De tøvede — og mistede livet!

TRE familier, med tilsammen syv voksne og seks børn, løb desperat for livet. Øjensynlig søgte de skjul i et hus for at undslippe den frygtelige regn af sten. Men da larmen fra stenregnen aftog, dukkede en ny trussel op — en sort, kvælende sky af aske. Nu var der ikke andet at gøre end at løbe.

En af mændene, sandsynligvis en af tjenestefolkene, løb forrest. Over skulderen bar han en sæk med det mest nødvendige. Lige i hælene på ham fulgte to drenge, hånd i hånd, den ene cirka fire år gammel, den anden fem. De andre fulgte bagefter — rædselsslagne, omtumlede og desperate for at komme væk. De forsøgte at trække vejret, men i stedet for luft fik de fugtig aske ned i lungerne. Én efter én faldt de alle 13 om og blev liggende. Snart var de begravet i askeregnen. De ynkværdige rester af disse mennesker lå skjult indtil arkæologer næsten 2000 år senere afdækkede dem og de sidste sørgelige øjeblikke af deres liv.

Dette var blot nogle få af de 16.000 man har anslået der den 24. august år 79 mistede livet i oldtidsbyen Pompeji. Mange nåede imidlertid at redde livet idet de flygtede allerede efter det første udbrud fra Vesuv. De der tøvede — hovedsagelig velhavende folk der ikke ønskede at forlade deres hjem og ejendele — blev begravet under et seks meter tykt lag af sten og aske.

Skønt begivenhederne i Pompeji for næsten 2000 år siden hører fortiden til, er der ikke desto mindre mange lighedspunkter til den situation menneskeheden i dag befinder sig i. Et verdensomspændende tegn, der er langt tydeligere end Vesuvs dybe rumlen, er et forvarsel om at den nuværende verdensorden står over for sin snarlige ødelæggelse. For at overleve må vi reagere omgående. Det er livsfarligt at tøve. Hvad dette tegn består af og hvordan vi bør reagere på det, vil den følgende artikel oplyse om.

[Kildeangivelse på side 2]

Forsidefoto: National Park Service, USA

[Kildeangivelse på side 3]

Soprintendenza Archeologica di Pompei