Hold afstand når faren truer

FÅ MENNESKER er mere på vagt over for farer end søens folk. De må holde skarpt øje med vejret, havstrømmene og skibets afstand til kysten. Når både vind og strøm driver et skib ind mod land, betyder det fare og hårdt arbejde, hvis ikke skibet skal støde på grund.

Hvis skibet er i denne situation, på en lægerval som man kalder det, gælder det om at holde tilstrækkelig afstand til kysten, især hvis skibet udelukkende drives frem for sejl. En navigationshåndbog forklarer at ’det at blive fanget i en storm på en lægerval måske er det værst tænkelige’ en sejler kan komme ud for. Hvilket råd gives der? ’Sørg for aldrig at komme i denne knibe.’ Den sikreste måde hvorpå man kan undgå at grundstøde på en sandbanke eller en klippekyst, er at holde god afstand til kystlinjen.

Kristne må være på vagt over for farer der kan føre til at de lider skibbrud med hensyn til troen. (1 Timoteus 1:19) Forholdene i vore dage gør det vanskeligt at holde kursen. Ligesom en båd kan drives ud af kurs af storme og havstrømme, kan en indviet kristen miste sit livsmål af syne. Dette skyldes at vort syndige kød konstant rykker i os og at verdens ånd ligesom en orkanagtig storm forsøger at blæse os omkuld.

En mand der levede livet farligt

Hvor er det nemt uafvidende at vove sig ud i åndeligt farlige vande!

Tænk på det der skete nær indsøen Det Døde Hav. Vi tænker her på Lot. Hans beslutning om at bo i Sodoma bragte ham mange problemer og sorger. Efter konflikter mellem deres hyrder havde Abraham og Lot besluttet at bo hver for sig. Lot valgte, som vi får at vide, at slå sig ned i Jordanområdet, og dér slog han sine telte op mellem byerne i området. Senere besluttede han at bo i Sodoma, selv om han ikke brød sig om sodomitternes levevis. — 1 Mosebog 13:5-13; 2 Peter 2:8.

Hvorfor blev Lot boende i denne stærkt umoralske by som syndede imod Jehova og som endda fik folk i de omkringliggende områder til at opsende klageskrig? Sodoma var fremgangsrig, og Lots hustru nød uden tvivl bylivets materielle goder. (Ezekiel 16:49, 50) Måske følte selv Lot sig tiltrukket af Sodomas økonomiske aktiviteter. Uanset hans motiv til at bo dér, burde han være taget af sted førend han gjorde. Kun på grund af Jehovas engles indtrængende tilskyndelser forlod Lots familie det farlige område.

Beretningen i Første Mosebog lyder: „Så snart daggryet brød frem, skyndede englene på Lot, idet de sagde: ’Bryd op! Tag din hustru og dine to døtre som befinder sig her, for at du ikke skal blive revet bort ved byens brøde!’“ Selv efter at have fået denne alvorlige advarsel ’blev Lot ved med at tøve’. Til sidst ’greb englene ham og hans hustru og hans to døtre ved hånden, . . . hvorpå de førte ham ud og efterlod ham uden for byen’. — 1 Mosebog 19:15, 16.

I udkanten af byen gav englene Lots familie disse instruktioner: „Bring dig i sikkerhed for din sjæls skyld! Se dig ikke tilbage og stå ikke stille noget sted i hele Jordanegnen! Bring dig i sikkerhed i bjerglandet for at du ikke skal blive revet bort!“ (1 Mosebog 19:17) Selv på det tidspunkt bad Lot om lov til at tage til den nærliggende by Zoar i stedet for at forlade området. (1 Mosebog 19:18-22) Lot tøvede altså med at fjerne sig så langt væk fra faren som muligt.

