Fortsæt med at vokse i kundskab

„Til jeres tro [skal I] føje . . . kundskab.“ — 2 PETER 1:5.

1, 2. (a) Hvad kan man lære af at betragte stjernehimmelen? (Romerne 1:20) (b) Hvor meget har mennesker egentlig forøget deres kundskab?

HVAD kan man lære ved at gå udendørs en klar, mørk aften og betragte den lysende måne og de talløse stjerner? Man kan lære noget om den der har skabt alt dette. — Salme 19:1-6; 69:34.

² Hvis du ønskede at betragte det hele på nærmere hold, ville du så kravle op på taget af dit hus for bedre at kunne se? Sikkert ikke. Albert Einstein brugte engang dette billede for at vise hvor lidt videnskabsmændene har forøget deres viden om universet og dermed også om den der har skabt det.a Dr. Lewis Thomas har skrevet: „Den største videnskabelige enkeltpræstation i dette det mest videnskabeligt produktive århundrede, er den opdagelse at vi er dybt uvidende; vi ved meget lidt om naturen og forstår endnu mindre.“

3. I hvilken forstand giver øget kundskab, øget lidelse?

³ Selv hvis man har sat sig for at bruge resten af sit liv på at samle sig viden, vil det sikkert blot gå op for en hvor kort livet er. Man vil opdage at muligheden for at anvende sin kundskab er begrænset af ens ufuldkommenhed og af denne verdens fordærv. Det pegede Salomon på da han skrev: „Ved megen visdom er der megen græmmelse, så at den der øger sin kundskab, øger sin lidelse.“ (Prædikeren 1:15, 18) Ja, at erhverve sig kundskab og visdom uden at kende Guds hensigter medfører som regel græmmelse og smerte. — Prædikeren 1:13, 14; 12:12; 1 Timoteus 6:20.

4. Hvilken kundskab bør vi ønske at tilegne os?

⁴ Fraråder Bibelen da at man vokser i kundskab? Apostelen Peter skrev: „Nej, fortsæt med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab. Ham tilhører herligheden både nu og til evighedens dag.“ (2 Peter 3:18) Vi bør betragte denne tilskyndelse som henvendt til os, som en opfordring til at vokse i kundskab. Men hvilken slags kundskab er der tale om? Hvordan kan vi vokse i den? Og gør vi det allerede?

5, 6. Hvordan understregede Peter at vi har behov for kundskab?

⁵ Tanken om at vokse i nøjagtig kundskab om universets Skaber og om Jesus er et centralt tema i Peters andet brev. I indledningen til brevet skriver han: „Måtte ufortjent godhed og fred blive jer stadig rigeligere til del ved nøjagtig kundskab om Gud og om Jesus, vor Herre, eftersom hans guddommelige magt frit har givet os alt det der vedrører liv og gudhengivenhed, gennem den nøjagtige kundskab om ham som kaldte os ved herlighed og dyd.“ (2 Peter 1:2, 3) Peter forbinder således det at have ufortjent godhed og fred, med det at opnå kundskab om Gud og hans Søn. Det er kun logisk, eftersom Skaberen, Jehova, er ophav til sand kundskab. Den der frygter Gud kan se tingene i det rette lys og kan drage de rette slutninger. — Ordsprogene 1:7.

⁶ Derefter tilskynder Peter: „Til jeres tro [skal I] føje dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse, til jeres selvbeherskelse udholdenhed, til jeres udholdenhed gudhengivenhed, til jeres gudhengivenhed broderlig hengivenhed, til jeres broderlige hengivenhed kærlighed. For hvis disse egenskaber er i jer og strømmer over, vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus.“ (2 Peter 1:5-8)b I det efterfølgende kapitel læser vi at det at erhverve sig kundskab hjælper én til at undgå verdens besmittelse. (2 Peter 2:20) Peter gjorde det således klart at de der bliver kristne har behov for kundskab, ligesom det er tilfældet med dem der i forvejen tjener Jehova. Tilhører du en af disse kategorier?

