Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w92 1/4 s. 9-14
  • Hils Guds nye verden med frihed velkommen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hils Guds nye verden med frihed velkommen
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Udfrier sit folk
  • Sand frihed i Guds nye verden
  • En verdensomspændende oplæring til livet i den nye verden
  • Stor frihed allerede nu
  • Udfrier andre fra falsk religion
  • Søgen efter Jehova
  • Hvad Guds rige vil udrette
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
  • Hvor er den sandhed der kan frigøre os?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Sand frihed under Guds riges styre
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • En verden uden krig er nær
    Vågn op! – 1996
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
w92 1/4 s. 9-14

Hils Guds nye verden med frihed velkommen

„[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — ÅBENBARINGEN 21:4

1, 2. Hvem alene kan bringe sand frihed, og hvad kan vi lære om ham ud fra Bibelen?

HISTORIEN har vist at profeten Jeremias havde ret da han sagde: „Menneskets vej står [ikke] til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Hvem alene kan styre menneskets skridt? Jeremias sagde videre: „Tugt mig, Jehova.“ (Jeremias 10:23, 24) Ja, kun Jehova Gud kan bringe sand frihed for de vanskeligheder som plager menneskeheden.

2 Bibelen indeholder mange eksempler på at Jehova er i stand til at skaffe dem der tjener ham, frihed. „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) Også Jehovas domme over falsk tilbedelse blev nedskrevet, og disse tjener som en „advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. — 1 Korinther 10:11.

Udfrier sit folk

3. Hvordan viste Jehova at han var i stand til at udfri sit folk fra Ægypten?

3 At Gud er i stand til at eksekvere sin dom over falsk tilbedelse og udfri dem der gør hans vilje, fremgår blandt andet af det der skete da hans folk i fortiden var i trældom i Ægypten. I Anden Mosebog 2:23-25 siges der: „Deres råb om hjælp steg op til den sande Gud på grund af trællearbejdet. Og Gud hørte deres stønnen.“ Ved en ærefrygtindgydende manifestation af sin overlegenhed over Ægyptens falske guder, bragte den almægtige Gud ti plager over landet. Hver plage ydmygede en af Ægyptens guder og afslørede at disse guder var falske og ude af stand til at hjælpe de ægyptere der tilbad dem. Gud udfriede således sit folk og udslettede Farao og hans hær i Det Røde Hav. — Anden Mosebog, kapitel 7 til 14.

4. Hvorfor var det ikke uretfærdigt af Gud at eksekvere sine domme over kana’anæerne?

4 Da Gud førte Israel ind i Kana’an blev de dæmontilbedende indbyggere udslettet og landet givet til Guds folk. Som den universelle Suveræn har Jehova ret til at eksekvere sine domme over fornedrende tilbedelsesformer. (1 Mosebog 15:16) Om den kana’anæiske religion siges der i Halleys Bible Handbook: „Dyrkelsen af . . . kana’anæiske guder indbefattede de mest tøjlesløse orgier; deres templer var centre for laster. . . . Kana’anæernes gudsdyrkelse bestod i at de hengav sig til umoralitet som et religiøst ritual i nærværelse af deres guder; og derefter i at de myrdede deres førstefødte børn og ofrede dem til de samme guder. Det ser ud til at Kana’ans land i høj grad var blevet en slags Sodoma og Gomorra på nationalt plan.“ Halley tilføjer: „Havde en civilisation af en så afskyelig urenhed og råhed nogen ret til at eksistere længere? . . . Arkæologer som graver i ruinerne af kana’anæiske byer undrer sig over at Gud ikke udslettede dem noget før.“

5. Hvordan tjener Guds udfrielse af sit folk i fortiden som et billede på vor tid?

5 Det at Gud greb ind over for falsk tilbedelse, udfriede sit pagtsfolk og gav det et forjættet land, tjener som et billede på noget kommende. Det peger frem til at Gud i nær fremtid vil knuse denne verdens falske religioner og deres tilhængere, og føre sine nutidige tjenere ind i en retfærdig, ny verden. — Åbenbaringen 7:9, 10, 13, 14; 2 Peter 3:10-13.

