En verden uden krig — snart!

DEN 24. december 1914 gik den unge britiske soldat Jim Prince tværs over ingenmandsland for at tale med en tysk soldat. „Jeg er sakser, du er angelsakser. Hvorfor slås vi?“ spurgte tyskeren. Mange år senere sagde Jim Prince: „Jeg kender stadig ikke svaret på det spørgsmål.“

I én enkelt uge nedlagde de tyske og britiske tropper våbnene for at være sammen, spille fodbold og udveksle julegaver. Denne våbenhvile var naturligvis helt uofficiel. Generalerne ønskede ikke at deres tropper skulle opdage at ’fjenden’ ikke var det ondskabsfulde uhyre som krigspropagandaen havde fremmanet. Og den britiske soldat Albert Moren sagde senere: „Hvis våbenhvilen havde varet en uge længere ville det have været meget vanskeligt at få krigen i gang igen.“

Denne spontane våbenhvile viser at selv mange professionelle soldater længes mere efter fred end efter krig. De fleste soldater der har oplevet krigens gru vil tilslutte sig det spanske ordsprog: „Lad den tage i krig der ikke ved hvad krig er.“ Et offentligt rundspørge i hele verden ville utvivlsomt vise at langt de fleste foretrækker fred frem for krig. Men hvordan kan denne udbredte længsel efter fred blive udmøntet i en verden uden krig?

Afskaffelsen af krig er betinget af en holdningsændring. I formålserklæringen for FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur hedder det: „Eftersom krig begynder i menneskers sind, er det i menneskers sind at fredens forsvar skal opbygges.“ Kendsgerningerne viser at det moderne samfund, der præges af mistro og had, bliver mere voldeligt og ikke mere fredeligt.

Ikke desto mindre har Gud selv lovet at grundlaget for fred en dag vil blive indprentet i retsindigt indstillede mennesker. Gennem sin profet Esajas sagde han: „Han [Gud] vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.

Opdyrkning af et fredeligt sindelag

Er en så betydelig mentalitetsændring mulig? Vil menneskene nogen sinde kunne lære at værne om freden i stedet for at forherlige krigen? Lad os tage Wolfgang Kusserow som eksempel. I 1942 blev denne 20-årige tysker halshugget af nazisterne fordi han ’ikke ville lære at føre krig’. Hvorfor valgte han at dø? I en skriftlig erklæring henviste Wolfgang Kusserow til bibelske principper som „du skal elske din næste som dig selv“ og „alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd“. (Mattæus 22:39; 26:52) Derefter spurgte han ironisk: „Mon vor Skaber fik alt dette nedskrevet for træernes skyld?“

Guds ord, Bibelen, ’er virkende’ og kunne derfor tilskynde dette unge vidne for Jehova til at jage efter fred uanset hvad konsekvenserne måtte være. (Hebræerne 4:12; 1 Peter 3:11) Men Wolfgang Kusserow var ikke den eneste der jagede efter fred. I bogen The Nazi Persecution of the Churches 1933-45 [Nazisternes forfølgelse af kirkerne 1933-45] henviser J. S. Conway til officielle naziarkiver der bevidner at Jehovas vidner som helhed nægtede at bære våben. Som Conway påpeger var dette modige standpunkt det samme som at underskrive deres egen dødsdom.

Jehovas vidner jager stadig efter fred uanset hvilken race eller nationalitet de tilhører. Hvorfor? Fordi de ud fra Bibelen har lært at sande tjenere for Gud skal smede deres sværd til plovjern. Det kan Alejandro, en ung argentinsk mand der i 1987 immigrerede til Israel, personligt bevidne.

I tre år boede Alejandro i en kibbutz mens han studerede ved et universitet og arbejdede på forskellige hoteller og restauranter. Samtidig begyndte han at læse i Bibelen og søge efter en mening med tilværelsen. Han ønskede frem for alt at opleve en verden hvor mennesker kunne leve i fred under retfærdighed. Alejandro — der er jøde af fødsel — arbejdede sammen med både jøder og arabere, og ønskede ikke at tage parti for nogen.

