Den kristne familie sætter åndelige værdier først

’I skal alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed, er ydmyge af sind.’ — 1 PETER 3:8.

1. Hvilket valg står vi alle over for, og hvordan kan dette valg berøre vor fremtid?

DISSE egenskaber skulle meget gerne komme til udtryk i menneskets ældste institution — familien. Og det er meget vigtigt at forældre går foran med at sætte et godt eksempel på dette område. Forældres positive og negative egenskaber smitter nemlig som regel af på børnene. Hvert enkelt familiemedlem har imidlertid sit eget personlige valg at træffe. Som kristne har vi valget mellem at være åndelige mennesker eller kødelige mennesker. Vi kan vælge at behage Gud eller at mishage ham. Vort valg vil medføre enten en velsignelse i form af evigt liv og fred eller en forbandelse i form af evig død. — 1 Mosebog 4:1, 2; Romerne 8:5-8; Galaterne 5:19-23.

2. (a) Hvordan viste Peter omsorg for familien? (b) Hvad er åndelighed? (Se fodnoten side 11.)

² Apostelen Peters tilskyndelse i Første Petersbrev, kapitel 3, vers 8, fulgte umiddelbart efter hans meget gode vejledning til både hustruer og ægtemænd. Peter var oprigtigt interesseret i hvordan det gik kristne familier. Han vidste at et stort mål af åndelighed var nøglen til at få en forenet, omsorgsfuld familie. I vers 7 siger han derfor at der vil opstå en åndelig barriere mellem manden og Jehova hvis manden ikke følger denne vejledning.a Mandens bønner vil kunne blive hindret hvis han forsømmer at opfylde sin hustrus behov eller behandler hende uvenligt.

Kristus — et fuldkomment eksempel på et åndeligt menneske

3. Hvordan fremhævede Paulus det eksempel Kristus satte for ægtemænd?

³ En families åndelighed står og falder med om der bliver vist et godt eksempel. Når manden er en aktiv kristen, fører han an med hensyn til at lægge åndelige egenskaber for dagen. Hvis manden er ikketroende, forsøger moderen som regel at bære dette ansvar. Uanset hvordan det forholder sig kan vi efterligne Kristus, der satte det fuldkomne eksempel. Hans adfærd, hans ord og hans tanker var altid opbyggende og styrkende. Apostelen Paulus retter igen og igen læserens opmærksomhed mod Kristi kærlige eksempel. Således siger han: „En mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved, idet han er dette legemes frelser. I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ — Efeserne 5:23, 25, 29; Mattæus 11:28-30; Kolossenserne 3:19.

4. Hvilket eksempel satte Jesus?

⁴ Jesus var et udpræget åndeligt menneske der førte an på en kærlig, venlig og medfølende måde. Han var selvopofrende, ikke egoistisk. Han herliggjorde altid sin Fader og anerkendte hans ledelse. Han fulgte Faderens anvisninger og kunne derfor sige: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv; sådan som jeg hører, dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ „Jeg [gør] intet af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ — Johannes 5:30; 8:28; 1 Korinther 11:3.

5. Hvilket eksempel satte Jesus for ægtemænd da han sørgede for sine disciple?

⁵ Hvad kan ægtemænd lære af dette? At de skal følge Kristi eksempel i alt hvad de foretager sig. Kristus underordnede sig altid sin Fader. Ligesom Jehova sørger for føde til alt levende på jorden, sørgede Jesus for føde til sine disciple. Han forsømte ikke at dække deres fundamentale materielle behov. At han ved to lejligheder på mirakuløs vis bespiste henholdsvis 5000 og 4000 mænd, er et vidnesbyrd om hans omsorg og ansvarsfølelse. (Markus 6:35-44; 8:1-9) I dag sørger ansvarsbevidste familieoverhoveder også for at dække deres familiers fysiske behov. Men hører deres ansvar op med dette? — 1 Timoteus 5:8.

6. (a) Hvilke vigtige behov i familien må ikke forsømmes? (b) Hvordan kan mænd og fædre være forstående?

