Paulus og Platon: Modstridende begreber om opstandelsen

APOSTELEN Paulus skrev i Første Korintherbrev 15:35-58 og Andet Korintherbrev 5:1-10 om opstandelsen. Viser hans redegørelse tegn på at være påvirket af Platons og andre græske filosoffers tanker om en udødelig sjæl, eller er den på linje med Jesu lære og resten af Bibelen?

Brochuren Immortality of the Soul or Resurrection of the Individual: St. Paul’s View with Special Reference to Plato, som er skrevet i 1974 og godkendt af ærkebiskoppen for den græsk-ortodokse kirke i Nord- og Sydamerika, svarer åbent og ærligt på dette spørgsmål. Efter at have behandlet opstandelsens natur i de førnævnte skriftsteder samt hellenismens indflydelse på den tid, når forfatteren til følgende slutning:

„Platon lærer at sjælen fortsætter sin eksistens evigt og uendeligt, adskilt fra legemet. For Platon er sjælen ifølge sin natur i sit inderste væsen udødelig . . . Skt. Paulus fremholder ikke denne opfattelse og hævder intetsteds at gøre det . . .

Apostelen Paulus beskæftiger sig ikke med en udødelighed som sjælen eller ånden besidder i egenskab af adskilte og forskellige dele, men med oprejsningen af hele det sammensatte legeme af sjæl og ånd som et resultat af Kristi opstandelse. Paulus’ begreb om de opstandnes legeme har intet at gøre med genoplivelsen af lig fra graven.

Hans begreb om de opstandnes legeme kan bedre beskrives som en forvandling, genskabelse og gendannelse ved Guds kraft af hele menneskets enhed, af den samme person, af personligheden, af den psykosomatiske organisme, af den egentlige psykofysiske enkeltperson. Vor fremtidige opstandelse vil ikke finde sted som noget vi er født med ret til, men som Guds kongelige gave.“

Nej, udødelighed er intet menneskes medfødte eje. Det er derimod en dyrebar nådegave fra Jehova gennem vor Herre Jesus Kristus til dem der udgør den salvede kristne menighed. — 1 Korinther 15:20, 57; Filipperne 3:14.

[Illustration på side 9]

Den græske filosof Platon

[Kildeangivelse]

Foto: Vatikanmuseet