Stol på Jehovas frelsende arm

„Jehova, . . . bliv vor arm hver morgen, ja, vor frelse i trængselens tid.“ — ESAJAS 33:2.

1. Hvad vil det sige at Jehovas arm er stærk?

JEHOVAS arm er stærk. Eftersom „Gud er en ånd“, er hans arm naturligvis ikke af kød. (Johannes 4:24) I Bibelen skildrer armen evnen til at udøve magt. Det er således ved sin arm at Gud udfrier sit folk. ’Som en hyrde passer han sin flok. Med sin arm samler han lammene; og i sin favn bærer han dem.’ (Esajas 40:11; Salme 23:1-4) Ja, Jehovas tjenere føler sig trygge i hans kærlige arme.

2. Hvilke spørgsmål fortjener at blive overvejet?

² Hvordan har Jehovas ’arm’ frelst hans folk i fortiden og i nutiden? Hvordan hjælper han det som menighed? Og hvorfor kan hans folk stole på hans frelsende arm under alle trængsler?

Guds frelsende arm i virksomhed

3. Hvem tilskrives ifølge Bibelen æren for Israels udfrielse af Ægypten?

³ Inden Gud for 3500 år siden udfriede israelitterne fra trældommen i Ægypten, sagde han til sin profet Moses: „Sig derfor til Israels sønner: ’Jeg er Jehova, og jeg vil føre jer ud fra de byrder ægypterne lægger på jer og udfri jer fra deres trællearbejde, og jeg vil udløse jer med udrakt arm og med store straffedomme.’“ (2 Mosebog 6:6) Ifølge apostelen Paulus førte Jehova israelitterne ud af Ægypten „med opløftet arm“. (Apostelgerninger 13:17) Koras sønner tilskrev med følgende ord Gud æren for at israelitterne erobrede det forjættede land: „Det var ikke med deres sværd de tog landet i besiddelse, og det var ikke deres arm der frelste dem. Men det var din højre hånd og din arm og dit ansigts lys, fordi du holdt af dem.“ — Salme 44:3.

4. Hvordan lønnede det sig at stole på Jehovas frelsende arm da assyrerne angreb Juda?

⁴ Jehovas arm kom også hans folk til hjælp da assyrerne gik til angreb. Profeten Esajas bad: „Jehova, vis os din gunst. Til dig har vi sat vort håb. Bliv vor arm hver morgen, ja, vor frelse i trængselens tid.“ (Esajas 33:2) Denne bøn blev besvaret da Guds engel dræbte 185.000 mand i den assyriske lejr og tvang kong Sankerib til „beskæmmet“ at hæve belejringen af Jerusalem. (2 Krønikebog 32:21; Esajas 37:33-37) Det lønner sig altid at sætte sin lid til Jehovas frelsende arm.

5. Hvad udrettede Jehovas stærke arm for de forfulgte kristne under den første verdenskrig?

⁵ Guds stærke arm frelste også de forfulgte salvede kristne ved slutningen af den første verdenskrig. I 1918 blev Det Styrende Råds hovedkontor angrebet af deres fjender, og nogle fremtrædende brødre blev fængslet. Af frygt for de verdslige myndigheder indstillede de salvede praktisk taget deres vidnegerning; men de bad om at måtte blive genoplivet og om at måtte blive renset for den synd at have været uvirksomme og næret frygt. Gud besvarede bønnen ved at sørge for at de fængslede brødre blev løsladt, og kort efter blev de renset for anklagerne. Som følge af den vejledning der blev fremsat ved deres stævne i 1919 og det at Guds tilskyndende ånd blev udgydt, blev de salvede genoplivet til frygtløs tjeneste for Jehova. Derved fik profetien i Joel 2:28-32 sin endelige opfyldelse. — Åbenbaringen 11:7-12.

Hjælp i menigheden

6. Hvad viser os at man kan udholde prøvelser i menigheden?

⁶ Gud hjælper ikke blot sin menighed som helhed, men hans arm opretholder også dens enkelte medlemmer. Ingen menighed er kendetegnet af fuldkommenhed, eftersom vi alle er ufuldkomne. (Romerne 5:12) Nogle af Jehovas tjenere kan derfor komme ud for prøvelser i menigheden. For eksempel udførte Gajus „et trofast arbejde“ ved gæstfrit at tage imod besøgende brødre, men Diotrefes tog ikke imod dem og forsøgte endog at støde de gæstfri ud af menigheden. (3 Johannes 5, 9, 10) Men Jehova hjalp Gajus og andre til fortsat at vise gæstfrihed og derved fremme forkyndelsesarbejdet. Tillid til Gud og bøn til ham bør hjælpe os til at blive ved med at udføre et trofast arbejde mens vi venter på at han retter et forhold der måske er en trosprøve for os.

