I ældste — uddelegér opgaver!
HAN var en tålmodig og ydmyg mand, havde udpræget sans for retfærdighed, og var mildnet af livserfaring. Over tre millioner mænd, kvinder og børn så derfor tillidsfuldt hen til ham efter vejledning. Og han anstrengte sig for ikke at skuffe dem. Fra morgen til aften hørte han på deres problemer og hjalp dem tålmodigt til at forstå hvordan Guds lov gjaldt i deres situation. Ja, i en kort periode, for omkring 3500 år siden, blev Israels 12 stammer ledet af denne ene mand — Moses.
Dette bekymrede imidlertid Jetro, Moses’ svigerfader. Hvordan kunne Moses på nogen måde fortsætte under dette arbejdspres? Derfor sagde Jetro: „Det er ikke godt, det du gør. Du bliver jo helt slidt op, både du og dette folk som er hos dig, for dette er for stor en byrde for dig. Du kan ikke gøre det alene.“ (2 Mosebog 18:17, 18) Hvad var løsningen? Jetro rådede Moses til at uddelegere nogle af sine opgaver til andre. (2 Mosebog 18:19-23) Det var et godt råd!
I den kristne menighed i dag er der mange ældste der ligesom Moses forsøger at tage vare på mere end de faktisk kan overkomme alene. Foruden at tilrettelægge møder, udarbejder og fremholder de velordnede og virkningsfulde programpunkter. (1 Korinther 14:26, 33, 40; 1 Timoteus 4:13) De tager sig også af enkeltpersoner i menigheden. (Galaterne 6:1; 1 Thessaloniker 5:14; Jakob 5:14) De fører an i det altoverskyggende arbejde med at forkynde den gode nyhed om Riget. (Mattæus 24:14; Hebræerne 13:7) Og de sørger for at menigheden får de nødvendige forsyninger af publikationer til afsætning i distriktet.
Desuden har nogle ældste opgaver i forbindelse med kreds- og områdestævner. De tjener i stævneorganisationer og Kontaktudvalg til Hospitaler. Nogle hjælper ved rigssalsbyggerier. Dertil kommer deres familieforpligtelser og det behov de har for selv at indtage åndelig føde. (Jævnfør Josua 1:8; Salme 110:3; Første Timoteusbrev 3:4, 5; 4:15, 16.) Hvordan får disse kristne mænd det hele fra hånden? Ligesom Moses har de behov for hjælp. De må lære at uddelegere opgaverne. Ja, faktisk er en person der ikke forstår at uddelegere ansvarsopgaver, en dårlig organisator.
Værdien af at oplære andre
Der er flere gode grunde til at fordele et ansvar. I Jesu lignelse om talenterne kaldte en mand sine trælle sammen før han skulle ud på en længere rejse, og betroede dem ansvar af forskelligt omfang. (Mattæus 25:14, 15) Ved at gøre dette nåede han flere mål på samme tid. For det første ville trællene træde i hans sted sådan at det nødvendige arbejde blev gjort mens han var bortrejst. For det andet ville han lære sine trælles evner og loyalitet at kende, eftersom handlinger siger mere end mange ord. For det tredje gav han på denne måde sine trælle lejlighed til at opnå værdifuld erfaring.
Denne lignelse har betydning for os i dag. Da Jesus afsluttede sin jordiske tjeneste overdrog han ansvar til sine salvede disciple. Den nulevende rest af disse disciple er stadig ansvarlig for Rigets interesser på jorden. (Lukas 12:42) Jehova har tydeligvis velsignet sin organisation i vor tid, idet de salvede har taget vare på deres husholdergerning. Denne velsignelse har vist sig i en storslået vækst. I løbet af de sidste fem år har over en million symboliseret deres indvielse ved vanddåben! Dette har ført til oprettelse af i tusindvis af nye menigheder og i hundredvis af nye kredse.
Ligesom Jesus Kristus har overdraget ansvar til „den trofaste og kloge træl“, sådan har denne trælleskare overdraget ansvar i menighederne til ældste og menighedstjenere der tilhører ’de andre får’. (Mattæus 24:45-47; Johannes 10:16) Men på grund af den enorme vækst er der behov for stadig flere kristne mænd som er villige til at påtage sig ansvar i menigheden. Hvorfra vil de komme? De ældste må oplære dem. Men hvordan kan de ældste oplære sådanne hvis de ikke betror passende ansvarsopgaver til nogle der viser tegn på at de er egnede? Hvordan kan de ældste ellers få indtryk af yngre mænds evner og loyalitet?
