Spørgsmål fra læserne
■ Hvad var „det gode“ som apostelen Paulus ikke kunne gøre ifølge Romerbrevet 7:19?
Paulus sigtede til at han ikke magtede at efterleve alle de gode retningslinjer i Moseloven. På grund af synd og ufuldkommenhed var dette umuligt for Paulus og alle andre, os indbefattet. Men der er ingen grund til at fortvivle. Kristi offer har åbnet mulighed for at vi kan få Guds tilgivelse og opnå et godt forhold til Ham.
I Romerbrevet 7:19 siges der: „For det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ Af sammenhængen fremgår det at Paulus først og fremmest talte om „det gode“ i Lovens forstand. I vers 7 havde han sagt: „Er loven synd? Måtte det aldrig blive sådan! Dog ville jeg aldrig have lært synden at kende hvis det ikke havde været for loven; jeg ville for eksempel ikke have kendt begæret hvis loven ikke havde sagt: ’Du må ikke begære.’“ Ja, Loven godtgjorde at alle mennesker var syndere eftersom de ikke formåede at holde den til punkt og prikke.
Paulus siger videre at han engang var „levende uden lov“. Hvornår var det? Dengang han var i Abrahams lænd før Jehova tilvejebragte Moseloven. (Romerne 7:9; jævnfør Hebræerbrevet 7:9, 10.) Selv om Abraham var ufuldkommen, var denne lov endnu ikke blevet givet, så han blev ikke mindet om sin synd ved sin manglende evne til at efterleve Lovens mange bud. Vil det sige at Loven førte til noget dårligt da den afslørede menneskenes ufuldkommenhed? Nej. Paulus fortsætter: „Altså er loven på sin side hellig, og budet er helligt og retfærdigt og godt.“ — Romerne 7:12.
Læg mærke til at Paulus beskrev Loven som god og hellig. I de følgende vers forklarer han at „det der er godt“ — Loven — afslørede at han var en synder der fortjente at dø på grund af sin synd. Paulus skrev: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. Når nu det jeg ikke vil, er det jeg gør, så er det ikke mere mig der udvirker det, men synden som bor i mig.“ — Romerne 7:13-20.
Af sammenhængen fremgår det altså at Paulus ikke talte om godhed i almindelig, bred betydning, eller blot om gode gerninger. (Jævnfør Apostelgerninger 9:36; Romerne 13:3.) Han talte derimod om at gøre (eller undlade at gøre) det der stemmer med Guds gode lov. Tidligere havde han nidkært praktiseret den jødiske religion og — sammenlignet med andre — været „udadlelig“. Selv om han i sindet samvittighedsfuldt havde været træl for denne gode lov, levede han ikke op til den på alle punkter. (Filipperne 3:4-6) Loven, der afspejlede Guds fuldkomne normer, afslørede at apostelen stadig, i kødet, var træl under syndens lov og derfor var dømt til døden. Men takket være Gud og Kristi offer var han nu blevet erklæret retfærdig og udfriet fra syndens lov og det den medførte — en dødsdom. — Romerne 7:25.
I dag er kristne ikke underlagt Moseloven, for den blev naglet til Kristi marterpæl. (Romerne 7:4-6; Kolossenserne 2:14) Alligevel bør vi ikke betragte den som en byrdefuld samling love der ikke har nogen betydning for os. Nej, Loven var god. Vi har derfor al grund til at læse de bibelske bøger som indeholder Loven og som viser hvad der blev krævet af israelitterne. Det vil Jehovas vidner rundt om i verden snart på ny begynde på ved deres ugentlige bibellæsning.
Når vi læser i Loven bør vi tænke på hvilke principper der ligger til grund for de forskellige forskrifter og på hvordan det gavnede Guds folk at søge at overholde disse gode bud. Vi bør også erkende at vi er ufuldkomne og derfor ikke fuldt ud kan efterleve det gode vi lærer fra Guds ord. Mens vi kæmper imod syndens lov, kan vi imidlertid glæde os over udsigten til at blive udfriet fra synden, takket være Kristi genløsningsoffer.