Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w93 15/12 s. 8-10
  • „Søg Jehova, alle I sagtmodige“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Søg Jehova, alle I sagtmodige“
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvorfor søge sagtmodighed?
  • De der i dag søger sagtmodighed
  • Vær sagtmodig
  • Jehova elsker dem der søger ydmyghed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2019
  • Hvad kræves der for at overleve Harmagedon?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
  • Bevar Guds godkendelse — trods forandringer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Søg Jehova før hans vredes dag kommer
    Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte – 2017
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
w93 15/12 s. 8-10

„Søg Jehova, alle I sagtmodige“

„SØG Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ — Zefanias 2:3.

Profeten Zefanias stilede disse ord til de „sagtmodige på jorden“, og han understregede at de skulle ’søge sagtmodighed’ for at blive beskyttet „på Jehovas vredes dag“. Der er ingen tvivl om at sagtmodighed er en forudsætning for at overleve. Hvorfor?

Hvorfor søge sagtmodighed?

Sagtmodighed er det at have et mildt sind, uden præg af hovmod eller forfængelighed, og er nært beslægtet med andre dyder som mildhed og ydmyghed. Sagtmodige mennesker er lærvillige og lader sig tugte af Gud, selv om tugten i øjeblikket kan synes vanskelig at bære. — Salme 25:9; Hebræerne 12:4-11.

Sagtmodighed har ikke noget at gøre med ens uddannelse eller position i livet. De der er veluddannede eller har succes i denne verden, er imidlertid tilbøjelige til at føle at de selv kan afgøre alt, også når det drejer sig om gudsdyrkelse. Det kan hindre dem i at tage imod oplæring fra andre eller i at lytte til råd og foretage de nødvendige forandringer i deres liv. De der er materielt rige kan forfalde til den fejlagtige opfattelse at deres tryghed ligger i deres materielle besiddelser. De føler derfor ikke behov for de åndelige rigdomme der er i Guds ord, Bibelen. — Mattæus 4:4; 5:3; 1 Timoteus 6:17.

Tag for eksempel de skriftlærde, farisæerne og de øverste præster på Jesu tid. Ved en lejlighed da de betjente som var blevet sendt ud for at arrestere Jesus kom tomhændede tilbage, sagde farisæerne: „I er da vel ikke også blevet vildledt? Ikke én af lederne eller af farisæerne har fået tro på ham, vel? Men denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ (Johannes 7:45-49) Med andre ord var det i deres øjne kun de uvidende i verden der var naive nok til at tro på Jesus.

Alligevel tog nogle farisæere imod sandheden, og de forsvarede endda Jesus og de kristne. Blandt disse var Nikodemus og Gamaliel. (Johannes 7:50-52; Apostelgerninger 5:34-40) Efter Jesu død ’begyndte en stor skare præster at adlyde troen’. (Apostelgerninger 6:7) Apostelen Paulus var uden tvivl det mest fremtrædende eksempel på dette. Han var uddannet ved Gamaliels fødder og blev en meget dygtig og respekteret fortaler for jødedommen. Med tiden tog han imidlertid ydmygt imod opfordringen til at følge Jesus Kristus og blev en nidkær discipel af ham. — Apostelgerninger 22:3; 26:4, 5; Galaterne 1:14-24; 1 Timoteus 1:12-16.

Dette viser at Zefanias’ ord stadig finder anvendelse — uanset hvilken baggrund man har og hvilke følelser man nærer over for Bibelens budskab. Hvis man ønsker at blive anerkendt af Gud og blive ledet af hans ord, må man være sagtmodig.

De der i dag søger sagtmodighed

Millioner af mennesker er lydhøre over for den gode nyhed om Riget. Jehovas Vidner leder hver uge over fire millioner hjemmebibelstudier med sådanne mennesker. Disse kommer fra vidt forskellige økonomiske og sociale lag. Men de har én ting tilfælles; de er ydmyge — og derfor har de taget imod budskabet fra Bibelen da de blev præsenteret for det ved deres dør eller andetsteds. Mange gør gode fremskridt fordi de er villige til at opbyde de kræfter der skal til for at overvinde de hindringer der lægges dem i vejen. Ja, de er i dag blandt de „sagtmodige på jorden“.

Tag for eksempel Maria fra Mexico. Hun studerede jura ved universitetet og var sikret økonomisk på grund af en arv. Det gjorde at hun udviklede nogle meget frisindede idéer der ændrede hende til, som hun selv siger, en „oprørsk, grov, hoven og ateistisk“ person. „Jeg begyndte at tro at alt kunne klares med penge og at det ikke var nødvendigt at tro på en Gud. Faktisk troede jeg slet ikke at han eksisterede,“ mindes Maria. „Religion var i mine øjne latterligt og dækkede kun et socialt behov,“ tilføjer hun.

