Er alle religioner lige gode?

„Vor tid lider en trist skæbne. Vi har behov for en religion, men vi kan ikke finde en Gud der passer til den.“ — Lucian Blaga, rumænsk digter og filosof

„Religionen og gejstligheden har været, og vil sikkert i lang tid fremover vedblive at være, en af de største fjender af fremskridt og frihed.“ — Khristo Botev, bulgarsk digter

DE INDLEDENDE citater afspejler det dilemma som mange oprigtige mennesker befinder sig i. Inderst inde har de et religiøst behov, men den mystiske Gud som præsterne taler om er ikke en Gud de kan forstå og elske. Desuden er de heller ikke blinde for at præsteskabet og kirkerne i høj grad har medvirket til at hindre menneskelig fremgang og frihed. Selv om der altså er et tiltagende religiøst behov, vil oprigtige mennesker ikke tage til takke med en hvilken som helst religion.

Vigtigt at skelne

Religion har stor indflydelse på menneskehedens opdeling og historie. Opslagsværket The New Encyclopædia Britannica omtaler religionen som „en realitet i den menneskelige erfaring, kultur og historie“ og tilføjer: „Man finder tegn på religiøst betonede holdninger og troskabsforhold i alle sider af menneskelivet.“ Historien viser imidlertid at ingen af verdens store religioner har været til gavn for menneskeheden.

Den indiske statsmand Jawaharlal Nehru har engang sagt: „Det opbud af såkaldte religioner, eller al organiseret religion i det hele taget, i Indien og andre steder, har fyldt os med rædsel.“ Når man tænker på de krige der er blevet udkæmpet og de forbrydelser der er blevet begået i religionens navn, kan man næppe være uenig med ham.

I det 18. århundrede foretog den franske filosof Voltaire imidlertid en interessant sondring. Han skrev: „Religion, siger én, har været årsag til utallige skændselsgerninger. Man burde snarere sige overtro, den overtro der behersker hele vor ulykkelige klode. Overtro er den grusomste fjende af den rene tilbedelse som vi skylder den Højeste.“ Voltaire kæmpede imod sin tids religiøse intolerance, men han bevarede troen på Gud som universets Skaber. Han indså at der var forskel på sand og falsk religion.

Nødvendigt at vælge

Ikke alle er enige med Voltaire. Nogle hævder at der er noget godt i alle religioner — derfor kan de ikke se nogen grund til at søge efter én sand religion. Sådanne bør lægge mærke til den advarsel profeten Esajas fremsatte da han skrev: „Ve dem der kalder ondt for godt og godt for ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bittert til sødt og sødt til bittert!“ (Esajas 5:20) Falsk religion har forårsaget meget ondt for menneskeheden. Det har resulteret i åndeligt mørke og har efterladt oprigtige mennesker med en dårlig smag i munden.

Valget står derfor ikke mellem at være ateist eller at følge en hvilken som helst religion. Så enkelt er det ikke. Når man først har erkendt behovet for Gud, må man finde frem til den sande religion. Som forskeren Émile Poulat så udmærket har udtrykt det i Le Grand Atlas des Religions: „Det som religionerne lærer og kræver er så forskelligt at man umuligt kan tro på dem alle.“ Samstemmende med dette står der i det franske opslagsværk Encyclopædia Universalis: „Hvis det 21. århundrede vender tilbage til religionen, . . . er den enkelte nødt til at finde ud af om de hellige oplysninger han får tilbudt er sande eller falske.“

Hvordan man finder den sande religion

Hvor kan vi få hjælp til at finde den sande religion? Encyclopædia Universalis har ret når det peger på betydningen af sandhed. En religion der forkynder løgn kan ikke være sand. Den største profet der nogen sinde har levet sagde: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ — Johannes 4:24.

Denne profet var Jesus Kristus. Han sagde endvidere: „Vær på vagt over for falske religiøse lærere, der kommer til jer forklædt som får, men faktisk er glubske ulve. I kan kende dem på deres frugter. . . . Ethvert godt træ frembringer gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter.“ (Mattæus 7:15-17, Phillips) Mange oprigtige mennesker der har set de dårlige frugter af de ’store’ religioner og de mange sekter og kultiske grupper der er dukket op, betragter dem alle som værdiløse ’rådne træer’. Hvordan kan man da finde den sande religion?

Det er naturligvis umuligt at undersøge alle de tusinder af trossamfund der findes inden for og uden for kristenheden, før man træffer et valg. Men hvis vi — som Jesus opfordrede os til — betragter frugterne som ’varedeklarationer’ vil det være muligt at finde frem til den sande religion.

Sandheden og frugterne

Jesus sagde at man skulle tilbede Gud i sandhed. Nu er spørgsmålet: Hvilket trossamfund afviser de religiøse løgne der stammer fra gammel mytologi og græsk filosofi som gennemsyrer de fleste religioner? En af disse løgne er læren om at mennesket har en udødelig sjæl.a Denne lære har igen dannet grundlag for den gudvanærende lære om et brændende helvede.

Jesus talte også om at bære frugt. Kender du et trossamfund der har frembragt et sandt internationalt broderskab, hvor racemæssige, sproglige og nationale skel er blevet afløst af kærlighed og gensidig forståelse? Kender du et verdensomspændende trossamfund hvis medlemmer hellere vil lade sig forfølge end lade sig ophidse af politiske eller religiøse ledere til at hade deres åndelige brødre og søstre, og slå dem ihjel i religionens eller nationalismens navn? Hvis et trossamfund afviser den slags religiøse løgne og frembringer sådanne frugter ville det være et magtfuldt vidnesbyrd om at man dér ville finde den sande religion.

Den sande religion findes i dag

Findes der et sådant trossamfund? Ja, det gør der. Men det skal indrømmes at det ikke tilhører en af de store verdensreligioner. Skulle det overraske os? Nej, for Jesus sagde i sin berømte bjergprædiken: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ — Mattæus 7:13, 14.

Hvor finder man så den sande religion? I al beskedenhed og oprigtighed må vi sige at Jehovas vidner udgør et internationalt samfund der følger ’den smalle vej’. Ganske vist betegner de store religioner Jehovas Vidner som en sekt. Men det var netop den betegnelse de frafaldne religiøse ledere i det første århundrede hæftede på de kristne. — Apostelgerninger 24:1-14.

Hvorfor er Jehovas vidner overbevist om at de har sandheden? Jo, de udgør et internationalt brodersamfund som findes i over 200 lande og som har overvundet alle nationale, racemæssige, sproglige og sociale skel. De afviser de religiøse læresætninger som åbenlyst er i modstrid med Bibelen, uanset hvor gamle de er. Men hvordan er de nået dertil? Hvad indebærer den sande tro? Dette og andre spørgsmål vil blive behandlet i de følgende to artikler.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Korstogene var en af den falske religions rådne frugter

[Kildeangivelse]

Bibliothèque Nationale, Paris

[Illustration på side 8]

Den sande religion frembringer gode frugter