„Jehova er en stridsmand“

DEN ægyptiske hærs elitetropper var blevet tilintetgjort. I brændingen langs Det Røde Hav lå ligene af vognstyrere og kavalerister, og kysten var overstrøet med militært udstyr. Anført af Moses istemte Israels mænd en sejrssang: „Jeg vil synge for Jehova, for han er højt ophøjet. Hesten og dens rytter har han styrtet i havet. Jehova er en stridsmand. Jehova er hans navn.“ — 2 Mosebog 15:1, 3.

Jehovas sejr ved Det Røde Hav var en demonstration af hans overlegenhed i krigsførelse. Israel forlod Ægypten i kampformation men med begrænset kampkraft. Ved hjælp af en skysøjle, der blev til en ildsøjle om natten, havde Jehova ført dem fra Rameses til „Etam ved randen af ørkenen“. (2 Mosebog 12:37; 13:18, 20-22) Da sagde Jehova til Moses: „Tal til Israels sønner og sig at de skal vende om og slå lejr foran Pi-Hakirot mellem Migdol og havet, over for Ba’al-Zefon. . . . Da vil Farao sige om Israels sønner: ’De flakker forvirrede om i landet.’ . . . og han vil sætte efter dem.“ (2 Mosebog 14:1-4) Lydigt vendte Israel om og drog mod Pi-Hakirot. Faraos spioner rapporterede om forvirring i Israels lejr, og som forudsagt mobiliserede Farao sin hær for at tage forfølgelsen op. — 2 Mosebog 14:5-9.

En fælde — for Israel eller for Farao?

Indesluttet mellem bjerge på begge sider, havet forude og ægypterne bagved så det ud til at de skræmte israelitter var fanget i en fælde. De råbte derfor til Gud om hjælp. Moses samlede folket og sagde: „Vær ikke bange. Stå fast og se Jehovas frelse, som han vil udvirke for jer i dag. For de ægyptere som I har set i dag, ser I ikke igen, nej aldrig mere. Jehova vil selv kæmpe for jer, mens I forholder jer tavse.“ (2 Mosebog 14:10-14) I overensstemmelse med dette løfte brød „skysøjlen . . . op fra pladsen foran dem og stillede sig bag dem. Således kom den ind mellem ægypternes lejr og Israels lejr. . . . Og den ene gruppe kom ikke den anden nær hele natten.“ — 2 Mosebog 14:15-20.

På Jehovas befaling løftede Moses sin stav over havet, og „vandene kløvedes“ så israelitterne kunne drage igennem. Hvilket betagende mirakel! (2 Mosebog 14:16, 21) En kraftig storm fra øst begyndte at splitte Det Røde Havs vande så der opstod en korridor der var bred nok til at hele nationen — omkring tre millioner mennesker — kunne passere igennem i kampformation. Til venstre og til højre for de israelitiske kolonner stod det „stivnede“ vand som to vældige mure. — 2 Mosebog 15:8.

Israelitterne vandrede over den vindtørrede havbund i ildsøjlens skær. Om morgenen nåede de sidste af israelitterne over på den modsatte kyst. „Og ægypterne fortsatte forfølgelsen, og alle Faraos heste, hans stridsvogne og hans rytteri fulgte efter dem, ud midt i havet.“ Forfølgerne var gået i en fælde! — 2 Mosebog 14:23.

„[Jehova] skabte forvirring i ægypternes lejr. Og han fik hjulene på deres stridsvogne til at falde af, så de havde vanskeligt ved at køre dem.“ Moses rakte nu sin hånd ud over havet, og „havet [vendte] tilbage til sit normale leje“. Vandmurene væltede ned over ægypterne. De forsøgte at flygte, „men Jehova rystede [dem] af midt i havet“. Ingen overlevede! I glæde istemte israelitterne en sejrssang for Jehova! — 2 Mosebog 14:24–15:3; Salme 106:11.

Jehova kæmper for Josua

Jehova viste sig også som en „stridsmand“ i andre slag, deriblandt slaget ved Aj. Det første angreb på byen mislykkedes på grund af Akans alvorlige overtrædelse. Efter at det urette forhold var bragt ud af verden udstedte Jehova kampordrer til Josua. — Josua 7:1, 4, 5, 11-26; 8:1, 2.

Efter Jehovas anvisning lagde Josua om natten nogle tropper i baghold bag byen, ved dens vestside. Hovedstyrken førte han mod nord til en dal lige uden for Aj og gjorde tilsyneladende klar til et frontalangreb. Mændene i Aj gik lige i fælden. Sejrssikre efter det tidligere slag rykkede de hovedkulds ud af byen mod israelitterne. I et fingeret tilbagetog flygtede israelitterne „ad vejen til ørkenen“ og trak derved fjenden længere og længere bort fra Aj. — Josua 8:3-17.

Lige i rette øjeblik sagde Jehova til Josua: „Ræk kastespyddet som du har i hånden, ud mod Aj, for i din hånd giver jeg den.“ Ved dette signal angreb folkene der lå i baghold byen og overgav den til sværdet og flammerne. Da fjendestyrkerne uden for Aj så røgen stige op mistede de modet. Josua vendte retræten til et angreb og lukkede fjenden inde mellem sine to styrker. Menneskers sejr? Nej. Josua angav senere årsagen til israelitternes sejr: „Det var Jehova jeres Gud der kæmpede for jer.“ — Josua 8:18-27; 23:3.