Senere havde Maria bemærket de forandringer hendes fætter havde foretaget efter at han var blevet et af Jehovas vidner. „Han havde været så forfærdelig, og nu var han en meget fredelig og ærlig person,“ forklarer Maria. „Familien fortalte at han var begyndt at læse i Bibelen og gå ud at forkynde, og derfor var han holdt op med at drikke og løbe efter piger. Jeg bad ham om at komme og læse Bibelen med mig fordi jeg tænkte at jeg på den måde kunne finde den fred og ro som jeg længtes efter.“ Resultatet blev at Maria tog imod et bibelstudium med et ægtepar der var Jehovas vidner.

Der var mange ting hun skulle overvinde; det var blandt andet meget svært for hende at acceptere Bibelens vejledning angående ledelsens princip, hvilket betyder at man skal underordne sig sin ægtemand. Men hun foretog nogle radikale ændringer i sit liv og sin indstilling. Hun indrømmer: „Jeg føler at fra den dag brødrene gik ind ad min dør og medbragte hjælp fra Jehova, har der været glæde, ro og en Guds velsignelse i mit hjem.“ I dag er Maria et indviet, døbt vidne for Jehova.

I forbindelse med at søge efter den sande religion er der et andet område hvor sagtmodighed, eller mangel derpå, spiller en vigtig rolle. Meget ofte tager hustruen i en familie imod sandheden og ønsker at tjene Gud mens ægtemanden holder sig tilbage. Det er måske svært for nogle ægtemænd at acceptere tanken om at der er en anden — Jehova Gud — som deres hustru nu må underlægge sig. (1 Korinther 11:3) En kvinde i Chihuahua i Mexico bad om et bibelstudium, og med tiden tog hun og hendes syv børn imod sandheden. I begyndelsen var hendes mand modstander. Hvorfor? Fordi han ikke ville have at hans familie forkyndte fra hus til hus og tilbød bibelske publikationer. Tilsyneladende følte han at det var under hans værdighed. Hans familie stod imidlertid fast i deres beslutning om at tjene Gud. Med tiden begyndte ægtemanden at se værdien af at gøre tingene på Guds måde. Men der gik 15 år inden han indviede sig til Jehova.

I Mexico er der stadig mange isolerede samfund hvor lokale beboere har deres medfødte indianske sprog og skikke. Budskabet fra Bibelen når ud til disse mennesker og hjælper dem til at højne deres kulturelle stade eftersom nogle ved hjælp af sandheden lærer at læse og skrive. At nogle ikke er veluddannede eller kun har få materielle midler, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at de vil være mere lydhøre. Racestolthed og stærk tilknytning til familietraditioner kan til tider gøre det svært for nogle at acceptere sandheden. Det forklarer også hvorfor nogle der tager imod sandheden i indianske landsbyer ofte bliver chikaneret af de andre landsbyboere. Sagtmodighed optræder derfor i mange afskygninger.

Vær sagtmodig

Hvad med dig personlig? Er du lydhør over for sandheden fra Guds ord? Eller har du svært ved at acceptere nogle af Bibelens sandheder? Måske skulle du ransage dig selv for at finde ud af hvad der hindrer dig. Foruroliger det dig at størstedelen af de mennesker der drages af sandheden er småkårsfolk? Er din tankegang præget af stolthed? Det er godt at tænke over apostelen Paulus’ ord: „Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme; og Gud har valgt det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme; og Gud har valgt det ringe i verden og det der ses ned på, det der ikke er noget, for at han kunne gøre det der er noget til intet, så at intet kød skulle rose sig over for Gud.“ — 1 Korinther 1:27-29.

Ville du afvise en skat bare fordi den var fundet i en primitiv kasse i jorden? Selvfølgelig ikke! Men noget tilsvarende gør sig gældende i den måde Gud har valgt at præsentere sit livreddende sandhedsord på, som apostelen Paulus forklarer: „Vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv.“ (2 Korinther 4:7) Sagtmodighed og ydmyghed vil sætte os i stand til at se de sande værdier i denne skat og ikke kun ’lerkarrene’, eller de mennesker som præsenterer skatten for os. Viser vi disse egenskaber vil vi også øge muligheden for at „blive skjult på Jehovas vredes dag“ og være blandt de sagtmodige der „vil arve jorden“. — Zefanias 2:3; Mattæus 5:5.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del