Billeddyrkelse skaber strid

ET STED i Polen er en mand ved at være rejseklar. Han mangler blot én vigtig detalje. Han knæler ned foran et billede af Jesus, bringer en gave og beder om beskyttelse på rejsen.

Tusinder af kilometer derfra, i Bangkok i Thailand, kan man i maj måned ved fuldmåne overvære den første højtid i den buddhistiske årscyklus. Under højtiden bliver en buddhafigur båret i procession rundt i gaderne.

Billeddyrkelse, som her beskrevet, er meget udbredt. Milliarder af mennesker knæler ned foran billeder og statuer. I årtusinder er billeddyrkelse blevet betragtet som en vigtig måde at nærme sig Gud på.

Hvad mener du om brugen af billeder i gudsdyrkelsen? Er det rigtigt eller forkert at ære billeder? Hvad mener Gud om sagen? Er der noget der tyder på at han anerkender billeddyrkelse? Måske har du ikke personligt tænkt ret meget over disse spørgsmål. Men hvis du ønsker at have et godt forhold til Gud, er det nødvendigt at du får disse spørgsmål besvaret.

I manges øjne er de ganske vist ikke nemme at besvare. Faktisk har spørgsmålet om billeddyrkelse i årtusinder skabt strid og indimellem ført til voldelige konfrontationer. I år 1513 f.v.t. ødelagde den israelitiske leder Moses en guldkalv og lod 3000 som tilbad den, henrette med sværdet. — Anden Mosebog, kapitel 32.

Det var ikke kun blandt jøderne at der var modstand mod religiøse billeder. Sagnet fortæller at den persiske hersker Takmurup førte omfattende kampagner mod billeddyrkelse flere hundrede år før Moses. I Kina angreb en sagnkonge efter sigende gudestatuerne med militærmagt. Efter statuernes ødelæggelse fordømte han tilbedelsen af lerguder som tåbelig. Allerede i Muhameds barndom var nogle arabere imod billeddyrkelse. Deres indflydelse på Muhamed bidrog til at han senere blev modstander af billeddyrkelse. I Koranen lærer Muhamed at billeddyrkelse er en utilgivelig synd, at man ikke skal bede for billeddyrkere og at ægteskab med billeddyrkere er forbudt.

Selv fremtrædende kirkefædre fra det andet, tredje, fjerde og femte århundrede, som Irenæus, Origenes, Eusebios af Cæsarea, Epifanios og Augustin, var imod brugen af billeder i gudsdyrkelsen. I begyndelsen af det fjerde århundrede vedtog en gruppe biskopper i Elvira i Spanien en række vigtige resolutioner imod dyrkelsen af billeder. Den berømte Elvira-synode forbød billeder i kirker, og billeddyrkere fik strenge straffe.

Billedstriden

Disse begivenheder ledte op til en af historiens største konflikter: Billedstriden i det ottende og niende århundrede. En historiker siger at denne bitre strid „varede i halvandet hundrede år med uhørte lidelser til følge“ og var „en af de umiddelbare årsager til bruddet mellem Øst og Vest“.

Ordet „ikonoklast“ er en sammensætning af de græske ord eikōn, der betyder „billede“ og klastēs, der betyder „knuser“. Billedstormerne fjernede og ødelagde billeder i hele Europa. Der blev vedtaget love som forbød billeddyrkelse. Dette skabte et stort politisk røre som inddrog kejsere, paver, hærførere og biskopper i en voldsom teologisk strid.

Og det var ikke blot en strid om ord. McClintock og Strong skriver i Cyclopedia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature at efter kejser Leo III’s edikt mod billeder i kirker, rejste „masserne sig imod ediktet, med voldelige uroligheder til følge, især i Konstantinopel“. Den slags uroligheder blev dagligdags foreteelser. Sammenstød mellem den kejserlige hær og folket førte til henrettelser og folkedrab. Munke blev forfulgt på det grusomste. Flere hundrede år senere, i det 16. århundrede, fandt der en række offentlige debatter sted i Zürich i Schweiz om brugen af billeder i kirker. Som følge heraf blev der udstedt et dekret som krævede alle billeder fjernet fra kirkerne. Nogle af reformatorerne er kendt for deres kraftige og ofte voldelige fordømmelse af billeddyrkelse.

Selv i dag er der stor uenighed blandt teologer om billeddyrkelse. Næste artikel vil behandle spørgsmålet om hvorvidt billeder drager mennesker nærmere til Gud.