7. Trods hvilke forhold i menigheden i Korinth levede dens loyale medlemmer op til deres indvielse til Gud?

⁷ Forestil dig at du hørte til menigheden i Korinth i det første århundrede. På et tidspunkt var dens enhed truet af klikedannelse, og dens ånd var i fare fordi den tolererede umoralitet. (1 Korinther 1:10, 11; 5:1-5) Troende førte retssager mod hinanden, og nogle mundhuggedes om forskellige spørgsmål. (1 Korinther 6:1-8; 8:1-13) Strid, skinsyge, vrede og uro gjorde tilværelsen plagsom. Nogle bestred endda Paulus’ myndighed og nedvurderede hans evner som taler. (2 Korinther 10:10) Men de loyale i denne menighed levede op til deres indvielse til Gud i denne prøvende tid.

8, 9. Hvad bør vi gøre hvis vi kommer ud for prøvelser i menigheden?

⁸ Hvis vi kommer ud for prøvelser, har vi virkelig brug for at holde os nær til Guds folk. (Jævnfør Johannes 6:66-69.) Lad os være tålmodige med hinanden i erkendelse af at nogle er langsommere end andre til at iføre sig „den nye personlighed“ med egenskaberne medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Guds tjenere har hver sin baggrund, og vi må derfor vise kærlighed og være tilgivende. — Kolossenserne 3:10-14.

⁹ En broder sagde efter mange års tjeneste for Jehova: „Hvis jeg skulle pege på noget der har været yderst vigtigt for mig, er det at jeg har holdt mig nær til Jehovas synlige organisation. Tidligt erfarede jeg hvor ufornuftigt det er at stole på menneskers tanker. Da jeg én gang for alle havde bortvejret enhver tvivl, besluttede jeg at holde mig til den trofaste organisation. Hvor kan man ellers opnå Jehovas gunst og velsignelse?“ Påskønner du også det privilegium at tjene Jehova sammen med hans glade folk? (Salme 100:2) I så fald vil du ikke lade noget drage dig bort fra Guds organisation eller bryde dit forhold til Ham hvis arm frelser alle der elsker ham.

Hjælp når vi udsættes for fristelser

10. (a) Hvordan hjælper bøn Guds folk til at modstå fristelser? (b) Hvad forsikrer Paulus os om i Første Korintherbrev 10:13?

¹⁰ Som trofaste enkeltpersoner tilsluttet Guds organisation har vi hans hjælp under prøvelser. For eksempel hjælper han os til at bevare vor uangribelighed når vi udsættes for fristelser. Vi bør selvfølgelig bede i overensstemmelse med Jesu ord: „Før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde,“ Satan Djævelen. (Mattæus 6:9-13) Egentlig beder vi Gud om ikke at tillade at vi svigter når vi fristes til at være ulydige mod ham. Han besvarer også vore bønner om visdom til at stå prøvelser igennem. (Jakob 1:5-8) Og Jehovas tjenere kan stole på at han hjælper dem, for Paulus sagde: „Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ (1 Korinther 10:13) Hvorfra stammer sådanne fristelser, og hvordan skaber Gud en udvej?

11, 12. Hvilke fristelser bukkede israelitterne under for, og hvordan kan deres eksempel gavne os?

¹¹ En fristelse kan opstå i form af en situation der synes at indbyde os til at være troløse mod Gud. Paulus sagde: „Disse ting er blevet eksempler for os, for at vi ikke skal begære noget skadeligt, sådan som [israelitterne] begærede det. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev det; som der står skrevet: ’Folket satte sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig.’ Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt treogtyve tusind. Lad os heller ikke sætte Jehova på prøve, som nogle af dem satte ham på prøve, og de blev dræbt af slangerne. I må heller ikke knurre, sådan som nogle af dem knurrede, og de blev dræbt af ødelæggeren.“ — 1 Korinther 10:6-10.