Sand frihed i Guds nye verden

6. Hvilken vidunderlig frihed vil Gud blandt andet sørge for i den nye verden?

6 I den nye verden vil Gud velsigne sit folk og, sådan som det er hans hensigt, lade det nyde frihedens mange vidunderlige facetter. Der vil være frihed for politisk, økonomisk og religiøs undertrykkelse. Der vil være frihed for synd og død; menneskene vil få mulighed for at leve evigt på jorden. „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29; Mattæus 5:5.

7, 8. Hvad vil vi opleve når vi får et fuldkomment helbred i den nye verden?

7 Kort efter at denne nye verden er blevet en realitet, vil indbyggerne mirakuløst få et fuldkomment helbred. I Job 33:25 siges der: „Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ I Esajas 35:5, 6 gives der dette løfte: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“

8 Kan de der har fysiske problemer som følge af alderdom eller dårligt helbred se sig selv i den nye verden? Hver morgen vil vi vågne raske og friske. Vor rynkede hud bliver glat og sund — vi har ikke længere brug for foryngende cremer. Vore svage eller blinde øjne er blevet helbredt, og vi har fået et fuldkomment syn — briller hører fortiden til. Vi har fået vores fulde hørelse igen — så væk med høreapparatet! Forkrøblede lemmer er nu stærke og hele — væk med stokke, krykker og kørestole! Og væk med medikamenter og piller, for i den nye verden findes der ikke sygdom. Det vil være som der forudsiges i Esajas 33:24: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ Nej, „glæde og fryd opnår de, . . . sorg og suk skal flygte“. — Esajas 35:10.

9. Hvordan vil krige blive bragt til ophør for stedse?

9 Der vil heller ikke længere være nogen der ofres på krigens alter. „[Gud] standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild.“ (Salme 46:9) Krigsvåben vil aldrig mere blive tilladt. Det vil herskeren i Guds rige, Kristus Jesus, sørge for. I Esajas 9:6 kaldes han „Fredsfyrste“, og vers 7 tilføjer: „På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“

10, 11. Hvad vil total fred betyde for jorden?

10 Det vil blive en stor velsignelse for menneskeheden og for jorden at blive fri for krigsvåben! Den dag i dag er der stadig mennesker der dræbes af våben som har været benyttet i tidligere tiders krige. For eksempel er der i ét land, Frankrig, siden 1945 omkommet over 600 bombeeksperter under forsøg på at uskadeliggøre sprængstoffer fra tidligere krige. Lederen af et hold af bombeeksperter i Frankrig har sagt: „Vi finder stadig udetonerede bomber fra den fransk-tyske krig i 1870. Nogle søer er fyldt med giftige granater fra den første verdenskrig. Nu og da sker det at en landmand mister livet når han i sin traktor kører på en pansermine fra den anden verdenskrig. Disse miner ligger overalt.“ For to år siden kunne man læse i The New York Times: „I de 45 år der er gået siden den anden verdenskrigs afslutning har [bombeeksperter i Frankrig] fjernet 16 millioner artillerigranater, 490.000 bomber og 600.000 søminer. . . . Hundredtusinder af hektarer [landbrugsjord] der stadig er fyldt med våbenrester, er blevet indhegnet og omgivet af skilte som advarer: ’Adgang forbudt! Livsfare!’“

11 I den nye verden vil der råde helt andre forhold! Her vil alle have et godt sted at bo, vil have rigeligt med mad, og et godt og fredeligt arbejde — arbejdet med at omdanne hele jorden til et paradis. (Salme 72:16; Esajas 25:6; 65:17-25) Aldrig mere vil menneskene og jorden blive bombarderet med millioner af morderiske bomber. Det var denne nye verden Jesus havde i tanke da han sagde til en mand der gav udtryk for tro på ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:43.

En verdensomspændende oplæring til livet i den nye verden

12, 13. Hvilket verdensomspændende undervisningsarbejde som foregår i vor tid er blevet forudsagt af Jesus og Esajas?