Lær, repetér, anvend

7. Hvordan har mange erhvervet sig nøjagtig kundskab om grundlæggende bibelske sandheder?

⁷ Studerer du Bibelen med Jehovas vidner fordi du synes at deres budskab lyder sandt? Studerer du cirka en time om ugen et bibelsk emne ved hjælp af en bog som for eksempel Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden? Det er al ros værd. Mange der har studeret med Jehovas vidner har opnået nøjagtig kundskab. Men hvad kan du gøre for at lære mere? Her er nogle forslag.c

8. Hvordan kan man hæve indlæringsniveauet når man forbereder sig til et studium?

⁸ Når du forbereder dig til studiet, så tag først et overblik over det pensum I skal gennemgå. Læg mærke til titlen på kapitlet, underoverskrifter og eventuelle billeder. Når du derefter læser en paragraf eller et afsnit i bogen, prøv da at finde hovedtankerne og de skriftsteder som underbygger dem og streg dem under. For at checke om du har fået fat i de sandheder der behandles, kan du forsøge at besvare spørgsmålene til de forskellige paragraffer. Prøv at formulere svarene med dine egne ord. Repetér til sidst stoffet ved at genkalde dig hovedpunkterne og de argumenter der underbygger dem.

9. Hvordan vil det at bruge disse forslag når man studerer, hjælpe én til at tilegne sig kundskab?

⁹ Hvis du anvender disse forslag, vil du vokse i kundskab. Det skyldes blandt andet at du læser stoffet med et oprigtigt ønske om at lære, og derved bereder du så at sige jordbunden. Ved først at skaffe dig et overblik og derefter finde hovedpunkter og argumenter, vil du opdage hvordan detaljerne knytter sig til temaet eller konklusionen. En afsluttende repetition vil hjælpe dig til at huske det du har studeret. Men hvad så senere, under selve bibelstudiet?

10. (a) Hvorfor er det af begrænset værdi at kunne opremse nogle navne, tal og oplysninger? (b) Hvorfor er det godt at repetere med bestemte mellemrum? (c) Hvordan fik israelitiske drenge måske repeteret det de lærte?

¹⁰ Folk der beskæftiger sig med undervisning kender værdien af god og målrettet repetition. Der er ikke blot tale om at remse nogle ord op, ligesom dengang du i skolen skulle lære nogle navne eller ord udenad. Dengang glemte du måske hurtigt det du havde lært. Hvorfor? Fordi det kan være kedeligt blot at skulle opremse ord eller tal, og resultaterne er kortvarige. Hvad kan man gøre ved det? Man kan opelske et oprigtigt ønske om at lære. En anden vigtig faktor er meningsfuld repetition. Forsøg nogle minutter efter at du har lært en bestemt tanke, at repetere den for dig selv, før den blegner i hukommelsen. Ved med mellemrum at genopfriske det du har lært før det forsvinder, vil du kunne huske det længere. I Israel skulle fædre indprente deres sønner Guds bud. (5 Mosebog 6:6, 7) At „indprente“ vil sige at undervise ved at gentage. Mange fædre har sikkert først fortalt sønnerne om lovene, og senere gentaget dem og stillet børnene spørgsmål om det de havde lært.

11. Hvordan kan man få større udbytte af sit bibelstudium?

¹¹ Hvis du studerer med et af Jehovas vidner, vil han eller hun måske hjælpe dig til at lære ved at foretage en progressiv opsummering i løbet af studiet. Det er ikke en barnlig metode. Det er blot en teknik som fremmer indlæringen, så vær glad for at deltage i repetitionen. Ved slutningen af studiet bør du være med til den afsluttende repetition, hvor du svarer ud fra hukommelsen. Prøv med egne ord at forklare punkterne sådan som du ville gøre det over for en tredje person. (1 Peter 3:15) Det medvirker til at gøre det du har lært til en del af din langtidshukommelse. — Jævnfør Salme 119:1, 2, 125; Andet Petersbrev 3:1.

12. Hvad kan eleven gøre for at forbedre sin hukommelse?

¹² Noget andet der vil hjælpe dig til at huske det du har lært, vil være at du i løbet af en dag eller to fortæller det til en anden, måske en skolekammerat, en kollega eller en nabo. Du kunne nævne emnet og sige at du blot gerne vil se om du kan huske nogle hovedargumenter og skriftsteder du har lært fra Bibelen. Det vil måske vække den andens interesse. Men selv om det ikke sker, vil det at gentage den nye viden efter en dags tid eller to få det til at fæstne sig i din hukommelse. Så vil du virkelig have lært det og have fulgt tilskyndelsen i Andet Petersbrev 3:18.

Aktiv indlæring

13, 14. Hvorfor bør vi ikke blot ønske at lære at huske nogle oplysninger?

