Besluttet på at tjene Jehova

„DU GÅR ikke ud og forkynder!“ „Dine venner skal ikke komme her!“ Mange kristne kvinder hvis ægtemand er modstander af deres tro, hører sådanne og lignende udtalelser. Hvis manden gør tjeneste inden for militæret, udsættes hustruen for særlige udfordringer i forbindelse med sin tro. (Esajas 2:4; Johannes 17:16) Hvordan bærer kristne hustruer i denne situation sig ad med at forblive åndeligt stærke og aktive i tjenesten for Riget?

Deres loyalitet mod Jehova samt deres beslutsomhed hjælper dem til at holde ud. „Jeg tror at det var min beslutsomhed der gjorde udslaget,“ fortæller Yvonne, hvis mand har været soldat. „Jeg vidste at det måtte være muligt at finde en udvej trods min mands modstand.“ Og hun fandt faktisk en udvej.

En anden kristen kvinde, der er gift med en officer, fortæller hvordan hendes faste standpunkt også gør livet lettere for hendes mand. „Han kender både sin egen og min tidsplan, og det er noget militærfolk sætter pris på,“ forklarer hun. Det er dog ikke let for hende at fortsætte i tjenesten for Jehova.

Ensomhed overvindes

En soldaterhustru kommer ofte ud for at skulle flytte med få dages varsel, hvis hun for eksempel skal ledsage sin mand til en udstationering langt fra hjemmet. Og når man befinder sig i uvante omgivelser kan man let komme til at føle sig ensom. Det behøver man dog ikke. De der tjener Jehova har nemlig en fordel, en fordel som den kristne apostel Peter omtaler som „hele brodersamfundet“. Jehovas vidner, der nu tæller flere millioner i 231 lande, er som en stor kristen familie, et ’broderskab’, der findes næsten overalt. — 1 Peter 2:17, fodnote.

Susan blev pludselig rykket op fra sin hjemegn for at bo på den luftbase som hendes mand var blevet forflyttet til. Hun var ny i troen, og hendes mand forsøgte at presse hende til at holde op med at deltage i den kristne forkyndelse. Hun fortæller: „Jeg tog med det samme til de lokale møder, hvor jeg kunne tale med andre søstre. Jeg kan uden at overdrive sige at det var dette samvær der holdt mig i gang.“

Undertiden kan ensomhed medføre depression. Når man har det sådan kan en god nyhed give én et velkomment løft. Glenys, en søster fra England der fulgte med sin mand da han blev sendt udenlands, fortæller: „Da jeg var virkelig langt nede fik jeg pludselig et brev fra en jeg havde kendt da jeg selv var i hæren for flere år siden. Hun skrev at hun for nylig var blevet døbt som et Jehovas vidne. Det gav mig den nødvendige opmuntring lige i rette øjeblik.“

For Jane, der rejste med sin mand til Kenya, blev de kristne møder en livline, selv om de foregik på sprog hun ikke forstod. „Jeg vidste at det var her Jehova ønskede at jeg skulle være,“ forklarer hun. „Jeg var sammen med mine brødre, og det virkede styrkende. De tog sig af mig, og jeg følte at vi var som en familie.“

Jane er blot én af de mange der har opdaget at de har åndelige slægtninge som de slet ikke anede eksisterede! — Markus 10:29, 30.

Standhaftig trods modstand

„Tro ikke at jeg er kommet for at bringe fred på jorden,“ advarede Jesus. „Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.“ (Mattæus 10:34) Hvad mente han med det? Jo, selv inden for en familie, hvor man forventer at der er fred, kan det ske at „der forekommer sværdslag,“ forklarer A. T. Robertson i Word Pictures in the New Testament. „Ja, en mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender,“ sagde Jesus. (Mattæus 10:36) Disse ord har vist sig at være sande når en ægtefælle er modstander af sandheden.

Da Diane begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner, var hendes mand, der var officer i luftvåbnet, meget imod det. Hvilken virkning havde det på deres ægteskab? „Det var som om der kom en isblok imellem os,“ fortæller Diane. „Vi havde haft et lykkeligt ægteskab. Pludselig levede vi blot i den samme husstand.“ Hvad gjorde hun? „Det der betød noget var min personlige overbevisning og beslutsomhed, samt den hjælp jeg modtog fra Jehova og hans ånd.“ Diane huskede det eksempel profeten Daniel satte.