12 Når man får kundskab om Guds nye verden, lærer man også at Jehova i vor tid har frembragt en verdensomspændende menighed der er organiseret med henblik på den sande tilbedelse. Denne menighed vil udgøre kernen i den nye verden, og Gud bruger den nu til at undervise andre om hans hensigter. Denne kristne organisation udfører et verdensomspændende undervisningsarbejde der i karakter og omfang er uden sidestykke. Idet Jesus forudsagde at dette ville finde sted, sagde han: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

13 Esajas omtalte også dette globale undervisningsarbejde: „I de sidste dage [i vor tid] vil bjerget med Jehovas hus [den ophøjede, sande tilbedelse af ham] blive grundfæstet . . . og alle nationerne skal strømme til det. Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg . . . og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’“ — Esajas 2:2, 3.

14. Hvordan kan vi identificere Guds folk i dag?

14 Det verdensomspændende forkyndelsesarbejde om Guds rige er således et stærkt vidnesbyrd om at vi befinder os nær afslutningen på denne onde tingenes ordning, og at sand frihed er nær. De der henvender sig til folk med det fortrøstningsfulde budskab om Guds nye verden, beskrives i Apostelgerninger 15:14 som „et folk for [Guds] navn“. Hvem bærer Jehovas navn og forkynder i hele verden om ham og hans rige? Det 20. århundredes historie taler sit tydelige sprog: Jehovas vidner — og kun de. I dag tæller de over fire millioner, og er organiseret i mere end 66.000 menigheder ud over jorden. — Esajas 43:10-12; Apostelgerninger 2:21.

15. Hvordan kan vi identificere Guds sande tjenere når det drejer sig om politiske anliggender?

15 Et andet vidnesbyrd om at Jehovas vidner opfylder profetierne om forkyndelsesarbejdet, findes i Esajas 2:4: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ De der udfører det verdensomspændende forkyndelsesarbejde om Guds riges herredømme må forstå at de ’ikke mere skal lære at føre krig’. Jesus sagde at de ikke måtte være „en del af verden“. (Johannes 17:16) Det vil sige at de skal være neutrale i politiske anliggender og ikke tage parti i nogen af nationernes krige eller stridigheder. Hvem er det der ikke er en del af verden og ikke mere lærer at føre krig? Det 20. århundredes historie giver os endnu engang svaret: Jehovas vidner!

16. Hvor grundigt vil Guds undervisningsarbejde blive?

16 Jehovas Vidners undervisningsarbejde vil fortsætte selv efter at Gud har fjernet denne onde tingenes ordning. I Esajas 54:13 siges der: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova.“ Hvor grundig denne oplæring vil være, forudsiges i Esajas 11:9: „Jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ Ikke blot de der overlever afslutningen på denne gamle verden vil have brug for videre oplæring; det samme vil de børn der måtte blive født i den nye verden og de milliarder af mennesker der får livet igen ved en opstandelse. Med tiden vil enhver der lever på jorden lære at bruge sin frie vilje på den rigtige måde, inden for de grænser Guds love sætter. Hvad vil resultatet blive? „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:11.

Stor frihed allerede nu

17. Hvad tilskyndede Moses Guds folk i fortiden til at gøre?

17 Da fortidens israelitter stod på tærskelen til det forjættede land, talte Moses til dem og sagde: „Jeg har lært jer forordninger og lovbud, sådan som Jehova min Gud gav mig påbud om, for at I kan handle efter dem i det land I drager ind for at tage i besiddelse. Og I skal holde dem og følge dem, for det vil være tegn på visdom og forstand hos jer i de andre folkeslags øjne når de hører om alle disse forordninger, og de vil sige: ’Denne store nation er virkelig et viist og forstandigt folk.’ For hvor findes der en stor nation som har guder der er den så nær som Jehova vor Gud er os hver gang vi kalder på ham?“ — 5 Mosebog 4:5-7.

18. Hvilken stor frihed oplever de der tjener Gud, allerede nu?

18 De millioner der tilbeder Jehova i dag står også på tærskelen til et forjættet land, nemlig den nye verden. Jehovas folk skiller sig ud fra alle andre ved at de adlyder hans love, og derfor er han nær hos dem. Gud har allerede frigjort dem fra falske religiøse opfattelser, fra racisme, stofmisbrug, nationalisme og krig, og fra pandemien af kønssygdomme. Han har desuden forenet dem i et kærligt, ubrydeligt, internationalt brodersamfund. (Johannes 13:35) De er ikke bange for hvad fremtiden vil bringe, men ’råber af glæde af et veltilpas hjerte’. (Esajas 65:14) Allerede nu nyder de stor frihed ved at tjene Gud som deres hersker! — Apostelgerninger 5:29, 32; 2 Korinther 4:7; 1 Johannes 5:3.

