Nyt fra Rigets arbejdsmark

„Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom“

DETTE ordsprog har vist sig at være sandt i Korea, hvor der nu er over 71.000 lykkelige Jehovas vidner. (Ordsprogene 3:13) Og tænk engang, 42 procent af disse virker som heltidstjenere! De følgende erfaringer viser at lykken tilfalder den som søger efter sand visdom.

En kvinde i Pusan var kommet i en af kristenhedens kirker i 16 år. Hun havde lagt mærke til så mange ubibelske handlinger at hun begyndte at tvivle på at der var en Gud til. På den anden side kunne hun ikke benægte Guds eksistens. Hun bad derfor inderligt til Gud om at hun måtte finde den sande kirke, hvis der var en sådan. På dette tidspunkt kom hun netop til at tænke på Jehovas vidner, og hun huskede at hendes egen kirke havde udtrykt foragt for dem og havde advaret kirkegængerne mod dem fordi de ikke troede på treenigheden, helvede og andre af kristenhedens læresætninger. Måske var dét den sande kirke? Med hjælp fra en nabo fandt hun den lokale rigssal. Næste dag overværede hun et møde dér.

Hun forbavsedes over den orden der rådede ved mødet. Der var ingen fanatiske udråb og ingen følelsesladet sang, som det var tilfældet i hendes egen kirke. Hun blev introduceret for et Jehovas vidne som gerne ville studere Bibelen med hende, og det første studium varede adskillige timer på grund af hendes mange spørgsmål. Anden gang de studerede fortalte hun at hun ville melde sig ud af sin kirke og blive et Jehovas vidne. Hun sagde også til forkynderen at de ikke længere behøvede at studere, da hun blot kunne overvære møderne. Imidlertid blev hun gjort opmærksom på værdien af at have et personligt bibelstudium ud over at overvære møderne. Hun fulgte forslaget og gik med iver op i studiet, og senere blev hun døbt.

Nu er hun virkelig lykkelig over at have fundet den visdom der kommer fra den sande Gud, Jehova, og for at have fået et håb om at leve evigt i Guds nye verden.

Pensioneret general lærer sandheden at kende

I 1962 blev en dame døbt som et af Jehovas vidner. Hendes mand, som var general i hæren, modstod hende i begyndelsen, men det holdt efterhånden op. I løbet af de næste 28 år studerede forskellige brødre med ham og forsøgte at vække hans interesse for sandheden. Han overværede nogle møder og stævner indimellem, men han tog ikke sandheden alvorligt. I 1990 tog han sammen med sin hustru til Japan, hvor de overværede et områdestævne. Og denne gang lyttede han opmærksomt til foredragene — hvad han ikke tidligere havde gjort. Han blev chokeret over de ligefremme foredrag der afslørede den falske religion, men han fik også øjnene op for hykleriet i kristenheden. Det gjorde stort indtryk på ham at se hvordan Guds folk i Japan var præget af orden og glæde, hvilket var nøjagtig det samme han havde bemærket i Korea. Da de kom tilbage til Korea tog han fat på et seriøst bibelstudium og blev omsider døbt.

Hvad skulle han nu gøre efter sin dåb? Han opsagde sin stilling som direktør for et berømt turisthotel og sluttede sig til sin kone i heltidstjenesten som pioner. Han føler at pionertjenesten er den bedste måde hvorpå han kan kompensere for de 28 år hvor han holdt sig tilbage.

Nu har han indset at ordsproget „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom“ også gælder ham!