¹² Israelitterne begærede noget skadeligt da de bukkede under for fristelsen til ubehersket at indsamle og spise de vagtler Gud mirakuløst havde fremskaffet. (4 Mosebog 11:19, 20, 31-35) Tidligere var de blevet afgudsdyrkere da de i Moses’ fravær lod sig friste til kalvedyrkelse. (2 Mosebog 32:1-6) Tusinder blev dræbt fordi de gav efter for fristelsen til at begå utugt med moabitiske kvinder. (4 Mosebog 25:1-9) Da israelitterne faldt for fristelsen og knurrede over at oprørerne Kora, Datan og Abiram og deres medsammensvorne blev udslettet, dræbte en plage fra Gud 14.700. (4 Mosebog 16:41-49) Sådanne erfaringer gavner os hvis vi gør os det klart at ingen af disse fristelser var så stærke at israelitterne ikke kunne have modstået dem. De kunne have stået prøverne igennem såfremt de havde vist tro, havde været taknemmelige for Guds kærlige omsorg og havde værdsat retmæssigheden i hans lov. I så fald kunne Jehovas arm have frelst dem, ligesom den kan frelse os.

13, 14. Hvordan skaber Jehova en udvej når hans tjenere udsættes for fristelser?

¹³ Som kristne møder vi almindelige menneskelige fristelser. Men vi kan forblive trofaste mod Gud ved at bede ham om hjælp og energisk modstå fristelsen. Gud er trofast, og han vil ikke lade os blive fristet ud over hvad vi kan tåle. Er vi loyale mod Jehova, vil vi aldrig finde det umuligt at gøre hans vilje. Han skaber en udvej ved at styrke os til at modstå fristelsen. For eksempel kunne vi under forfølgelse fristes til at gå på kompromis i håb om at slippe for tortur eller døden. Men hvis vi stoler på Jehovas stærke arm, vil fristelsen aldrig blive så stor at han ikke kan styrke vor tro og give os tilstrækkelig kraft til at bevare vor uangribelighed. Som apostelen Paulus sagde: „Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel.“ — 2 Korinther 4:8, 9.

¹⁴ Jehova opretholder også sit folk ved at give påmindelser og belæring gennem sin ånd. Ånden minder os om de bibelske principper og hjælper os til at anvende disse så vi kan afvise fristelser. (Johannes 14:26) Trofaste tjenere for Jehova ser de stridsspørgsmål som er forbundet med fristelser og lader sig ikke narre til en forkert handlemåde. Gud har skabt en udvej ved at sætte dem i stand til at holde ud endog til døden uden at give efter for fristelser. (Åbenbaringen 2:10) Og Jehova benytter ikke blot sin ånd, men også sine engle til gavn for sin organisation. — Hebræerne 1:14.

Hjælp i personlige forhold

15. Hvordan kan vi personligt drage nytte af Højsangen?

¹⁵ De der tilhører Jehovas organisation får også hans hjælp i personlige forhold. Én leder måske efter en kristen ægtefælle. (1 Korinther 7:39) Hvis man bliver skuffet, er det nyttigt at tænke på kong Salomon af Israel. Han blev afvist af en sjulamitpige fordi hun elskede en simpel fårehyrde. Kongens beretning om dette kunne kaldes „Sangen om Salomons forsmåede kærlighed“. Vi kniber måske en tåre hvis vor opmærksomhed bliver forsmået, men Salomon kom over sin skuffelse, og det samme kan vi. Guds ånd kan hjælpe os til at vise selvbeherskelse og andre guddommelige egenskaber. Hans ord hjælper os til at forlige os med den ofte smertefulde kendsgerning at vi ikke kan bestemme hvem der skal forelske sig i os. (Højsangen 2:7; 3:5) Men Højsangen viser at vi måske kan finde en trosfælle der elsker os inderligt. Og hvad der er endnu vigtigere: Denne „ypperste sang“ opfyldes i den kærlighed som „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus, viser sin „brud“, sine 144.000 salvede disciple. — Højsangen 1:1; Åbenbaringen 14:1-4; 21:2, 9; Johannes 10:14.

16. Hvad kan gifte kristnes „trængsel i kødet“ bestå i?

¹⁶ Selv de der gifter sig med en troende „vil få trængsel i kødet“. (1 Korinther 7:28) Både mand, kone og børn vil mærke bekymringer. (1 Korinther 7:32-35) Sygdomme kan påføre familien byrder og stress. Forfølgelse og økonomiske vanskeligheder kan gøre det svært for en kristen fader at forsørge sin familie. Forældre og børn kan blive revet fra hinanden ved fængsling, og nogle bliver måske torteret eller ligefrem slået ihjel. Men under alle sådanne omstændigheder kan vi modstå fristelsen til at fornægte troen hvis vi virkelig stoler på Jehovas frelsende arm. — Salme 145:14.

