Hvordan bedømmer du andre?
„HUSTRU ØNSKES. Skal være lys og slank, have taget afsluttende eksamen eller helst være i færd med videregående studier. Skal være af god familie med fast ejendom. Samme kaste foretrækkes.“
SÅDAN lyder en typisk ægteskabsannonce i en indisk avis. Og man ville højst sandsynligt kunne finde lignende annoncer i mange andre dele af verden. I Indien bliver annoncen som regel indrykket af forældrene til en giftefærdig ung mand. Svarskrivelsen kan indeholde et billede af en pige i en højrød sari, prydet med mange guldsmykker. Hvis den unge mands familie kan godkende pigen begynder forhandlingerne med henblik på ægteskab.
Almindelige værdinormer
I Indien er ønsket om en lys brud meget almindeligt. Det skyldes en dybt rodfæstet overbevisning om at det er de såkaldt lavere kaster i hindusamfundet der er mørklødede. For nylig blev der i et program i det indiske fjernsyn fortalt en historie om to piger, den ene lys og den anden mørk. Den lyse pige var grusom og uopdragen, mens den mørke pige var blid og venlig. Som ved et trylleslag fandt der en forvandling sted, og den lyse pige blev som straf mørk mens den mørke pige som belønning blev lys. Moralen i denne historie var tydeligvis ikke blot at det gode til sidst sejrer over det onde, men at den lyse hud er attråværdig.
Sådanne racemæssige følelser bunder ofte dybere end man tror. En asiat besøger for eksempel et land i Vesten og beklager sig bagefter over at han blev dårligt behandlet på grund af sin hudfarve eller sine skrå øjne. Han er forarget og føler sig diskrimineret. Men når han vender tilbage til sit hjemland behandler han måske personer fra en anden etnisk gruppe på nøjagtig samme måde. Selv i dag spiller hudfarve og etnisk baggrund en vigtig rolle i manges vurdering af en persons værd.
„Penge tilvejebringer det hele,“ skrev kong Salomon for mange år siden. (Prædikeren 10:19) Hvor er det sandt! Rigdom har også en indvirkning på folks anseelse. Det er mindre vigtigt hvordan man er kommet til denne rigdom. Er en mand blevet rig på grund af hårdt arbejde, sparsommelighed eller uærlighed? Det er ikke det væsentligste. Velstand — erhvervet på retmæssig eller uretmæssig vis — har fået mange mennesker til at lefle for indehaveren.
I dette konkurrenceprægede samfund er det at have en høj uddannelse også blevet noget der lægges stor vægt på. Så snart et barn er født føler forældrene sig tvunget til at begynde at opspare store beløb til dets uddannelse. Når barnet er to eller tre år gammelt, gør de sig store anstrengelser for at få det i den rigtige børnehave som det første skridt på den lange rejse mod en universitetsgrad. Nogle mennesker synes at mene at et anset eksamensbevis aftvinger andre velvilje og respekt.
Ja, hudfarve, uddannelse, penge og etnisk baggrund er blevet den målestok som mange mennesker bedømmer, eller nærmere forhåndsdømmer, andre personer efter. Det er de faktorer der er afgørende for hvordan de bedømmer andre. Hvordan er det med dig? Hvem bryder du dig om? Synes du at en der har penge, er lys i huden eller højt uddannet fortjener mest respekt? Hvis det er tilfældet må du alvorligt overveje motivet til disse følelser.
Er det en rimelig målestok?
Bogen Hindu World siger: „Enhver fra de lavere kaster der dræbte en bramin kunne blive torteret til døde og få sine ejendele konfiskeret, og hans sjæl ville for evigt være dømt til undergang. En bramin der dræbte en anden kunne kun blive idømt en bøde og aldrig straffes med døden.“ Bogen hentyder til forholdene for mange år siden, men hvordan forholder det sig i dag? Selv i det 20. århundrede har racefordomme og spændinger mellem befolkningsgrupper fået blodet til at flyde. Og det har ikke været begrænset til Indien. Had og vold opretholdt gennem apartheid i Sydafrika, racefordomme i De Forenede Stater, nationalistiske fordomme i de baltiske lande — og man kunne fortsætte — alt dette bunder i medfødte bedreværdsfølelser. Det er klart at en sådan favorisering af nogle frem for andre på grund af race eller nationalitet ikke har frembragt gode, fredelige frugter.
Hvad så med rigdom? Mange er uden tvivl blevet rige ved ærligt og hårdt arbejde. Men andre har samlet enorme rigdomme gennem organiserede forbrydelser, det sorte marked, narkotikahandel, illegal våbenhandel og lignende. Det er rigtigt at nogle af disse penge er gået til velgørenhed eller til bistandsprojekter til gavn for de fattige. Ikke desto mindre har deres kriminelle handlinger påført ofrene usigelige lidelser og elendighed. Selv forholdsvis ubetydelige kriminelle, som for eksempel de der tager imod bestikkelse eller praktiserer lyssky forretninger, har været skyld i frustration, ulykke og død når deres produkter eller tjenester mislykkes eller svigter. Rigdom i sig selv giver ikke grund til en gunstig bedømmelse.
Hvad så med uddannelse? Er en lang række grader og titler efter en persons navn en garanti for at vedkommende er ærlig og retskaffen? Betyder det at man skal begunstige ham? Selvfølgelig kan uddannelse udvide ens horisont, og mange har gjort brug af deres uddannelse til gavn for andre og fortjener ære og respekt. Men historien er fyldt med eksempler på at den dannede klasse har udbyttet og undertrykt den jævne befolkning. Og tænk så på hvad der i dag foregår på gymnasier eller universiteter. Læreanstalterne er plaget af problemer med narkotikamisbrug og seksuelt overførte sygdomme, og mange der har studeret bestræber sig udelukkende på at tjene penge og opnå magt og berømmelse. Uddannelse alene er næppe en pålidelig indikator for en persons sande karakter.
Nej, hudfarve, uddannelse, penge, etnisk baggrund eller andre faktorer som disse, udgør ikke et rimeligt vurderingsgrundlag for andre personers værd. Kristne bør ikke være optaget af disse ting for at ’være noget’ i andres øjne. Men hvad bør man så være optaget af? Hvilke normer bør man følge?