⁶ Som Jesus påpegede har familier også andre og vigtigere behov i livet. De har åndelige og følelsesmæssige behov. (5 Mosebog 8:3; Mattæus 4:4) Vi påvirker hinanden, både i familien og i menigheden. Der skal en god ledelse til for at motivere os til at være opbyggende. I den forbindelse spiller ægtemænd og fædre en vigtig rolle, ikke mindst hvis de er ældste eller menighedstjenere. Eneforsørgere må udvise lignende egenskaber når de skal hjælpe deres børn. Forældre skal ikke blot være opmærksomme på det der bliver sagt, men også på det der ikke kommer frem. Dette kræver tid, dømmekraft og tålmodighed. Derfor kunne Peter blandt andet tilskynde ægtemænd til at være hensynsfulde og leve sammen med deres hustruer i overensstemmelse med kundskab. — 1 Timoteus 3:4, 5, 12; 1 Peter 3:7.

Undgå farerne

7, 8. (a) Hvad skal der til for at en familie kan undgå at lide åndeligt skibbrud? (b) Hvad kræver det kristne løb foruden en god start? (Mattæus 24:13)

⁷ Hvorfor er det så vigtigt at være opmærksom på familiens åndelighed? For at belyse det med et eksempel kunne vi spørge: Hvorfor er det vigtigt at en kaptajn på et skib omhyggeligt holder øje med søkortet når han skal styre sit skib gennem et farvand hvor der er fare for at støde på grund? I august 1992 blev krydstogtskibet Queen Elizabeth 2 (QE2) ført gennem et område med lumske sandbanker og farlige klippeskær hvor det efter sigende er meget almindeligt med navigationsfejl. En lokalkendt siger: „Mange lodsers karriere er blevet ødelagt på grund af dette område.“ QE2 ramte et undersøisk klipperev. Det viste sig at blive en bekostelig fejl. En tredjedel af skroget blev ødelagt og skibet måtte tages ud af drift i adskillige uger for at blive repareret.

⁸ Hvis familiens ’kaptajn’ ikke omhyggeligt studerer kortet, Guds ord, kan hans familie meget nemt komme til at lide åndelig skade. Hvis en ældste eller en menighedstjener ikke følger ’kortet’, kan det føre til at han mister sine tjenesteforrettigheder i menigheden og at han måske volder andre i familien alvorlig skade. En kristen må derfor passe på ikke at blive åndelig selvtilfreds og udelukkende leve på de gode studievaner og den nidkærhed vedkommende tidligere har lagt for dagen. I det kristne livsløb er det ikke nok at begynde godt, vi må også fuldføre løbet. — 1 Korinther 9:24-27; 1 Timoteus 1:19.

9. (a) Hvor vigtigt er det personlige studium? (b) Hvilke relevante spørgsmål kan vi stille os selv i den forbindelse?

⁹ For at undgå åndelige sandbanker, klippeskær og rev, må vi holde os ajour med ’kortet’ ved regelmæssigt at studere Guds ord. Vi må ikke tro at vi udelukkende kan nøjes med det grundlæggende studium vi foretog da vi lærte sandheden at kende. Vor åndelige styrke afhænger af et regelmæssigt og ligevægtigt program for studium og tjeneste. Når vi med dette blad i hånden for eksempel overværer menighedens vagttårnsstudium, kan vi spørge os selv: ’Har jeg, eller har vi som familie, virkelig studeret denne artikel og slået skriftstederne efter, og grundet over hvordan vi kan anvende dem? Eller har vi blot understreget svarene? Har vi måske ikke engang læst artiklen inden mødet?’ Vort svar på disse spørgsmål kan give os stof til eftertanke — og måske give os lyst til om nødvendigt at gøre forandringer til det bedre. — Hebræerne 5:12-14.

10. Hvorfor er det vigtigt med selvransagelse?

¹⁰ Hvorfor er denne selvransagelse vigtig? Fordi vi lever i en verden der er præget af Satans ånd, en verden der på mange underfundige måder prøver at undergrave vor tro på Gud og hans løfter. Det er en verden der forsøger at holde os så travlt optaget at vi ikke har tid til at tage os af vore åndelige behov. Derfor kan vi spørge os selv: ’Er min familie åndeligt stærk? Er jeg som fader eller moder så stærk som jeg burde være? Opdyrker vi som familie sindets åndelige drivkraft der kan hjælpe os til at træffe beslutninger som bygger på retfærdighed og loyalitet?’ — Efeserne 4:23, 24.