Dengang Daniel blev ført i fangenskab i Babylon og fik tilbudt mad som en Guds tjener ikke kunne spise, „besluttede [Daniel] i sit hjerte at han ikke ville besmitte sig med kongens fine mad“. Ja, Daniel traf en fast beslutning. I sit hjerte besluttede han at han aldrig ville besmitte sig ved at spise denne mad og meget modigt „bad [han] overhofmesteren om han måtte være fri for at besmitte sig“. Hvad blev resultatet? Jehova velsignede hans afgjorte standpunkt. — Daniel 1:8, 9, 17.

I dag forlanger en ikketroende ægtemand måske at hans kone holder op med at overvære møderne i menigheden. Hvad skal hun gøre? Jane, der har været i den situation, fortæller: „Jeg gav aldrig efter for presset. Jeg måtte vise hvor meget møderne betød for mig.“ Jehova velsignede hendes beslutning om at blive ved med at overvære møderne.

„Min mand forsøgte at hindre mig i at tage til møde, men ikke særlig længe,“ fortæller Glenys. „Jeg tog af sted alligevel. Når jeg kom hjem skete det at han slog mig. Nogle gange blev jeg mødt med tavshed.“ Hun holdt ud ved at bede meget. To af menighedens ældste bad også regelmæssigt sammen med hende, hvilket var til stor opmuntring og hjalp hende til at fortsætte. — Jakob 5:13-15; 1 Peter 2:23.

Undertiden forsøger en mands overordnede at presse ham til at få hans hustru til at holde op med at forkynde den gode nyhed. Diane erfarede at hun måtte gøre sin holdning helt klar i dette spørgsmål. „Jeg var indstillet på at tage konsekvenserne af at jeg fortsatte med at forkynde,“ siger hun. Derved tog hun det samme standpunkt som apostlene. (Apostelgerninger 4:29, 31) Hun var dog forsigtig i sin forkyndelse. Hun fortæller: „Jeg plejede at arrangere en kaffeslabberas og tilbyde alle der kom en ’Sandhedsbog’.“ — Mattæus 10:16; 24:14.

Hvordan man underordner sig uden at gå på kompromis

Selv om kristne hustruer prøves på grund af spændinger i ægteskabet, ser de lyst på fremtiden og stoler på Jehova. Det hjælper dem til at bevare en ligevægtig indstilling. De giver deres mænd al den støtte de kan uden at gå på kompromis når det gælder deres tro. Derved følger de apostelen Peters inspirerede råd: „I hustruer [skal] underordne jer jeres egne mænd.“ (1 Peter 3:1) Ifølge The Amplified New Testament lyder den apostolske vejledning således: „Underlæg jer som nogle der er underordnet dem og afhængige af dem, og tilpas jer dem.“ Læg mærke til hvordan Jane har fulgt dette råd. „Min mand gjorde det klart for mig at det jeg gerne ville foretage mig ikke måtte få indflydelse på hans karriere,“ forklarer hun. „Jeg forsøgte derfor at finde ud af hvordan jeg kunne hjælpe ham.“

Nogle kristne hustruer har indvilliget i at overvære officielle sammenkomster sammen med deres mand. Men de har altid været besluttede på aldrig at gå på kompromis med hensyn til deres tro. Jane sørgede for at få talt sagen igennem med sin mand. Hun forklarede ham venligt at hun var villig til at gå med, men ikke ønskede at hendes tilstedeværelse skulle sætte ham i forlegenhed. „Jeg vidste at man fra tid til anden forventede at alle tilstedeværende rejste sig for at udbringe en skål. Men jeg havde lært at det kun er passende at sværge Jehova troskab, og at der ligger meget mere i det at udbringe en skål end blot at vise respekt. Min mand indså hvor pinligt det kunne blive og sagde derfor blot: ’Du skal ikke tage med!’ Og det rettede jeg mig efter.“

Glenys, derimod, har ledsaget sin mand ved sådanne lejligheder. Hun har så holdt øje med officererne ved hovedbordet, og når hun har set at de ville til at skåle, er hun diskret gået på toilettet. Ja, disse kvinder tilpassede sig, men gik aldrig på kompromis.

