’Skal jeg lade mig døbe?’

AF ALLE de spørgsmål vi i livets løb bliver stillet over for, er ét af allerstørste betydning, nemlig spørgsmålet: ’Skal jeg lade mig døbe?’ Men hvorfor er dette spørgsmål så vigtigt? Fordi vor reaktion på det får indflydelse, ikke bare på vort liv nu men ud i al fremtid.

Står du over for dette spørgsmål? Måske har du studeret Bibelen med Jehovas vidner i nogen tid. Eller måske har dine forældre undervist dig i Bibelen fra du var lille. Nu står du så over for at skulle beslutte hvad du vil med dit liv. For at kunne træffe den rigtige afgørelse må du forstå hvad dåben indebærer og hvem der bør lade sig døbe.

Hvad dåben indebærer

På nogenlunde samme måde som et bryllup er dåben en højtidelighed hvor man markerer et nyindgået forhold. I eksemplet med et bryllup har manden og kvinden allerede inden højtideligheden udviklet et nært forhold til hinanden. Selve brylluppet tjener faktisk kun til at gøre offentligt kendt hvad parret i forvejen er blevet enige om, nemlig at de nu træder ind i ægteskabet. Dette giver dem mulighed for at nyde visse privilegier, samtidig med at det pålægger dem et ansvar.

Der er visse lighedspunkter med dåben. Når vi studerer Bibelen lærer vi hvordan Jehova har vist os sin kærlighed. Han har ikke blot givet os livet og alt hvad vi behøver for at opretholde det, men han har også givet sin enestefødte søn. Herved har Gud gjort det muligt for den syndige menneskehed at komme ind i et nært forhold til ham og opnå evigt liv på en paradisisk jord. Skulle bevidstheden om dette ikke tilskynde os til at gøre noget?

Hvad kan vi da gøre? Guds søn, Jesus Kristus, giver os denne tilskyndelse: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Mattæus 16:24) Ja, vi kan blive Jesu Kristi disciple og følge det eksempel han satte med hensyn til at tjene sin Faders, Jehovas interesser. Men for at gøre dette må vi ’sige nej til os selv’, det vil sige frivilligt sætte Guds vilje over vor egen; det indebærer at vi må overgive eller indvi vort liv til at gøre hans vilje. Ved en offentlig højtidelighed gøres denne frivillige og personlige beslutning kendt for andre. Vanddåben er den offentlige højtidelighed hvorved vi symboliserer vor indvielse til Gud.

Hvem bør lade sig døbe?

Jesus Kristus gav sine efterfølgere befaling til at ’gå ud og gøre disciple af folk af alle nationerne, og døbe dem i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn, idet de skulle lære dem at holde alt det han havde befalet dem’. (Mattæus 28:19, 20) Det er klart at de som skal døbes må have opnået en vis modenhed i både sind og hjerte. Gennem deres personlige studium af Guds ord har de fået forståelse af at de må ’ændre sind’ og ’vende om’ fra deres tidligere livsform. (Apostelgerninger 3:19) Derefter har de indset nødvendigheden af at blive Jesu disciple og tage del i det forkyndelsesarbejde han påbegyndte. Alt dette er noget der går forud for dåben.

Er du nået til dette punkt i din åndelige udvikling? Har du et stærkt ønske om at tjene Gud? Overvej da, under bøn, den bibelske beretning om den ætiopiske eunuk som er beskrevet i Apostelgerninger, kapitel 8. Da denne mand fik forklaret profetierne om at Jesus er Messias, foretog han en ransagning af sit sind og hjerte og spurgte: „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ Åbenbart var der ikke noget der hindrede ham, så han blev døbt. — Apostelgerninger 8:26-38.

I dag er der mange der stiller det samme spørgsmål: „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ Det resulterede i at 300.945 nyindviede blev døbt i 1991. Det var til stor glæde for Jehovas folk, og de ældste i menighederne glæder sig over at kunne hjælpe retsindige til at kvalificere sig til dåben.

Sæt nu at de ældste i din menighed foreslår at du venter lidt endnu med at blive døbt. Eller, hvis du er ung, dine forældre. Hvad så? Mist ikke modet. Husk at det at træde ind i et forhold til den Højeste er en alvorlig sag. Der er nogle høje normer at stå mål med. Lyt derfor til de gode råd du får og gør en ihærdig indsats for at følge dem. Hvis du ikke helt forstår begrundelserne, så hold dig ikke tilbage fra at stille spørgsmål indtil du er helt klar over på hvilke områder du skal gøre fremskridt.

På den anden side er der nogle som tøver med at tage ’det store skridt’, som de kalder det. Hører du til dem? Der kan selvfølgelig være helt bestemte årsager til at du må vente med indvielse og dåb. Men hvis du er kvalificeret og alligevel tøver, er det godt at spørge dig selv: „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ Analysér din situation under bøn, og find ud af om du har en god begrundelse for at tøve med at tage imod Jehovas indbydelse til at få et personligt forhold til ham.

