Mandens ansvar

„¡Ropa, zapato, casa, y comida!“ Disse ord fra en gammel spansk sang er en opregning af fire grundlæggende fornødenheder som en mand forventes at skaffe sin familie: tøj, sko, husly og mad. Og de fleste ansvarsbevidste mænd forsøger at efterkomme disse behov.

Hvis du er familiefader, sørger du da også for din families endnu vigtigere behov, det åndelige? Eller tænker du, som mange mænd, at det ikke er mandens opgave at tage sig af de religiøse anliggender? I nogle kulturer forventes det ikke engang at mændene tager sig tid til at lære børnene om Gud og Bibelen.

Ifølge Guds ord er det imidlertid først og fremmest mandens ansvar at lære familien at elske Gud og at værdsætte Guds normer. I Efeserbrevet 6:4 får kristne mænd for eksempel følgende formaning: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“

Nogle kender udmærket disse ord men har ikke fuldt ud forstået at tilskyndelsen især er henvendt til faderen, til manden i huset. Mange i de spansk- og portugisisktalende lande har opfattet ordene i Efeserbrevet 6:4 som henvendt til både faderen og moderen. På disse sprog er ordet for „fædre“ og „forældre“ det samme. Når Paulus i Efeserbrevet, kapitel 6, vers 1, omtaler både faderen og moderen, bruger han det græske ord goneuʹsin, „forældre“, flertal af goneusʹ, der bruges om den ene af forældrene. Men i vers 4 bruger han ordet pateʹres, „fædre“, flertal af ordet for „fader“, patērʹ. Så Paulus’ ord i Efeserbrevet 6:4 er henvendt direkte til manden i familien.

Hvis der ikke er nogen mand i familien til at føre an, må kvinden selvfølgelig påtage sig ansvaret. Med Jehovas hjælp har mange mødre med godt resultat opdraget deres børn i Jehovas tugt og formaning. Men hvis der er en kristen mand, er ansvaret hans. Hvis han forsømmer sit ansvar, vil det blive sværere for resten af familien at følge et opbyggende program for tilegnelse af åndelig føde. En sådan mand må stå Jehova til regnskab for sin forsømmelighed.

Guds syn på sagen fremgår klart af de kvalifikationskrav der stilles til tilsynsmænd og menighedstjenere i den kristne menighed. I Bibelen siges der at den der udnævnes til at beklæde en sådan post bør være „en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde og har børn der med al alvor underordner sig; (hvis en mand ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand, hvordan kan han da tage vare på Guds menighed?).“ — 1 Timoteus 3:4, 5, 12; Titus 1:6.

Familiefaderen må være villig til at give afkald på fornøjelser og personlige bekvemmeligheder for at tage sig af sine børns åndelige sundhed. Til tider må han bruge mindre tid på andre aktiviteter for regelmæssigt at kunne være sammen med sine børn. (5 Mosebog 6:6, 7) Han vil ikke overlade denne gudgivne opgave til andre. Hans kærlighed til børnene og hans interesse for dem rækker meget længere end til kun at sørge for tøj, sko, husly og mad.

Det er en udfordring at opdrage børn „i Jehovas tugt og formaning“. Derfor påhviler hovedansvaret for opdragelsen manden. Når en kristen fader skuldrer sit ansvar godt, kan han betragte sine gudfrygtige børn som en velsignelse fra Jehova Gud. Han kan sige som salmisten: „Som pile i den vældige krigers hånd, sådan er sønner man får i sin ungdom. Lykkelig er den våbenføre mand der har fyldt sit kogger med dem.“ — Salme 127:4, 5.