Spørgsmål fra læserne
Hvilket ansvar har kristne for at bremse forureningen af miljøet — på jorden, i havet og i luften?
De mange økologiske problemer bekymrer os som Jehovas vidner. I højere grad end de fleste forstår vi at jorden blev skabt som et rent, sundt hjem til en fuldkommen menneskeslægt. (1 Mosebog 1:31; 2:15-17; Esajas 45:18) Vi har også Guds forsikring om at han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Det er derfor på sin plads at gøre en ligevægtig, rimelig bestræbelse for ikke unødigt at bidrage til menneskers ødelæggelse af jorden. Vi siger „rimelig bestræbelse“, for det er ubibelsk at lade miljøspørgsmål være vor altoverskyggende interesse.
Selv om man blot lever et ganske almindeligt liv kan man ikke undgå at forurene. At dyrke, forarbejde og indtage fødemidler producerer uvægerligt affald, selv om meget af det er biologisk nedbrydeligt. (Salme 1:4; Lukas 3:17) Den opstandne Jesus tilberedte et måltid af stegte fisk for sine disciple. Dette har uden tvivl givet visse affaldsprodukter i form af røg, aske og fiskeben. (Johannes 21:9-13) Men jordens kredsløb og økosystemer er skabt til at absorbere den slags affald.
Guds tjenere bør ikke være ligeglade med økologiske spørgsmål. Jehova gav sit folk i fortiden besked på at tage skridt til at fjerne affald, hvilket tjente både en økologisk og en sanitær hensigt. (5 Mosebog 23:9-14) Og eftersom vi kender Guds syn på dem der ødelægger jorden, bør vi gøre vort til at holde miljøet rent. Det kan vi gøre ved på en forsvarlig måde at skaffe os af med affald, især giftige stoffer. Vi bør samvittighedsfuldt støtte genbrugsbestræbelser, især hvis det forlanges af myndighederne. (Romerne 13:1, 5) Nogle føler at de bør gøre mere, ved for eksempel at bruge miljøvenlige produkter frem for nogle som øger affaldsproblemerne i havet og på landjorden.
Hvor langt en kristen vil gå i denne henseende er imidlertid en personlig sag, medmindre loven fastsætter visse krav. Det fremgår tydeligt af nyhedsmedierne at ufuldkomne mennesker let går til yderligheder. Jesu vejledning er derfor meget relevant: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt; . . . Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje?“ (Mattæus 7:1, 3) At huske dette vil hjælpe os til ikke at tabe andre vigtige faktorer af syne.
Profeten Jeremias skrev: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) At mennesker har set bort fra dette princip har resulteret i „kritiske tider som er vanskelige at klare“, som nævnt i Andet Timoteusbrev 3:1-5. Og som det fremgår af det Gud har ladet nedskrive i Åbenbaringen 11:18, vil det ikke lykkes mennesker helt og holdent at fjerne jordens store miljøproblemer, herunder forureningen. Her og der vil der sikkert ske fremskridt, men kun ved Guds indgriben kan der komme en varig løsning.
Derfor koncentrerer vi vore bestræbelser og kræfter om Guds løsning, frem for at bekæmpe de overfladiske symptomer. Herved følger vi Jesu eksempel. Jesus var under størstedelen af sin jordiske tjeneste optaget af at „vidne om sandheden“. (Johannes 18:37) I stedet for at skaffe mad til verden eller forsøge at løse de omfattende samfundsproblemer — herunder forureningen — fremhævede Jesus den fuldkomne løsning på de problemer der plager menneskeheden. — Johannes 6:10-15; 18:36.
Af næstekærlighed vil vi naturligvis undgå at forurene jord, atmosfære og vandforsyning, mens vi fortsætter med at vidne om sandheden. Blandt andet hjælper vi andre til at lære at leve i overensstemmelse med sandheden i Bibelen, så de undgår at skade deres legeme ved at ryge, indtage for meget alkohol eller bruge farlige rusmidler. Millioner af nye bliver disciple; de opdyrker rene vaner og lærer at tage hensyn til andre. Derved har forkyndelsesarbejdet rent bogstaveligt bidraget til at mindske nutidens forureningsproblemer. Men hvad vigtigere er, kristne disciple bestræber sig på at foretage forandringer i deres personlighed og vaner, så de kan passe ind i det rene, jordiske paradis som Gud snart vil skabe til sine sande tilbedere.