Udfrier andre fra falsk religion

19, 20. Hvordan er det en befrielse for mennesker at lære sandheden om de dødes tilstand at kende gennem Bibelen?

19 Mange af dem Jehovas vidner forkynder for, opnår også denne frihed. I lande hvor forfædredyrkelse er udbredt, hjælper Jehovas vidner for eksempel deres medmennesker til at indse at de døde ikke lever videre i en åndeverden eller andre steder og ikke kan skade de levende på nogen måde. Forkynderne henviser til det der siges i Prædikeren 9:5: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingen ting.“ De henviser også til Salme 146:4, hvor der står at når et menneske dør, ’vender han tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde’. Bibelen viser altså at de døde ikke har en ånd eller en udødelig sjæl der kan udvirke helbredelser eller skræmme de levende. Derfor er der ingen grund til at spilde penge til det formål på medicinmænd eller præster.

20 Denne nøjagtige kundskab om Bibelen frigør mennesker fra de falske læresætninger om helvede og skærsilden. Når folk ud fra Bibelen lærer at de døde er uden bevidsthed, at deres tilstand kan sammenlignes med en dyb søvn, plages de derfor ikke længere af bekymringer for hvad der er sket med deres afdøde slægtninge. De ser i stedet frem til den vidunderlige tid apostelen Paulus talte om da han sagde: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:15.

21. Hvem vil uden tvivl være blandt de opstandne, og hvordan vil de sandsynligvis reagere?

21 I opstandelsen vil de døde blive oprejst til liv på en jord hvor de for altid vil være befriet fra den nedarvede adamitiske død. Børn der blev ofret til kana’anæiske guder, som for eksempel guden Molek, vil uden tvivl være blandt de opstandne. Dette gælder også unge mænd som blev ofret til aztekiske guder og utallige millioner som er blevet ofre for krigsguden. Hvor forbløffede og glade vil disse tidligere ofre for falsk religion ikke blive! Disse opstandne kan i glæde udbryde: „Død, hvor er dine brodde? Sheol, hvor er din ødelæggende kraft?“ — Hoseas 13:14.

Søgen efter Jehova

22. Hvis vi ønsker at leve i Guds nye verden, hvad må vi da have i tanke?

22 Kunne du tænke dig at leve i Guds retfærdige, nye verden, hvor der vil herske sand frihed? Hvis du kunne, må du lægge dig ordene i Anden Krønikebog 15:2 på sinde: „Jehova er med jer så længe I er med ham; og hvis I søger ham, vil han lade sig finde af jer, men hvis I forlader ham, vil han forlade jer.“ Husk at Jehova lægger mærke til den oprigtige indsats du gør for at lære ham at kende og gøre det han ønsker. I Hebræerbrevet 11:6 står der at Gud „belønner dem som ivrigt søger ham“. Og i Romerbrevet 10:11 siges der: „Ingen som tror på ham vil blive skuffet.“

23. Hvorfor burde vi hilse Guds nye verden med frihed velkommen?

23 Umiddelbart forude venter Guds nye verden med sand frihed. Dér vil „skabningen selv . . . blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. Og „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ (Romerne 8:21; Åbenbaringen 21:4) Så vil alle Jehovas tjenere kunne løfte hovedet og med glæde hilse Guds nye verden med frihed velkommen og udbryde: „Tak, Jehova, for den sande frihed du har skænket os!“

Hvad vil du svare?

◻ Hvordan har Jehova vist at han er i stand til at udfri sit folk?

◻ Hvilken vidunderlig frihed vil der råde i Guds nye verden?

◻ Hvordan oplærer Jehova sit folk til livet i den nye verden?

◻ Hvilken frihed nyder Jehovas folk allerede nu ved at tjene ham?

[Illustration på side 10]

Jehova viste at han stod langt over Ægyptens falske guder ved at udfri sine tilbedere

[Illustrationer på side 12, 13]

Guds tjenere i dag kan kendes på at de udfører hans verdensomspændende undervisningsarbejde og bærer hans navn

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del