¹³ Men det at lære omfatter mere end blot at tilegne sig viden og genkalde sig nogle oplysninger. Det var religiøse mennesker på Jesu tid også i stand til, for de gentog deres bønner igen og igen. (Mattæus 6:5-7) Men hvordan påvirkede oplysningerne dem? Frembragte de en retfærdig frugt? Det kan man ikke just sige. (Mattæus 7:15-17; Lukas 3:7, 8) Noget af problemet var at kundskaben ikke bundfældede sig og påvirkede deres hjerte i positiv retning.

¹⁴ Ifølge Peter burde det forholde sig anderledes med kristne, dengang som nu. Peter tilskynder os til at føje kundskab til vor tro, hvilket vil hjælpe os til at undgå at blive uvirksomme eller uden frugt. (2 Peter 1:5, 8) Vi må ønske at vokse i kundskab i den hensigt at lade den påvirke os dybt, ja, påvirke vort inderste jeg. Det vil den måske ikke altid gøre.

15. Hvilket problem havde nogle kristne hebræere?

¹⁵ På Paulus’ tid havde de kristne hebræere problemer i så henseende. De var jøder og havde et vist kendskab til Skriften. De kendte Jehova og nogle af hans krav. Senere fik de kundskab om Messias, udviste tro og blev døbt som kristne. (Apostelgerninger 2:22, 37-41; 8:26-36) Som månederne og årene gik må de have overværet de kristne møder, hvor de kunne være med til at læse skriftsteder og kommentere. Alligevel var der nogle som ikke voksede i kundskab. Paulus skrev: „Skønt I burde være lærere i betragtning af den tid der er gået, trænger I på ny til at nogen underviser jer fra begyndelsen i de elementære ting i Guds hellige udsagn; og I er kommet dertil at I trænger til mælk, ikke til fast føde.“ (Hebræerne 5:12) Hvordan kunne det være? Kunne det samme ske for os?

16. Hvad er permafrost, og hvordan indvirker den på planters vækst?

¹⁶ Måske kan en illustration med permafrosten hjælpe os til et svar. Permafrost er en betegnelse for den tilstand at jordlag er permanent frosne i kolde egne hvor gennemsnitstemperaturen ligger under frysepunktet. Jordbund, klipper og grundvand fryser sammen til en fast masse, som til tider når ned i en dybde af 900 meter. Nogle gange tør det øverste lag (kaldet det aktive lag) om sommeren. Men dette tynde, optøede jordlag er som regel sumpet fordi vandet ikke kan sive ned gennem de underliggende, frosne lag. Planter der vokser i denne jordbund er ofte små og forkrøblede. Deres rødder kan ikke trænge gennem permafrosten. Men hvad har permafrost med det at vokse i bibelkundskab at gøre?

17, 18. Hvordan kan billedet med permafrosten og det aktive jordlag illustrere det der skete med nogle kristne hebræere?

¹⁷ Billedet med permafrosten kan illustrere hvordan det forholder sig med dem som ikke er aktivt optaget af at tilegne sig den nøjagtige kundskab samt med at huske den og anvende den. (Jævnfør Mattæus 13:5, 20, 21.) De er sandsynligvis i stand til at lære noget om mange forskellige emner, deriblandt sandheden i Bibelen. De har studeret „de elementære ting i Guds hellige udsagn“ og har måske kvalificeret sig til at blive døbt, ligesom de kristne hebræere havde. Alligevel er det ikke sikkert at de ’skynder sig frem til modenhed’ og lader „grundlærdommen om Messias“ bag sig. — Hebræerne 5:12; 6:1.

¹⁸ Prøv for dit indre øje at se nogle af disse kristne deltage i møderne dengang. De var til stede og var vågne, men var deres sind optaget af det de lærte? Gjorde de en aktiv og oprigtig indsats for at vokse i kundskab? Måske ikke. De umodnes deltagelse i møderne var ret overfladisk. Den var som et tyndt, aktivt lag. Dybere eller mere komplicerede sandheder kunne ikke slå rod i den mentale permafrost nedenunder. — Jævnfør Esajas 40:24.

19. Hvordan kan en erfaren kristen i dag komme til at ligne de kristne hebræere?

¹⁹ Det samme kan gælde for kristne i dag. Måske er de rent fysisk til stede ved møderne, men de udnytter dem ikke til at vokse i kundskab. Hvordan går det med at deltage i møderne? For en ny eller ung kan dét at melde sig til at læse et skriftsted eller give en kommentar med paragraffens ord kræve en stor overvindelse og være et udtryk for at han bruger sine evner på en god og rosværdig måde. Men Paulus viste at de som har været kristne længe, bør nå ud over dette begynderstadium hvis de ønsker at fortsætte med at vokse i kundskab. — Hebræerne 5:14.