Slaget ved Kisjon

Jehovas overlegenhed i kamp blev igen demonstreret i Kisjon-dalen nær Megiddo. Kana’anæerkongen Jabin havde undertrykt Israel i 20 år. I hans hær, der var under Siseras kommando, var der 900 stridsvogne med jernleer på hjulene — en tilsyneladende uovervindelig styrke dengang. — Dommerne 4:1-3.

Gennem profetinden Debora befalede Jehova imidlertid dommeren Barak at samle ti tusind krigere på toppen af Tabors Bjerg for at udfordre Jabins styrker. Sisera reagerede prompte på dette militære opbud og rykkede fra Harosjet til Kisjons Regnflodsdal, mellem Tabors Bjerg og Megiddo. Han mente sikkert at Israels dårligt udrustede fodfolk ville være chanceløse mod hans vogne på denne flade strækning. Men han tog ikke i betragtning at han kæmpede mod en himmelsk fjende. — Dommerne 4:4-7, 12, 13.

Jehova befalede Barak at drage ned fra Tabors sikre højder, ned i dalsænkningen, og lokke Siseras styrker i kamp. Da slog Jehova til! En pludselig oversvømmelse forvandlede slagmarken til en sump, så Siseras tropper ikke kunne flytte sig. I den efterfølgende panik besejrede Israels fodfolk let deres fjende. „Hele Siseras lejr faldt for sværdets æg. Ikke én blev tilbage.“ På grund af oversvømmelsen sank kana’anæernes vogne ned i mudderet, og vandet førte måske nogle af de døde kroppe væk. — Dommerne 4:14-16; 5:20, 21.

Sejr over Gog og hans horder

Disse fortidige begivenheder giver os et glimt af Jehovas forestående store sejr. I horisonten venter kampen som vil finde sted „i de sidste år“. Ifølge Ezekiels profeti vil Gog, der er et symbol på „denne verdens hersker“, Satan Djævelen, mobilisere en international angrebsstyrke. Han vil føre sine tropper frem for at angribe de symbolske „Israels bjerge“, den åndeligt ophøjede tilstand i det kristne „Guds Israel“. — Ezekiel 38:1-9; Johannes 12:31; Galaterne 6:16.

Hvad får Gog til at sætte dette totale angreb ind mod Guds folk? Profetien viser at Gog udfordres af deres fredelige tilstand med åndelig fremgang. Gog siger: „’Jeg vil drage op imod et åbent land. Jeg vil gå imod folk der har ro, som bor trygt, som alle bor uden mure; og de har hverken slå eller døre.’ Det vil være for at gøre stort bytte og tage meget rov, . . . [fra] et folk der erhverver sig velstand og ejendom.“ — Ezekiel 38:10-12.

I almindelighed er Jehovas tjenere ikke velhavende. Men de har i fællesskab samlet stor åndelig rigdom ved deres verdensomspændende forkyndelsesarbejde. „En stor skare . . . af alle nationer“ er blevet indsamlet og tæller nu over fire millioner. (Åbenbaringen 7:9, 10) Satan raser over denne åndelige velstand og forsøger at udslette Guds folk.

Men ved at trænge ind på det åndelige Israels jord angriber Gog i realiteten Jehova Gud selv. „Min forbitrelse stiger op i min næse,“ siger Jehova, som vil hævne sig på sit folks vegne. Gogs hære vil splittes. „Hver mand har sit sværd rettet mod sin broder.“ Jehova slipper derpå sine ødelæggende kræfter løs — „rivende skylregn og haglsten, ild og svovl“. Som ved Det Røde Hav, Aj og Kisjon vil Jehova endnu en gang kæmpe for sit folk og herliggøre sit navn. „Jeg vil vise mig stor og hellige mig og gøre mig kendt for øjnene af mange nationer; og de skal vide at jeg er Jehova.“ — Ezekiel 38:18-23.

Den historiske beretning om Jehovas krige i fortiden giver os grund til at stole fuldt og fast på at Jehova vil sejre i ’den store trængsel’. (Mattæus 24:21, 22) Da Jehova altid har kontrol over tingene kan han udmanøvrere sine fjender og styre begivenhedernes gang så det bliver til frelse for hans folk. Ja, det vil gå som Esajas forudsagde: „Jehova drager ud som en vældig kriger. Som en stridsmand vil han vække sin nidkærhed. Han vil udstøde sejrsråb, ja han vil udstøde krigsråb; han vil vise sig stærkere end sine fjender.“ (Esajas 42:13) I sine Vidners øjne vil Jehova altid stå som en „STRIDSMAND“! — 2 Mosebog 15:3.

[Kort på side 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Ruten ud af Ægypten

GOSEN

Memfis

Rameses

Sukkot

Migdol

Pi-Hakirot

Etam

[Illustrationer på side 26]

Her ved Aj gav Jehova Josua og hans folk en strålende sejr

Kisjons vande steg pludseligt, og Jehovas fjender tabte slaget

[Kildeangivelse]

Foto: Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.