Nyt fra Rigets arbejdsmark
’Lykkelige er de åndeligt hungrende’
JESUS sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Sådanne mennesker vil søge livgivende oplysninger fra Guds ord, Bibelen, og det de lærer vil lede dem til det evige liv. — Mattæus 4:4; Johannes 17:3.
◻ En åndeligt hungrende afrikaner gik i fire timer i kulde og mørke for at få fat på et eksemplar af Min bibelhistoriebog. Efter at være kommet til landsbyen hvor Jehovas vidner forkyndte, fik han til sin dybe skuffelse at vide at der ikke var flere eksemplarer. Han blev i landsbyen i tre dage indtil der kunne skaffes en ny forsyning bøger. Han var lykkelig da han langt om længe fik fat i denne åndelige informationskilde.
I løbet af den måned forkynderne opholdt sig i dette isolerede område spredte de 55 bøger, 365 brochurer og 145 blade; desuden tegnede de 5 abonnementer. De var meget rørte da de tog af sted og både børn og voksne på kpelle-sproget råbte: „Jehova være med jer!“ Der bliver nu gjort bestræbelser på at følge interessen op.
En kvinde i samme land var også åndeligt hungrende. Hun var kasserer i sin kirke og var ansvarlig for underholdningen i det amt hvor hun boede. Da forkynderne kontaktede hende indrømmede hun med tårer i øjnene at kirken ikke efterlevede Bibelens krav til kristne. Forkynderne viste hende ud fra hendes egen bibel hvordan hun kunne identificere den sande tro. Hun overværede to møder i rigssalen og sagde bagefter: „Det jeg har set og hørt har overbevist mig om at dette er sandheden.“ Møderne og de tilstedeværendes opførsel havde gjort indtryk på hende. Hun indså at forkynderne havde talt sandt. Hun har senere meldt sig ud af kirken, hvilket har ført til at der er blevet aflagt et stort vidnesbyrd i lokalsamfundet.
◻ En ung melanesisk kateket i Ny Caledonien var åndeligt hungrende. Han fandt et eksemplar af bogen Sandheden der fører til evigt liv på et bord i sin moders hjem, og han læste kapitel 2 og 3. De bibelske skriftsteder Anden Mosebog 20:4, 5 og Johannes 4:23, 24, som blev behandlet dér, talte til hans hjerte. Han spurgte derfor sin præst hvorfor den katolske kirke tolererer billeddyrkelse. Præsten veg uden om spørgsmålet. Manden gik til en række andre „kristne“ kirker, men ingen af dem gav ham et tilfredsstillende svar på hans spørgsmål. Til sidst valgte han at overvære et af Jehovas Vidners møder sammen med sin moder, som i forvejen havde vist interesse for sandheden. Kærligheden blandt Jehovas vidner og deres bibelsk begrundede lære gjorde et meget stort indtryk på ham.
Trods store afstande tog han regelmæssigt til møderne; han måtte tage „på tommelfingeren“ for at nå frem. Hurtigt tog han standpunkt for sandheden og blev døbt. Nu er han menighedstjener. Hans moder og to af hans kødelige søstre er også blevet Jehovas vidner. Den unge mand har forkyndt for sin egen stamme og har oprettet mange studier. Nu overværer en række af dem møderne i dette område — alt sammen fordi en ung mand fik øje på en bibelhåndbog, studerede den og efterlevede det han lærte.
Jehova har i dag et stort åndeligt ernæringsprogram i gang, og mange høster gavn af det. Esajas profeterede om det da han sagde: „Se! Mine tjenere skal spise, men I [den falske religions medlemmer] skal sulte.“ (Esajas 65:13) Hvis vi tager imod det Jehova giver os for at dække vor åndelige sult, er vi i sandhed lykkelige.