hengivenhed gør os taktfulde, og medvirker derved til at give os et godt forhold til andre. Når den taktfulde kommer ud for vanskelige situationer, reagerer han med omtanke og hensyn. „En mand der har loyal hengivenhed handler vel mod sin sjæl,“ mens „den grusomme“ møder fortørnelse hos andre. (Ordsprogene 11:17) Folk holder sig fra den der optræder brutalt, men drages til den der er venlig. Og viser man loyalitet mod andre, møder man også loyalitet hos dem. Den der er loyal og venlig, vil ikke mangle loyale venner. — Ordsprogene 18:24.
15. Hvilken virkning kan disse egenskaber få i en delt husstand?
15 Med venlighed og loyal hengivenhed kan en kristen hustru drage sin ikketroende mand til sandheden. Før hustruen lærte sandheden at kende og iførte sig „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“, var hun måske uvenlig, eller endda stridbar. (Efeserne 4:24) Hendes mand ville måske erklære sig enig i at „kvindekiv er som et dryppende tag der driver én bort“, og at „det er bedre at bo i et ørkenland end hos en splidagtig kvinde hvor der er græmmelse“. (Ordsprogene 19:13; 21:19) Men nu er det anderledes — hustruens rene adfærd og hendes dybe respekt, hendes kærlige optræden og trofasthed mod manden, får ham måske til at tage imod den sande tro. (1 Peter 3:1, 2) Det ville i sandhed være en løn for hendes venlighed og loyale hengivenhed.
16. Hvordan kan det udvirke noget godt hos os når andre viser os venlighed?
16 Andres venlighed mod os kalder gode egenskaber frem i os. Hvis du har behov for åndelig hjælp, og denne hjælp bliver givet på en kærlig og mild måde, vil du føle dig tilskyndet til at behandle andre på en lignende måde. Og netop kærlig og venlig hjælp er hvad vi kan forvente af mænd med åndelige kvalifikationer, for Paulus skrev: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ (Galaterne 6:1) De udnævnte ældste henvender sig med venlighed og mildhed når de prøver at hjælpe medtroende som har forset sig. Men uanset om vi har fået en sådan hjælp eller ej, forventer Gud at vi alle, som hans tjenere, afspejler denne kærlighed og følger Paulus’ vejledning: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Efeserne 4:32) Og hvis vi har modtaget andres tilgivelse, mærket vore trosfællers loyalitet eller på en kærlig måde er blevet hjulpet ud af åndelige vanskeligheder, bør det gøre os endnu mere tilbøjelige til at være kærlige, medfølende, tilgivende og loyale over for andre.
Guds ufortjente godhed mod os
17. Hvilken egenskab hos Gud kan vi være særlig taknemmelige for?
17 Der er endnu en egenskab hos Jehova som vi har særlig grund til at være taknemmelige for, og efterligne, fordi vi alle er født som syndere og underlagt døden. Det er hans ufortjente godhed, som giver sig udslag i hans tilgivelse. At syndere kan blive udfriet fra dødens fordømmelse og erklæret retfærdige, er fuldstændig ufortjent, og det er derfor med rette at Bibelen kalder det sådan. Paulus bruger udtrykket ’ufortjent godhed’ over 80 gange i sine 14 inspirerede breve. Til romerne skrev han: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed, og det er som en fri gave at de ved hans ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus.“ (Romerne 3:23, 24) Ja, vi har i sandhed grund til at værdsætte denne ufortjente godhed.
18, 19. Hvordan undgår vi at forfejle hensigten med at Gud har vist os ufortjent godhed?
18 Hvis vi manglede værdsættelse af Guds ufortjente godhed, kunne vi forfejle hensigten med den. Paulus skrev: „Vi er . . . ambassadører på Kristi vegne, som om Gud fremsatte indtrængende anmodninger gennem os. På Kristi vegne beder vi: ’Bliv forligt med Gud.’ Den som ikke kendte synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed ved hjælp af ham. Idet vi samarbejder med Gud retter vi også en indtrængende anmodning til jer om ikke at forfejle hensigten med at I har taget imod hans ufortjente godhed. Han siger jo [i Esajas 49:8, ifølge Septuaginta]: ’På en velkommen tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag. Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet; men på enhver måde anbefaler vi os som Guds tjenere.“ (2 Korinther 5:20–6:4) Hvad tænkte apostelen Paulus her på?
19 De salvede kristne er ambassadører på Kristi vegne, og den store skares medlemmer er hans gesandter. I fællesskab tilskynder de andre til at lade sig forlige med Gud og derved opnå frelse. Paulus ønskede ikke at nogen skulle forfejle hensigten med at de modtog ufortjent godhed fra Jehova Gud gennem Kristus. Dette kunne ske hvis vi undlod at gøre den gerning som den ufortjente godhed har beredt os til. Som mennesker der selv er blevet forligt med Gud vil vi ikke have modtaget hans ufortjente godhed forgæves hvis vi udfører „forligelsens tjeneste . . . som går ud på at Gud ved Kristus forligte en verden med sig“. (2 Korinther 5:18, 19) Og vi vil selv vise andre den højeste form for godhed og venlighed hvis vi hjælper dem til at blive forligt med Ham.
20. Hvad vil vi se på i næste artikel?
20 Jehovas tjenere viser venlighed og loyal hengivenhed mod andre, og efterligner Jehovas ufortjente godhed, når de udfører den åndelige hjælpegerning som deres tjeneste er. I den følgende artikel vil vi se nogle eksempler der viser hvordan disse positive egenskaber er kommet til udtryk i praksis, og hvordan vi kan efterligne dem.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad er sand venlighed?
◻ Hvordan undgår man misforstået venlighed?
◻ Hvad er loyal hengivenhed?
◻ Hvilken løn kan venlighed og loyal hengivenhed medføre?
◻ Hvordan har Gud vist ufortjent godhed, og hvordan kunne vi forfejle hensigten med den?
[Illustration på side 13]
Venlighed indebærer at ældste viser tålmodighed, hensyn og medfølelse
[Illustration på side 15]
Venlighed hos en kristen hustru kan medvirke til at hendes mand tager imod den sande tro
[Illustration på side 17]
Den højeste form for godhed og venlighed er at hjælpe andre til at blive forligt med Gud