20. Hvilken selvransagelse bør vi hver især foretage?

²⁰ Hvis en erfaren kristen aldrig når længere end til at læse et skriftsted fra Bibelen eller læse svaret op fra paragraffen, vil han sandsynligvis kun deltage med det „aktive lag“ af sindet. Møde efter møde vil hans mentale potentiale forblive frossent, for nu at blive i billedet med permafrosten. Vi bør hver især spørge os selv: ’Er det sådan det forholder sig med mig? Lider jeg af en slags mental permafrost? Hvor mentalt vågen er jeg, og hvor interesseret er jeg i at lære?’ Hvis vi ikke har det så godt med de svar vi når frem til, kan vi beslutte at vi fra nu af vil bestræbe os for at vokse i kundskab.

21. Hvilke forslag kan man benytte når man forbereder sig til og overværer møderne?

²¹ Vi kan alle følge forslagene i paragraf 8. Uanset hvor længe vi har været tilknyttet menigheden, kan vi beslutte os for at vokse i kundskab og skynde os frem til modenhed. For nogle vil det betyde at de må forberede sig bedre til møderne, og genoptage de gode vaner som de måske tidligere har haft men som de lidt efter lidt er blevet efterladende med. Forsøg mens du forbereder dig at finde hovedpunkterne og forstå de skriftsteder som bruges til støtte for argumentationen. Hav øje for enhver ny synsvinkel eller ethvert nyt aspekt i studiematerialet. Forsøg samtidig under mødet at anvende de forslag der gives i paragraf 10 og 11 på dig selv. Bestræb dig for at være mentalt vågen, at holde en høj temperatur i dit sind. Det vil modvirke enhver „permafrost“. Denne bevidste indsats vil også optø en eventuel „frossen“ tilstand som tidligere har fået overtaget. — Ordsprogene 8:12, 32-34.

Kundskab — en hjælp til at bære frugt

22. Hvordan vil det gavne os hvis vi søger at øge vor kundskab?

²² Hvordan vil vi hver især have gavn af at stræbe efter at vokse i ufortjent godhed og kundskab om vor Herre og Frelser Jesus Kristus? Ved at gøre en bevidst indsats for at holde sindet i gang og tilegne os kundskab, vil frø af nye og mere komplicerede bibelske sandheder sætte dybe rødder, og vor forståelse vil vokse og blive varig. Det svarer til det Jesus sagde i en billedtale om menneskers hjertelag. (Lukas 8:5-12) De sædekorn som falder i den gode jord kan sætte dybe rødder som kan støtte de frugtbærende planter. — Mattæus 13:8, 23.

23. Hvilke resultater kan det få hvis vi tager Andet Petersbrev 3:18 til hjerte? (Kolossenserne 1:9-12)

²³ Den illustration Jesus benyttede, adskiller sig lidt fra det Peter skriver om, men i begge tilfælde er de gode resultater de samme: „Af netop denne grund skal I, ved at anvende al iver og alvor, til jeres tro føje dyd, til jeres dyd kundskab . . . For hvis disse egenskaber er i jer og strømmer over, vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus.“ (2 Peter 1:5-8) Ja, det at vokse i kundskab vil hjælpe os til at bære frugt. Vi vil opdage at glæden ved at tilegne sig kundskab vil vokse. (Ordsprogene 2:2-5) Vi vil lettere kunne huske det vi lærer, hvilket vil komme os til gode når vi skal oplære andre til at blive disciple. Også på den måde vil vi bære mere frugt og derved ære Gud og hans Søn. Peter sluttede sit andet brev med disse ord: „Fortsæt med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab. Ham tilhører herligheden både nu og til evighedens dag.“ — 2 Peter 3:18.

[Fodnoter]

Husker du?

◻ Hvorfor bør vi være interesserede i at vokse i kundskab?

◻ Hvordan kan én der studerer Bibelen få større udbytte af sit studium?

◻ Hvilken fare, som kan sammenlignes med permafrost, bør vi undgå?

◻ Hvorfor bør vi være besluttede på at blive bedre til at tilegne os kundskab?

[Illustration på side 15]

Lider jeg af mental permafrost?