11. Hvordan gavner de kristne møder os åndeligt? Belys med et eksempel.

¹¹ Vor åndelighed burde blive befæstet ved hvert eneste møde vi overværer. Takket være disse værdifulde stunder i rigssalen eller ved menighedsbogstudiet får vi ny styrke oven på de mange timer vi har måttet tilbringe i Satans fjendtligsindede verden. Har det for eksempel ikke været meget forfriskende at studere bogen Det største menneske der har levet? Jo, og vi har fået en bedre forståelse af Jesu liv og tjeneste. Vi har omhyggeligt læst de citerede skriftsteder og personligt undersøgt forskellige ting. På denne måde har vi lært meget af det eksempel Jesus satte. — Hebræerne 12:1-3; 1 Peter 2:21.

12. Hvordan er tjenesten på arbejdsmarken en prøve på vor åndelighed?

¹² Den kristne tjeneste er en god målestok for vor åndelighed. I hus-til-hus-arbejdet og den uformelle forkyndelse møder vi ofte folk med en ligegyldig indstilling eller folk som modstår os. For at kunne holde ud i denne tjeneste må vi have den rigtige motivation, nemlig kærlighed til Gud og til vor næste. Selvfølgelig bryder ingen sig om at blive afvist, men dette kan ske i forkyndelsen. Vi bør imidlertid huske at det er den gode nyhed folk afviser, ikke os som enkeltpersoner. Jesus sagde: „Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer. . . . Men alt dette vil de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham som har sendt mig.“ — Johannes 15:18-21.

Handlinger siger mere end ord

13. Hvordan kan én i familien undergrave familiens åndelighed?

¹³ Hvad vil der ske hvis blot én i en familie ikke tænker på at hjemmet skal holdes pænt og ordentligt? Så vil han eller hun være den eneste som en regnvejrsdag slæber jord og mudder med ind i huset. Den ubetænksommes fodspor vil kunne ses overalt og vil være et tydeligt vidnesbyrd om manglende omtanke. Den øvrige del af familien vil måske blive besværet med ekstra arbejde. Det samme gør sig gældende på det åndelige område. Hvis blot én i en familie er selvisk eller forsømmelig, kan det ødelægge familiens omdømme. Alle i familien, ikke kun forældrene, bør bestræbe sig for at genspejle Kristi sindelag. Det virker opmuntrende og styrkende når alle sætter det åndelige først, med det evige liv for øje. En sådan familie er kendetegnet af en åndelig (ikke selvretfærdig) tankegang. Og man vil sjældent kunne se forsømmelighedens spor i en sådan familie. — Prædikeren 7:16; 1 Peter 4:1, 2.

14. Hvilke materielle fristelser sætter Satan på vor vej?

¹⁴ Vi har alle fundamentale behov for materielle ting som daglig må dækkes for at vi kan opretholde livet. (Mattæus 6:11, 30-32) Men ofte overskygges vore behov af vore ønsker. Satans verden tilbyder alle mulige smarte ting. Hvis vi altid skal have det sidste nye inden for alt, bliver vi aldrig tilfredse, for det sidste nye bliver hurtigt umoderne og nye produkter står parat i kulissen. Handelsverdenen har startet en karrusel der aldrig stopper. Den prøver at lokke os til at tjene flere penge så vi kan få opfyldt endnu flere ønsker. Dette kan føre til „mange uforstandige og skadelige ønsker“ eller „tåbelige og farlige ambitioner“. Følgen kan blive en tilværelse uden balance i tingene, med mindre og mindre tid til åndelige aktiviteter. — 1 Timoteus 6:9, 10; The Jerusalem Bible.

15. På hvilken måde er familieoverhovedets eksempel vigtigt?

¹⁵ Også på dette område betyder det meget hvilket eksempel overhovedet i den kristne familie sætter. Hans ligevægtige holdning til verdslige og åndelige ansvarsopgaver burde smitte af på de andre i familien. Det kan volde megen skade hvis faderen giver fortrinlig vejledning men ikke selv lever op til den. Børn gennemskuer meget hurtigt den udbredte holdning: „Du skal gøre som jeg siger, men ikke som jeg gør.“ Ældste og menighedstjenere der opfordrer andre til at være med i tjenesten fra hus til hus men som sjældent selv deltager i den sammen med deres familie, mister også hurtigt troværdigheden og andres respekt, både i familien og i menigheden. — 1 Korinther 15:58; jævnfør Mattæus 23:3.

16. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

¹⁶ Vi kan derfor have stor gavn af at tage vort liv op til revision. Er vi opslugt af at opnå succes i verden i stedet for at gøre åndelige fremskridt? Går det os godt i verden men dårligt i menigheden? Husk Paulus’ vejledning: „Denne udtalelse er troværdig: Hvis nogen tragter efter et tilsynshverv, er det en smuk gerning han ønsker.“ (1 Timoteus 3:1) Ansvarsfølelse i menigheden siger mere om vor åndelighed end en forfremmelse på vort arbejde gør. Vi må have den rette balance så vores arbejdsgivere ikke ’sætter sig på os’ som om vi var indviet til dem og ikke til Jehova. — Mattæus 6:24.

En meningsfyldt kommunikation fremmer åndeligheden

17. Hvad bidrager til opdyrkelse af ægte kærlighed i familien?

¹⁷ For millioner af mennesker er hjemmet i dag blot et sted hvor man får kost og logi. Familiens medlemmer kommer kun hjem for at sove og spise, og smutter så igen så hurtigt det kan lade sig gøre. Familien sidder sjældent sammen omkring et bord og nyder et måltid mad. Ja, familiens samhørighedsfølelse er gået fløjten. Dette har ført til en dårlig kommunikation hvor man stort set ikke taler sammen. Den ægte interesse og omsorg for hinanden i familien er måske også svundet ind. Hvis vi elsker hinanden tager vi os tid til at tale sammen og lytte. Vi opmuntrer og hjælper hinanden. Dette aspekt af åndelighed indebærer en betydelig kommunikation mellem ægtefæller, og mellem forældre og børn.b Det kræver tid og takt at lære at dele glæder, oplevelser og problemer med hinanden. — 1 Korinther 13:4-8; Jakob 1:19.

18. (a) Hvad hindrer ofte en god kommunikation? (b) Hvad bygger et godt og kærligt forhold på?

¹⁸ Man må bruge tid og kræfter på at opnå en god kommunikation. Det vil sige at man må sætte tid af til at tale med og lytte til hinanden. I mange hjem har man imidlertid en tidsrøver stående som hæmmer kommunikationen, nemlig fjernsynet. Dette byder på en udfordring: Styrer fjernsynet dig eller styrer du fjernsynet? Man må være meget beslutsom for at kunne kontrollere sit tv-forbrug. Ja, det kræver viljestyrke at slukke for fjernsynet. Men derved får vi mulighed for så at sige at „stille ind på hinanden“, som familiemedlemmer og som åndelige brødre og søstre. Et godt og kærligt forhold kræver at vi kommunikerer godt, at vi prøver at forstå hinanden og tage del i hinandens sorger og glæder — og at vi giver udtryk for værdsættelse af alt det der bliver gjort for os. Sådanne indholdsrige samtaler viser at vi ikke tager hinanden for givet. — Ordsprogene 31:28, 29.

19, 20. Hvad vil vi gøre hvis vi interesserer os for alle i familien?

¹⁹ Hvis vi er interesserede i hinanden i familien, og også tager os af ikketroende familiemedlemmer, kan vi gøre meget for at opbygge og bevare vor åndelighed. I familiekredsen vil vi følge Peters vejledning: „Endelig skal I alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed, er ydmyge af sind, ikke gengælder skade med skade eller skældsord med skældsord, men tværtimod velsigner, for hertil blev I kaldet, så I kan arve velsignelse.“ — 1 Peter 3:8, 9.

²⁰ Vi kan opnå Jehovas velsignelse allerede nu hvis vi bestræber os for at bevare vor åndelighed, og dette kan bidrage til at vi arver hans velsignelse i fremtiden når vi modtager det evige livs gave i et jordisk paradis. Der er også andet vi som familie kan gøre for at hjælpe hinanden åndeligt. I den næste artikel vil vi se på det gavnlige i at foretage sig noget sammen som familie. — Lukas 23:43; Åbenbaringen 21:1-4.

[Fodnoter]

Husker du?

◻ Hvad er åndelighed?

◻ Hvordan kan familieoverhovedet efterligne Kristi eksempel?

◻ Hvordan kan vi undgå det der kan bringe vor åndelighed i fare?

◻ Hvad kan undergrave en families åndelighed?

◻ Hvorfor er det vigtigt med en meningsfyldt kommunikation?

[Illustration på side 12]

Familien styrkes åndeligt ved at overvære menighedsbogstudiet