Scener fra det forjættede land

Et brød — et måltid

VED en lejlighed da Jesus og hans disciple var samlet i et hus, var de „ikke engang . . . i stand til at spise et måltid“ på grund af folkemængden. (Markus 3:20) Ved en anden lejlighed gik Jesus ind til en farisæer „for at spise et måltid“. (Lukas 14:1) Hvilken slags måltid kommer du til at tænke på?

Fortidens israelitter ville sikkert tænke på brød, fordi de hebraiske og græske udtryk for „spise et måltid“, faktisk betød „at spise brød“. Det er forståeligt nok eftersom byg- og hvedebrød var et hovednæringsmiddel i deres kost.

Mange forestiller sig at alle de hebraiske patriarker var fårehyrder og Jesu disciple var fiskere. Nogle af dem havde ganske rigtigt disse erhverv, men det var bestemt ikke dem alle. Mange var hvedeavlere af profession. Dette gjaldt åbenbart også i visse perioder for Isak og Jakob, som det fremgår af Første Mosebog 26:12, 27:37 og 37:7. Da de fleste galilæere på Jesu tid var beskæftiget med landbrug, kunne det tænkes at nogle af apostlene tidligere havde været hvededyrkere.

Muligheden foreligger. Hvededyrkning var meget udbredt i det forjættede land, og der henvises til det mange steder i Bibelen. (5 Mosebog 8:7-9; 1 Samuel 6:13) Men hvordan foregik det?

Når tidligregnen i oktober og november havde blødgjort jorden, pløjede hvededyrkeren sin mark og såede sin sæd. Sildigregnen eller forårsregnen gav vækst til kornet, og i april og maj ville det blive modent og gyldenbrunt før sommerens hede. At tidspunktet for hvedehøsten var velkendt ses af at det blev brugt til at beskrive hvor på året man befandt sig. (1 Mosebog 30:14; Dommerne 15:1) Se på fotografiet her til venstre. Kan du afgøre hvornår på året det er taget?a Og på hvilken årstid var det at Jesus og hans disciple plukkede aks? — Mattæus 12:1.

Det var et hårdt arbejde for landmanden at høste hvede. Høstfolkene skar stråene over med en segl og bandt dem op i neg, som det ses nedenfor. Der var selvfølgelig nogle strå som blev tabt eller overset, derfor kunne Rut sanke efter på marken. (Rut 2:2, 7, 23; Markus 4:28, 29) Hvedenegene blev til sidst bragt ud til en tærskeplads, for eksempel sådan en som Araunas. Hvad skulle der ske her? Bibelen nævner „tærskeslæden og hornkvægets træktøj“. (2 Samuel 24:18-22; 1 Krønikebog 21:23) Negene blev bredt ud over et fladt, stenlagt område eller på hårdtstampet jord, hvor en tyr eller et andet dyr kunne gå rundt og rundt og trampe på hveden. Dyret kunne også trække en træslæde efter sig, så stråene blev knust og kernerne skilt fra. — Esajas 41:15.

Derefter var hveden klar til at blive renset, og det blev gjort ved at man kastede det op i luften med en kasteskovl eller en greb, som man kan se det ovenfor. (Mattæus 3:12) Landmanden ville måske vælge at foretage denne rensning om aftenen, da brisen på dette tidspunkt var særlig kraftig og avnerne (skallerne der sidder uden på kernerne) lettere ville blæse væk og bevirke at stråene lagde sig ved siden. Når kornet så var blevet samlet og sigtet for småsten, var det klar til at blive opmagasineret — eller til straks at blive malet til mel og bearbejdet til en af de vigtigste spiser, brødet. — Mattæus 6:11.

Hvis du var husmoder dengang og skulle servere brød, måtte du hver dag støde kornet i en morter for at male det til mel. Du kunne male det til groft hvedemel, eller måske til „fint mel“, som det Sara brugte da hun bagte „runde kager“ til de mænd der viste sig at være materialiserede engle, eller som det israelitterne brugte når de skulle bringe kornofre til Jehova. (1 Mosebog 18:6; 2 Mosebog 29:2; 3 Mosebog 2:1-5; 4 Mosebog 28:12) Sara fugtede hvedemelet med vand og æltede det sammen til en dej.

Nedenfor kan du se nogle dejkugler og et fladt, tyndt brød som venter på at blive bagt. De store runde kager kunne man enten bage på sten eller på en slags bageplade som den du ser kvinden her bruge. Måske kan du nu bedre forestille dig hvad det var Sara, og senere Lots familie, gjorde for englene? Vi læser: „[Englene] tog hen til ham og gik ind i hans hus. Så lavede han et festmåltid til dem, og han bagte usyrede brød, og de gav sig til at spise.“ — 1 Mosebog 19:3.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 24]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 24]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 25]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 25]

Garo Nalbandian