Hvad vil det sige at uddelegere ansvar?
Nogle forbinder det med at løbe fra, afgive eller forsømme sit ansvar. Men gjort på den rigtige måde er det i virkeligheden et udtryk for ansvarsbevidsthed. Udsagnsordet at „delegere“ betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog at ’udsende med fuldmagt, befuldmægtige’. Derfor er det i sidste instans den der ’delegerer’ der har ansvaret for det der bliver gjort.
Nogle holder sig måske tilbage fra at give andre del i et ansvar fordi de er bange for at miste kontrollen med det der sker. Men det at uddelegere indebærer ikke at man mister styringen. Skønt Jesus Kristus hersker usynligt fra himmelen, har han i høj grad kontrol over den kristne menighed. Han har blot overladt menigheden i erfarne mænds varetægt. — Efeserne 5:23-27; Kolossenserne 1:13.
Andre er måske utilbøjelige til at give ansvar fra sig fordi de synes at de kan gøre det hurtigere selv. Jesus var imidlertid opmærksom på betydningen af at oplære andre. Ingen på jorden har kunnet undervise mere virkningsfuldt end Jesus. (Johannes 7:46) Men efter at have instrueret 70 af sine disciple sendte han dem ud for at forkynde. Selv om de ikke kunne måle sig med Jesus i deres undervisning, vendte de tilbage glade over det de havde udrettet. Jesus glædede sig med dem og roste dem, for han vidste at de skulle fortsætte med dette arbejde længe efter hans død, og at de med tiden ville udrette langt mere end han nogen sinde kunne have gjort alene. — Lukas 10:1-24; Johannes 14:12.
Det at uddelegere ansvar indebærer også at bede om hjælp til nødvendige detaljer. Dagen før sin død gav Jesus Peter og Johannes til opgave at træffe de nødvendige forberedelser til det sidste påskemåltid han skulle nyde. (Lukas 22:7-13) Jesus havde ikke nødig at bekymre sig om at købe lam, vin, usyret brød og bitre grønne urter. Han behøvede heller ikke at skaffe køkkenredskaber, brænde og lignende materielle fornødenheder. Disse detaljer tog Peter og Johannes sig af.
Ældste kan i dag have gavn af at efterligne Jesu eksempel. Man kan for eksempel bede den broder der passer bogbordet om at bestille forsyninger til en kommende kampagne. Han skal måske gennemgå tidligere optegnelser for at se hvor mange eksemplarer af en bestemt publikation der blev brugt i den sidste kampagne. Inden han bestemmer ordrens størrelse skal han måske også tage hensyn til forholdene i menighedens distrikt. Når bestillingssedlen er udfyldt, afleverer han den til menighedens sekretær, som kontrollerer den. Når den der passer bogbordet har lært sin opgave godt at kende burde det ikke være nødvendigt for sekretæren at dobbeltchecke med tidligere bestillinger, når blot det samlede antal på ordresedlen er inden for rimelighedens grænser. Det er klart at en sådan fordeling af ansvaret vil gøre det meget lettere for alle parter at bestille nye forsyninger.
I betragtning af de gavnlige virkninger det kan få at uddelegere ansvar, hvordan kan vi da udnytte mulighederne bedre?
Hvordan man gør det
Definér opgaven. Først og fremmest må det være klart hvilke resultater man forventer. I Jesu lignelse om minerne sagde manden af fornem herkomst til sine ti trælle: „Driv forretning til jeg kommer tilbage.“ (Lukas 19:12, 13) Herren forventede at trællene ville gøre gode forretninger med hver sin mine og at de ville aflægge regnskab over indtægten når han vendte tilbage. Trællene vidste hvad der blev forventet af dem. Hvordan kommer dette princip ind i billedet i forbindelse med en nutidig rigssal? For eksempel vil den broder der har fået til opgave at reparere taget almindeligvis få at vide hvilke materialer han skal bruge, hvor han får dem fra og hvornår arbejdet skal begynde hvis vejret tillader det. Med sådanne specifikke retningslinjer vil arbejdet blive gjort på velordnet måde.
Det er vigtigt at man ikke blot definerer opgavens omfang, men også gør det klart hvilke afgørelser broderen selv kan træffe og hvilke han bør forelægge andre. Moses gav sine assistenter besked på at dømme i alle mindre sager, hvorimod vanskelige sager skulle forelægges ham. — 2 Mosebog 18:22.