17. Hvilket familieproblem satte Gud Isak og Rebekka i stand til at udholde?

¹⁷ Nogle prøvelser kan belaste os længe. For eksempel bedrøver en søn eller datter måske sine gudfrygtige forældre ved at gifte sig med en ikketroende. Det skete for patriarken Isak og hans kone Rebekka. Deres 40-årige søn Esau ægtede to hetitiske kvinder, som „var årsag til en bitter ånd hos Isak og Rebekka“. Faktisk „sagde Rebekka til Isak: ’Jeg er kommet til at føle lede ved mit liv på grund af Hets døtre. Hvis Jakob [deres anden søn] nogen sinde tager sig en hustru af Hets døtre som disse, af landets døtre, til hvad nytte er da livet for mig?’“ (1 Mosebog 26:34, 35; 27:46) Åbenbart pintes Rebekka i sin retfærdige sjæl på grund af dette vedvarende problem. (Jævnfør Andet Petersbrev 2:7, 8.) Men Jehovas arm holdt Isak og Rebekka oppe og satte dem i stand til at udholde denne prøvelse mens de bevarede et inderligt forhold til ham.

18. Hvilken personlig prøvelse udholdt C. T. Russell med Guds hjælp?

¹⁸ Det gør ondt når et døbt familiemedlem begynder at forsømme tjenesten for Jehova. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 2:15.) Ikke desto mindre har nogle endog udholdt det åndelige savn at miste en ægtefælle, sådan som det skete for Charles T. Russell, Vagttårnsselskabets første præsident. Hans kone afbrød forbindelsen til Selskabet og forlod ham i 1897, efter næsten 18 års ægteskab. I 1903 søgte hun juridisk separation, som blev bevilget i 1908. Hans sorg skinner tydeligt igennem i et brev han skrev til hende kort efter bruddet: „Jeg har bedt indtrængende til Herren for dig. . . . Jeg skal ikke besvære dig med beretninger om min sorg, ej heller søge at vække din medfølelse ved at beskrive hvad jeg føler når jeg fra tid til anden finder dine kjoler og andre af dine ejendele, som så levende kalder din tidligere væremåde frem i mine tanker — så fuld af kærlighed og medfølelse og hjælpsomhed som du var — Kristi ånd. . . . Tænk dog under bøn på hvad jeg nu vil sige. Og vær forvisset om at bitterheden, ja skarpheden, i min sorg ikke skyldes at jeg må tilbagelægge resten af livets færd i ensomhed, men dit fald, min kære, din evige fortabelse, så vidt jeg kan se.“ Trods denne pinsel havde Russell Guds støtte lige til afslutningen af sit jordiske liv. (Salme 116:12-15) Jehova opretholder til hver en tid sine loyale tjenere.

Frelst fra alle kvaler

19. Hvad bør vi huske hvis vi vedvarende plages af alvorlige problemer?

¹⁹ Jehovas folk kender ham som „en Gud der gør frelsesgerninger“, en der „dag efter dag bærer byrden for os“. (Salme 68:19, 20) Som indviede tjenere der er tilknyttet hans jordiske organisation, bør vi derfor aldrig fortvivle hvis vi vedvarende plages af alvorlige problemer. Husk: „Gud er for os en tilflugt og styrke, en hjælp som i trængsler er let at finde.“ (Salme 46:1) Vor tillid til ham belønnes altid. „Jeg rådspurgte Jehova, og han svarede mig,“ sagde David, „og fra alt det jeg gruede for, udfriede han mig. . . . Denne nødstedte kaldte, og Jehova hørte ham. Og fra alle hans kvaler frelste han ham.“ — Salme 34:4-6.

20. Hvilket spørgsmål står endnu åbent?

²⁰ Ja, vor himmelske Fader frelser sit folk fra alle kvaler. Han støtter sin jordiske organisation og hjælper os i menighedsanliggender og personlige forhold. Nej, „Jehova vil ikke svigte sit folk“. (Salme 94:14) Men lad os nu betragte andre måder hvorpå Jehova hjælper sine enkelte tjenere. Hvordan styrker vor himmelske Fader sine tjenere når de er syge eller deprimerede, når de sørger over et dødsfald eller føler sig skyldbetyngede? Som vi skal se, har vi også under sådanne omstændigheder grund til at stole på Jehovas stærke arm.

Hvad vil du svare?

◻ Hvordan har Jehovas arm bragt frelse i fortiden?

◻ Hvordan hjælper Jehova sine tilbedere i menigheden i dag?

◻ Hvordan hjælper Gud os i vore personlige forhold?

◻ Hvad bør vi gøre hvis vi vedvarende plages af alvorlige problemer?

[Illustration på side 8 og 9]

Gud førte israelitterne ud af Ægypten „med opløftet arm“