På vej til Zoar så Lots hustru tilbage på Sodoma, idet hun åbenbart længtes efter det hun havde forladt. Fordi hun ignorerede englenes befalinger mistede hun livet. Lot — der var en retfærdig mand — overlevede byens ødelæggelse sammen med sine to døtre. Men det kostede ham dyrt at han havde valgt at leve tæt på faren! — 1 Mosebog 19:18-26; 2 Peter 2:7.

Styr uden om farer

Lots bitre erfaringer viser hvordan det kan gå hvis vi kommer i nærheden af eller dvæler ved noget farligt. Visdommen bør sige os at vi som dygtige sejlere aldrig bør bringe os selv i en sådan situation. Hvilke risikofyldte farvande bør vi styre fri af? Nogle kristne er kommet på afveje fordi de er blevet for optaget af forretningsaktiviteter, har opdyrket nært venskab med verdslige mennesker, eller er blevet følelsesmæssigt tiltrukket af en af det modsatte køn selv om de ikke var fri til at gifte sig.

Det vil være víst at holde afstand til faren. Er vi for eksempel opmærksomme på de åndelige farer som en givtig forretningsaftale kan rumme? Nogle brødre er blevet helt opslugt af erhvervslivet — på bekostning af deres familie, deres helbred og deres teokratiske forpligtelser. Somme tider lokkes man af udsigten til at opnå en mere komfortabel livsform, eller af udfordringen ved at afprøve sit forretningstalent. Nogle siger at deres motiv er at skabe beskæftigelse til andre brødre eller at give større bidrag til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Måske tror de at når først forretningen går godt kan de ofre mere tid på Rigets interesser.

Men hvilke faldgruber er der? De usikre økonomiske forhold samt „tid og tilfælde“ kan føre til at selv det bedst planlagte forretningsforetagende bliver kuldsejlet. (Prædikeren 9:11) At kæmpe med en tyngende gældsbyrde kan bringe kval og kan fortrænge det åndelige. Og selv om en forretning går strygende, vil den sandsynligvis optage meget af ens tid og tankevirksomhed og kræve at man er meget sammen med verdslige.

En kristen ældste i Spanien havde svære økonomiske problemer da et forsikringsselskab gav ham et fristende tilbud. Selv om der var udsigt til at tjene store penge som freelance forsikringsagent afslog han tilbudet. „Det var ikke nogen let beslutning, men jeg er glad for at jeg sagde nej,“ forklarer han. „For det første brød jeg mig ikke om at tjene penge på mine teokratiske kontakter — heller ikke indirekte. Og selv om tanken om at være selverhvervende tiltalte mig, ville det betyde at jeg skulle rejse meget mere og arbejde flere timer. Det ville uundgåeligt have betydet at min familie og menigheden blev forsømt. Men det værste var at jeg ville miste kontrollen over mit liv hvis jeg tog imod det tilbud.“

Ingen kristen kan tillade sig at miste kontrollen over sit liv. Jesus viste hvilke tragiske konsekvenser dette kan få da han fortalte lignelsen om en mand der samlede sig større og større rigdom for at kunne trække sig tilbage og leve en behagelig tilværelse. Men selv samme nat som han besluttede at han havde samlet sig tilstrækkeligt, døde han. „Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud,“ sagde Jesus advarende. — Lukas 12:16-21; jævnfør Jakob 4:13-17.

Vi må også passe på ikke at være for meget sammen med verdslige mennesker. Det være sig naboer, skolekammerater, kolleger eller forretningsforbindelser. Måske tænker vi: ’Han respekterer Jehovas vidner, fører et pænt liv, og har ikke noget imod at tale om sandheden nu og da.’ Men erfaringen viser at vi med tiden måske ligefrem vil ende med at foretrække verdsligt selskab frem for samvær med en åndelig broder eller søster. Hvilke farer rummer et sådant venskab?