Når man overdrager ansvar til forskellige bør man sikre sig at opgaverne ikke overlapper hinanden. Hvis flere får tildelt de samme pligter vil der opstå forvirring. Tænk for eksempel på hvordan det kunne gå hvis det ved et af Jehovas Vidners store stævner skete at både rengøringsafdelingen og bespisningsafdelingen fik ansvar for at rengøre de borde hvor der udleveres mad, eller hvis både afdelingen for orden og opsyn og afdelingen for dåb fik ansvaret for at vise tilskuerne til rette under dåben.
Udsøg egnede mænd. Jetro gav Moses følgende råd: „Du må selv udsøge dygtige, gudfrygtige mænd blandt hele folket, ærlige og ufordærvede mænd, og sætte dem over folket.“ (2 Mosebog 18:21, The New English Bible) Det er klart at en broder først og fremmest må være kvalificeret i åndelig henseende. Når man skal afgøre om en er ’egnet’ til at tage vare på en opgave, må man desuden tage vedkommendes personlighed, erfaring, uddannelse og evner i betragtning. For eksempel vil en kristen broder som er særlig venlig, elskværdig og hjælpsom sikkert tjene godt både ved bladbordet og som ordenshavende. Hvis man påtænker at udvælge en broder til at assistere menighedens sekretær, vil det være logisk at overveje om han har ordenssans, er opmærksom på detaljer og kan bevare fortroligheden. (Lukas 16:10) Ved at tage sådanne faktorer i betragtning, foruden de åndelige kvalifikationer, vil man bedre kunne udvælge den rigtige person til opgaven.
Sørg for det der er nødvendigt. Den der får en opgave betroet vil have visse grundlæggende behov for at kunne udføre den pågældende opgave. Måske har han brug for udstyr, penge eller hjælp. Giv ham tilstrækkeligt af det der er brug for. Måske får en broder til opgave at foretage nødvendige reparationer i rigssalen. Han vil naturligvis få at vide hvad der skal gøres, men det kan også være at han har brug for penge til at købe bestemte materialer for. Måske har han også brug for hjælp. De ældste kan i så fald bede andre om at hjælpe ham eller gøre menigheden opmærksom på at ’broder det-og-det har fået til opgave at udføre de-og-de reparationer i rigssalen, og måske vil han bede nogle af jer om hjælp’. Ved at vise en sådan omtanke kan man give den der har fået opgaven betroet det der skal bruges. Som en management-konsulent har udtrykt det: „Lad være med kun at uddelegere halvt.“
Når man tildeler en anden et ansvar bør man informere andre om at vedkommende handler på ens vegne. Bemyndigelsen til at handle i en andens sted er en hjælp. Josua blev udnævnt som den nye leder af Israel foran „hele forsamlingen“. Moses fik besked på at ’give ham noget af sin værdighed’. (4 Mosebog 27:18-23) I menigheden kan dette gøres ved at man ganske enkelt sætter en liste op på opslagstavlen der viser hvem der har hvilke opgaver.
Støt deres afgørelser. Nu kan den der har fået opgaven gå i gang med arbejdet. Men husk at du kan være til stor opmuntring for ham ved at støtte de gode afgørelser han træffer. For eksempel har du måske som ældste dine egne idéer om hvordan mikrofonerne skal stilles og hvordan møblerne på podiet skal stå — måske ser du lidt anderledes på det end den broder der har opgaven. Men hvis den broder der tager sig af podiet får en vis handlefrihed i sin opgave vil han sandsynligvis opnå større sikkerhed og erfaring. Desuden kan han måske endda forbedre et og andet. En erhvervskonsulent har sagt: „Giv selve opgaven videre, ikke fremgangsmåden. . . . Det bevirker ofte at kreative evner slippes løs.“
Desuden vil det efterhånden blive sådan at den broder der varetager opgaven er tættere på en given situation og derfor bedre forstår de problemer den indebærer. Han vil som regel kunne finde gode løsninger. Endvidere kender han måske til faktorer som udenforstående ikke er opmærksomme på. Som en kristen tilsynsmand sagde om en erfaren assistent: „Hvis han siger at der er et problem, så har jeg fuld tillid til at det er som han siger.“
Ja, indviede mænd og kvinder der har vilje til og mulighed for at tage vare på de opgaver de får tildelt, kan være til uvurderlig hjælp for kristne ældste. I ældste, vær vågne for denne værdifulde mulighed. At uddelegere ansvar og opgaver er et tegn på beskedenhed og kan mindske stress og frustration. I vil ikke alene kunne udrette mere, I vil også give andre mulighed for at opnå større erfaring.