’Vundet uden ord’

„Hvis jeg bliver en bedre hustru vil min mand se at sandheden forandrer mig,“ tænkte Yvonne. Hun læste derfor igen og igen det kapitel i ’Familiebogen’ der hedder: „En hustru der elskes højt.“a „Jeg lagde især mærke til stoffet under overskriften ’De grædende, de evigt plagende’. Men jeg opdagede at jo mere jeg forsøgte at tale med min mand, jo værre blev det.“ Til sidst lykkedes det hende dog at hjælpe sin mand til at tjene Jehova. Hvordan? Ved at anvende princippet i Første Petersbrev 3:1, hvor der siges at en ægtemand „kan vindes uden ord“.

Den måde kristne kvinder tager sig af deres familie på, er i høj grad medvirkende til at anbefale kristendommen for andre. „Jeg forsøgte at gøre sandheden så tiltalende som muligt,“ fortæller Diane. „Når jeg tog til møde følte min mand sig meget alene, så jeg sørgede for at formane børnene om at de skulle opføre sig særlig pænt når vi kom hjem. Jeg forsøgte også at vise ham særlig opmærksomhed når vi kom tilbage.“ Hendes mands holdning ændrede sig gradvis, efterhånden som han reagerede positivt på sin families venlige omsorg.

Ens medtjenere for Jehova kan også hjælpe. Jane fortæller at hendes mand var glad for at være sammen med de missionærer han mødte i Kenya. „De gjorde sig til venner med ham og snakkede med ham om fodbold, og de var meget gæstfri. Vi blev flere gange inviteret til spisning på forskellige missionærhjem.“ Hendes mand fortalte senere: „Jeg begyndte at betragte Janes tro under en helt anden synsvinkel. Hendes venner var meget intelligente mennesker der kunne tale med om mange ting.“ Dianes mand fik også en anden holdning til sandheden. Da hans bil ikke ville køre, kom et ungt Jehovas vidne ham til hjælp. „Det gjorde et stort indtryk på mig,“ fortæller han.

Nu er det selvfølgelig ikke alle ægtefæller der bliver vundet for sandheden. Men Jehova hjælper de trofaste til at holde ud. (1 Korinther 10:13) Glenys giver følgende opmuntring til dem der er i samme situation som hun: „Begynd aldrig nogen sinde at tvivle på at Jehova er den der har indstiftet ægteskabet og at det er hans vilje at ægtepar skal blive sammen. Uanset hvad manden gør eller hvilken modstand du måtte møde fra dine omgivelser, vil Jehova aldrig tillade at du vakler.“ Selv om Glenys’ mand endnu ikke tilbeder Jehova, er hans holdning til hende og til sandheden mildnet.

’Så med tårer; høst med glæde’

Disse kristne kvinder er fast besluttede på fortsat at tjene Jehova. Træf den samme beslutning hvis du befinder dig i en lignende situation. Husk tilskyndelsen: „Jehova din Gud skal du frygte. Ham skal du tjene, og ham skal du holde dig til.“ — 5 Mosebog 10:20.

„Den der ufortrødent går, men under gråd, bærende sækken med såsæd, skal lige så sikkert komme hjem med glædesråb, bærende sine neg,“ erklærer salmisten. (Salme 126:6) „Man fælder mange tårer når man forsøger at give sin ægtefælle del i sandheden — med eller uden ord,“ siger en forkynder. „Men i sidste ende kan man alligevel bryde ud i glædesråb, for selv om han ikke tager imod sandheden velsigner Jehova én for de bestræbelser man gør sig.“

Alle der tjener Jehova trofast trods modstand fra deres ægtefælle, fortjener megen ros. De fortjener vor kærlighed og helhjertede støtte. Måtte de bevare deres kompromisløse holdning, fast besluttede på at tjene Jehova!

[Fodnote]

[Illustration på side 28]

Bibelstudium og bøn styrker den kristnes beslutsomhed