Vi kunne begynde at bagatellisere tidens alvor eller at gå højere op i materielle ting end i åndelige anliggender. Af frygt for at miste vore verdslige venners agtelse vil vi måske endog ønske at vinde verdens accept. (Jævnfør Første Petersbrev 4:3-7.) Salmisten David foretrak samkvem med mennesker der elskede Jehova. „Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre; midt i menigheden lovsynger jeg dig.“ (Salme 22:22) Det vil være en beskyttelse for os at efterligne Davids eksempel og søge venner som kan opbygge os åndeligt.

En anden farlig tendens er at opdyrke varme følelser for en af det modsatte køn når man ikke er fri til at gifte sig. Faren opstår hvis man føler sig draget af en der er tiltrækkende, som man snakker godt med og som endda har samme humor eller syn på tingene som en selv. Man nyder måske vedkommendes selskab og ræsonnerer som så: ’Jeg ved hvor langt jeg kan tillade mig at gå. Vi er kun venner.’ Ikke desto mindre er det svært at styre sine følelser når først de er vakt.

Mary, en ung gift søster, kunne godt lide Michaels selskab.a Han var en tiltalende broder, men han havde svært ved at finde venner. De havde meget tilfælles, og de kunne more sig over de samme ting. Mary følte sig smigret over at en ugift broder ville betro sig til hende. Snart udviklede det tilsyneladende uskyldige venskab sig til en dyb følelsesmæssig hengivenhed. De tilbragte mere og mere tid sammen og begik til sidst utugt. „Jeg skulle have erkendt faren lige fra begyndelsen,“ sukker Mary. „Da først venskabet blomstrede, blev det som kviksand der trak os længere og længere ned.“

Vi må aldrig sidde Bibelens advarsel overhørig: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“ (Jeremias 17:9) Vort forræderiske hjerte kan drive os ind i et skæbnesvangert følelsesmæssigt forhold — næsten som et skib på vej mod klippeskæret. Hvad kan man stille op? Hvis du ikke er fri til at gifte dig, bør du bevidst holde følelsesmæssig afstand til én du finder tiltrækkende. — Ordsprogene 10:23.

Flygt fra faren

Hvad hvis vi allerede befinder os i åndelig fare? Sejlere der drives mod klippeskær af vind og strøm arbejder desperat på at få deres skib ud på åbent hav igen, eller at luve (dreje stævnen mod vinden) indtil de kommer ud i mere sikkert farvand. Vi må på samme måde kæmpe for at komme fri. Ved at følge Bibelens vejledning, bede oprigtigt om Jehovas hjælp og søge råd hos modne kristne brødre, kan vi komme tilbage på en sikker kurs. Vi vil igen blive velsignet med fred i sind og hjerte. — 1 Thessaloniker 5:17.

Uanset vore omstændigheder gør vi klogt i at holde os på afstand af ’de ting der hører verden til’. (Galaterne 4:3) I modsætning til Lot valgte Abraham at leve på afstand af de verdslige kana’anæere, selv om det betød at han i mange år måtte bo i telte. Han manglede måske materielle bekvemmeligheder, men hans enkle livsførelse beskyttede ham åndeligt. I stedet for at lide skibbrud med hensyn til troen, blev han „fader til alle som tror“. — Romerne 4:11.

Eftersom vi er omgivet af en forkælet verden hvis „ånd“ øver større og større indflydelse, må vi følge Abrahams eksempel. (Efeserne 2:2) Hvis vi accepterer Jehovas ledelse i alle forhold, vil vi blive velsignet ved direkte at mærke hans kærlige beskyttelse. Vi vil føle som David: „Min sjæl giver han ny styrke. Han fører mig ad retfærdige spor for sit navns skyld. Ja, godhed og loyal hengivenhed vil følge mig alle mit livs dage; og jeg skal bo i Jehovas hus en lang række dage.“ I stedet for at slå ind på en farlig kurs bør vi gå ad „retfærdige spor“. Det vil bringe evige velsignelser. — Salme 23:3, 6.

[Fodnote]

[Illustration på side 24]

Hvis du ikke er fri til at gifte dig, bør du holde følelsesmæssig afstand til én du føler dig tiltrukket af