I 1990 inviterede en ven der studerede Bibelen med Jehovas vidner Alejandro med til et etdags stævne i Haifa. Alejandro var forbløffet over at 600 jøder og arabere kunne glæde sig over at være sammen ved dette stævne, og tænkte ved sig selv: ’Dette er den rette livsform.’ I løbet af seks måneder blev han selv et Jehovas vidne og benytter nu det meste af sin tid til at forkynde Bibelens budskab om fred for andre.

Hvordan Gud vil indføre fred

Sådan som verden er i dag er disse rørende eksempler imidlertid undtagelsen snarere end regelen. Mens verden hyklerisk taler om fred, har den travlt med at vande krigens sæd. Kunne du tænke dig at bo i en gade hvor beboerne bruger mellem 7 og 16 procent af deres løn på skydevåben og beskyttelse af deres huse? Det er faktisk hvad verdens nationer har brugt til militærudgifter de seneste år. Ikke overraskende viser Esajas’ profeti at menneskeheden som helhed ikke vil smede sine sværd om til plovjern før Gud griber ind og ’afgør sager vedrørende mange folkeslag’. Hvordan vil han gøre det?

Det væsentligste middel hertil er Jehova Guds rige. Profeten Daniel forudsagde at „himmelens Gud [vil] oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger [verdens regeringer], men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Disse ord viser at Guds rige vil tage det fulde herredømme over jorden. Ved at fjerne alle nationale grænser vil Riget fjerne grundlaget for strid. Eftersom dets undersåtter vil „være oplært af Jehova“, vil de komme til at opleve ’stor fred’. (Esajas 54:13) Det kan derfor ikke undre at Jesus lærte os at bede til Gud: „Lad dit rige komme“! — Mattæus 6:10.

Religiøse hindringer fjernes

Gud vil også fjerne religiøse hindringer for fred. Det var religionen der var årsag til den længste væbnede konflikt i verdenshistorien, nemlig korstogene eller de „hellige krige“ der i 1095 blev iværksat af pave Urban II.a I vort århundrede har gejstligheden spillet en betydelig rolle med hensyn til at vinde offentlighedens støtte til krige, selv de krige der har været helt igennem verdslige.

Med hensyn til de navnkristne kirkers rolle under den første verdenskrig skriver historikeren Paul Johnson: „Kirkefolkene kunne ikke, og ville i de fleste tilfælde heller ikke, lade den kristne tro gå forud for nationalspørgsmål. De fleste valgte den letteste løsning og sidestillede kristendom med patriotisme. Kristne soldater af alle trossamfund blev tilskyndet til at dræbe hinanden i Frelserens navn.“

Religion har i højere grad fremmet krigen end næret freden. Og faktisk skildrer Bibelen falsk religion som en „skøge“ der lefler for verdens politiske herskere. (Åbenbaringen 17:1, 2) Gud betegner denne skøge som hovedansvarlig for blodet af alle der er blevet slået ihjel på jorden. (Åbenbaringen 18:24) Derfor vil Jehova Gud fjerne denne hindring for fred én gang for alle. — Åbenbaringen 18:4, 5, 8.

Men selv uden splittende elementer som politik og falsk religion vil freden aldrig kunne sikres medmindre den største krigsmager blandt alle — Satan Djævelen — bliver fjernet. Dette er derfor den sidste opgave Guds rige vil løse i forbindelse med at indføre fuldkommen fred på jorden. Åbenbaringens Bog i Bibelen viser at Satan vil blive ’pågrebet’ og ’bundet’ og ’kastet i afgrunden’ „så han ikke [vil] kunne vildlede nationerne mere“. Derefter vil han blive fuldstændig udslettet. — Åbenbaringen 20:2, 3, 10.

Bibelens løfte om at al krig vil blive bragt til ophør er ikke kun en flygtig drøm. Jehova Guds foranstaltninger til at indføre fred er allerede sat i værk. Hans rige er blevet oprettet i himmelen og er parat til at tage de nødvendige skridt for at garantere verdensomspændende fred. I mellemtiden vil millioner af Jehovas vidner, der støtter denne himmelske regering, have lært at leve i fred.

Vi har derfor gode grunde til at tro at krig ikke er uundgåelig. Og hvad der er endnu bedre er at vi kan se frem til den dag hvor Jehova i nær fremtid vil gøre ende på krig for evigt. (Salme 46:9) Han vil sørge for at der kommer en verden uden krig.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Du kan komme til at leve i en ny verden uden krig