’Jeg er ikke så gammel’

Hvis du er ung tænker du måske: ’Jeg er ikke så gammel.’ Det er sandt at så længe unge mennesker er lydige og føjelige over for deres forældre og følger Bibelens vejledning efter bedste evne, kan de have tillid til at Jehova betragter dem som „hellige“. Der siges i Bibelen at Guds godkendelse af retfærdige forældre vil omfatte de mindreårige børn. (1 Korinther 7:14) Men Bibelen opgiver ikke nogen aldersgrænse for hvornår den periode hvor man er mindreårig hører op. Det er derfor vigtigt at unge kristne alvorligt overvejer spørgsmålet: „Skal jeg lade mig døbe?“

Bibelen opfordrer unge til at ’huske deres store Skaber i deres unge manddoms dage’. (Prædikeren 12:1) Her har vi et meget godt eksempel i den unge Samuel der ’som dreng forrettede tjeneste for Jehovas ansigt’. Vi har også eksemplet med Timoteus, der tog undervisningen til hjerte da han fra barnsben blev oplært i sandheden af sin moder og mormoder. — 1 Samuel 2:18; 2 Timoteus 1:5; 3:14, 15.

I lighed med dette er der også i dag mange unge der har indviet deres liv til at tjene Jehova. Akifusa på 15 år siger at et punkt på tjenestemødet hjalp ham til at beslutte sig for at blive døbt. Ayumi blev døbt da hun var ti år gammel. Hun ville tjene Jehova fordi hun virkelig kom til at elske ham. Nu er hun 13 år og har lige haft den oplevelse at se en som hun har studeret Bibelen med og som også har fået kærlighed til Jehova, blive døbt i en alder af 12 år. Ayumis lillebroder Hikaru blev også døbt som tiårig. „Der var nogle der sagde at jeg var for ung, men Jehova kendte mine følelser. Jeg var fast besluttet på at blive døbt lige efter at jeg havde besluttet mig til at indvi mig til ham og tjene ham helt og fuldt,“ forklarer han.

Forældrenes eksempel er også en betydningsfuld faktor, som det ses af en ung søsters erfaring. Hendes fader havde forbudt hendes moder at studere Bibelen med børnene. Han slog dem og brændte deres bøger. Men på grund af moderens udholdenhed og tro kunne børnene indse betydningen af at tjene Jehova. Den unge pige blev døbt da hun var 13 år, og hendes yngre broder og søster har fulgt hendes eksempel.

’Jeg er for gammel’

Salmisten skrev: „Gamle mænd sammen med drenge. Lad dem lovsynge Jehovas navn.“ (Salme 148:12, 13) Ja, ældre må også indse betydningen af at stille sig på Jehovas side. Det er ikke ualmindeligt at ældre mennesker viger tilbage for at forandre noget. De har den indstilling at „man ikke kan lære en gammel hund nye kunster“. Men husk at Abraham var 75 år gammel da Jehova befalede ham at ’rejse ud fra sit land og fra sine slægtninge og komme til et land som Gud ville vise ham’. (Apostelgerninger 7:3; 1 Mosebog 12:1, 4) Moses var 80 år gammel da Jehova gav ham dette hverv: „Før mit folk . . . ud af Ægypten.“ (2 Mosebog 3:10) Disse mænd og andre havde alle et liv i faste rammer da Jehova bad dem vise deres kærlighed til og hengivenhed for ham. De tøvede ikke med at reagere på Jehovas opfordring.

Hvad med i dag? Shizumu havde været buddhist i 78 år da han begyndte at studere Bibelen. Han fik modstand fra sin familie, der ikke engang tillod ham at studere i sit eget hjem. Efter blot et års studium indså han at det var nødvendigt at indvi sig til Jehova, og han blev døbt. Hvorfor foretog han denne forandring? Han forklarer: „I mange år er jeg blevet ført bag lyset af falsk religion, og jeg ønsker nu at fortsætte med at modtage sandhedens ord fra Jehova til evig tid.“

’Det frelser nu også jer’

Tiden rinder hastigt ud. Der står menneskeliv på spil — også dit. Det er bydende nødvendigt at du alvorligt overvejer din beslutning om at indvi dig til Jehova og symbolisere det ved vanddåben. Apostelen Peter understregede dette da han sagde: „Det, . . . nemlig dåb, . . . frelser nu også jer.“ Han forklarede videre at dåben ’ikke er fjernelse af kødets snavs’ (en person der havde kvalificeret sig til dåb ville allerede have gjort det), „men en anmodning til Gud om en god samvittighed“. — 1 Peter 3:21.

Ved at leve op til de krav Jehova stiller får de døbte disciple en god samvittighed. Når de fortsætter med at gøre deres bedste i Jehovas tjeneste, opnår de tilfredshed og fred i sindet. (Jakob 1:25) Dog kan de først og fremmest tillidsfuldt se frem til evige velsignelser fra Jehova i den kommende nye tingenes ordning. Måtte disse velsignelser blive dig til del idet du reagerer positivt på spørgsmålet: ’Skal jeg lade mig døbe?’

[Illustration på side 21]

Samuel forrettede tjeneste for Jehovas ansigt som dreng

[Illustration på side 22]

Moses var 80 år da han fik en opgave af Jehova

[Illustrationer på side 23]

I dag kan både unge og gamle som bliver døbt se frem til evige velsignelser i Guds nye ordning