Husker du?

Har du haft glæde af at læse de seneste numre af Vagttårnet? Hvis du har, vil du måske finde det interessant at genopfriske følgende:

◻ Hvorfor valgte de israelitiske spioner at overnatte i skøgen Rahabs hus?

De israelitiske spioner levede efter Guds lov, og det var derfor ikke af umoralske grunde de søgte husly hos Rahab. De kan have ræsonneret som så, at deres tilstedeværelse i en skøges hus ikke ville vække opsigt i byen. Husets beliggenhed på bymuren ville desuden gøre det lettere at flygte. Men frem for alt ledte Jehova dem til en synder hvis hjerte var blevet så positivt påvirket af beretningerne om Guds handlemåde med israelitterne, at hun angrede og ændrede sin levevis. — 15/12, side 24.

◻ Hvordan indvirker vrede på vort helbred?

Undersøgelser viser at vrede producerer stresshormoner. Hyppige vredesudbrud kan bringe ubalance i forholdet mellem den beskyttende og den skadelige form for kolesterol, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. — 15/12, side 32.

◻ Hvilke forslag vil hjælpe os til at øge uddelingen af bladene Vågn op! og Vagttårnet?

Vær bladbevidst med Vågn op! og Vagttårnet; gør præsentationen enkel; vær fleksibel ved at forberede et par korte præsentationer; sæt dig et personligt mål. — 1/1, side 24, 25.

◻ Hvorfor er Moses et godt eksempel som teokratisk overhoved?

Moses søgte Jehovas ledelse i vanskelige spørgsmål; han havde ingen selviske ambitioner, men var optaget af det der bragte Gud ære; han havde en stærk tro, og han glemte aldrig at Jehova var den egentlige Hersker over nationen Israel. — 15/1, side 11.

◻ På hvilke måder har Guds lære sejret?

Guds lære sejrer ved at den giver Jehovas folk en voksende forståelse af Bibelen. Den fører mennesker ind i et åndeligt lys, og den viser de sagtmodige hvordan de skal tilbede Gud „i ånd og sandhed“. (Johannes 4:24) Guds lære sejrer også i prøvelser og over den onde verden. — 1/2, side 10-12.

◻ Hvad er nøglen til virkningsfuld vejledning?

Nøglen til at kunne give virkningsfuld vejledning er passende respekt for den anden part og for vedkommendes ret til at blive behandlet på en værdig måde. En kristen rådgiver vil derfor være venlig og ligefrem, samtidig med at han dækker den der vejledes med værdighedens klæde. — 1/2, side 27, 28.

◻ Hvordan gik det til at den katolske kirke antog dogmet om Marias optagelse i himmelen?

I de første århundreder efter Jesu død var tanken om at Maria blev optaget i himmelen fuldstændig fremmed for de kristnes tankegang. Efter at treenighedslæren fik officiel status i kirken, begyndte Maria imidlertid at spille en stadig større rolle. Optagelsesteorien blev ikke accepteret som et dogme før den 1. november 1950, da Pave Pius XII proklamerede: „Vi definerer det som et dogme åbenbaret af Gud.“ — Munificentissimus Deus. — 15/2, side 26-28.

◻ Hvad symboliserer de to kurve med henholdsvis gode og dårlige figner i Jeremias, kapitel 24?

De gode figner repræsenterer de jøder der blev ført i fangenskab i Babylon, hvorfra en rest ville vende tilbage til Judas land. De dårlige figner stod for kong Zedekias og dem der gjorde oprør sammen med ham mod kong Nebukadnezar til trods for at de havde svoret i Guds navn. Til sammenligning finder vi i dag en rest af det åndelige Israel der har frembragt god frugt, i modsætning til kristenhedens præsteskab der har frembragt rådden frugt. — 1/3, side 14-16.

◻ Hvem var quartodecimanerne, og hvorfor er det af interesse for kristne i dag?

Efter apostlenes tid var der nogle som hvert år fejrede Herrens aftensmåltid den 14. nisan og derved fulgte det oprindelige apostolske mønster. De blev kendt som „tilhængere af den 14.“ eller quartodecimanere. Det er af interesse for os i dag, for det viser at selv efter apostlenes død var der nogle som holdt sig til den rette måde at mindes Jesu død på — én gang om året, den 14. nisan. — 15/3, side 4, 5.

◻ Hvem var William Whiston?

Han var en af det 18. århundredes mest fremragende lærde i England og en nær ven af sir Isaac Newton. Whiston oversatte De Kristne Græske Skrifter og modstod åbent treenighedslæren. Han underviste i astronomi og matematik. Men Whiston er sandsynligvis mest kendt for sin engelske udgave af den jødiske historiker Flavius Josefus’ skrifter. — 15/3, side 26-28.

◻ Hvordan var mennesket skabt i Guds billede? (1 Mosebog 1:27)

Mennesket fik evnen til at lægge Guds fremtrædende egenskaber for dagen, for eksempel kærlighed, retfærdighed, visdom og magt, samt andre egenskaber. — 1/4, side 25-28.