Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w94 15/8 s. 8-10
  • Hvorfor bliver Jehovas vidner ved med at komme?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor bliver Jehovas vidner ved med at komme?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Ansvar over for Gud
  • Hvad motiverer forkynderne?
  • Er forkynderne lønnede?
  • Virkningen af deres forkyndelse
  • Spørgsmål som folk stiller om Jehovas vidner
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
  • Jehovas Vidner
    Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne
  • Hvor stort et vidnesbyrd?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
  • Er du med til at kæmpe troens gode kamp?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
w94 15/8 s. 8-10

Hvorfor bliver Jehovas vidner ved med at komme?

’NU ER de der igen! Det er ikke mere end et par uger siden de var her sidst!’ Er det sådanne tanker der går gennem dit hoved når Jehovas vidner ringer på din dør? Millioner får regelmæssigt besøg af Jehovas vidner. Måske spørger du: Hvorfor bliver de ved med at komme når de fleste har deres egen religion og ikke er interesserede? Det spørgsmål fortjener et svar.

Ansvar over for Gud

Jehovas vidner har ved hjælp af Bibelen forstået at verdensbegivenhederne siden 1914, det år den første verdenskrig begyndte, har opfyldt bibelprofetierne om den nuværende verdensordnings ende og indførelsen af Guds styre over hele jorden. Næsten et helt århundrede med vold, blodsudgydelse og had synes at have bragt mennesket længere væk fra en politisk løsning end nogen sinde før. Krigene og terrorismen er et bevis på at menneskers styre ikke har kunnet ændre folks hjerter, sind og holdninger. Dybt rodfæstet vrede over begivenheder der fandt sted for længe siden belaster stadig forholdet mellem grupper med forskellig etnisk, racemæssig og religiøs baggrund. Det gælder så forskellige steder som Afghanistan, Indien, det tidligere Jugoslavien, Mellemøsten, Nordirland og Sydafrika. Hvad er den eneste brugbare løsning?

Hvad motiverer forkynderne?

Jehovas vidner anerkender at Guds løsning — hans rigsregering under Kristus Jesus — er den eneste brugbare. Da Jesus bad sin berømte mønsterbøn medtog han også en anmodning om at dette rige måtte komme: „I skal derfor bede således: ’Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.’“ Jehovas vidner tror at dette er en bøn om at Gud vil gribe ind i menneskenes forehavender. — Mattæus 6:9, 10.

Men hvorfor føler Jehovas vidner det nødvendigt at gå fra hus til hus med disse oplysninger? Det skyldes to bud som Jesus fremhævede: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ — Mattæus 22:37-39.

Forkynderne ønsker at opnå Guds velsignelser, og af kærlighed ønsker de også at deres næste får del i de samme velsignelser. Som disciple af Jesus føler de sig drevet af uselvisk kærlighed til at besøge andre med budskabet. I det mindste ønsker de at lade folk vide hvad ’den lykkelige Gud’ har i beredskab til den lydige menneskehed på en renset jord. — 1 Timoteus 1:11; 2 Peter 3:13.

Den kristne missionær Paulus troede på Guds løfter og kunne derfor skrive: „Paulus, en Guds træl og en Jesu Kristi apostel ifølge Guds udvalgtes tro og den nøjagtige kundskab om den sandhed der stemmer med gudhengivenhed, på grundlag af håb om evigt liv, som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider siden.“ Ja, Gud, „der ikke kan lyve“, har „lovet“ evigt liv til dem der ydmygt søger at lære ham at kende og tjene ham. — Titus 1:1, 2; Zefanias 2:3.

Er forkynderne lønnede?

Indimellem hører man nogle hævde at forkynderne får løn for den tjeneste de udfører. Intet kunne være fjernere fra sandheden! De tager Paulus’ ord til Korinthermenigheden alvorligt: „Vi er ikke kræmmere der handler med Guds ord, som så mange er, men af oprigtighed, ja, som sendt af Gud taler vi for Guds ansigt, i samfund med Kristus.“ — 2 Korinther 2:17.

Nogle religiøse ledere får løn for at forkynde, enten i form af betaling for kirkelige handlinger de udfører eller fordi de (i nogle lande) fremmer kommercielle interesser i deres tv-gudstjenester. De fleste religioner har et betalt præsteskab.

Men Jehovas vidner har ikke noget betalt præsteskab, og de tilbyder ofte deres bibelske publikationer gratis til oprigtige, sandhedssøgende mennesker. Mange af disse tilbyder ganske vist at give frivillige bidrag, men bidragene bruges udelukkende til at dække omkostningerne ved det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. I overensstemmelse med Jesu vejledning: „I har fået det for intet, I skal give det for intet,“ vier forkynderne villigt tid og energi til årligt at anvende millioner af timer i tjenesten for Gud. De underviser de interesserede fra hus til hus og ved hjemmebibelstudier. — Mattæus 10:8; 28:19, 20; Apostelgerninger 20:19, 20.

Kendsgerningerne viser at der ikke er noget økonomisk incitament, hverken for de enkelte Jehovas vidner, den lokale menighed eller Vagttårnets Selskab. Ingen forkyndere modtager løn for at gå fra hus til hus. Men hvordan bliver arbejdet finansieret? Ved frivillige bidrag fra taknemmelige mennesker i alle dele af verden. Der optages aldrig kollekt.

Virkningen af deres forkyndelse

Har hus-til-hus-forkyndelsen og den uformelle forkyndelse præget folks bevidsthed? Ja, det fremgår meget klart af medierne. Jehovas vidner skildres i tv-programmer og film som nogle der ringer på folks døre. Tegneserier har også omtalt forkynderne. Forkyndernes nidkærhed er så velkendt at de er blevet skildret af vittighedstegnere over hele jorden. Nogle gange er de måske fremstillet satirisk, men som regel er de baseret på en positiv kendsgerning — at Jehovas vidner er kendt for deres utrættelige forkyndelse fra hus til hus. — Apostelgerninger 20:20.

I en vittighedstegning for nylig så man en mand bestige et bjerg for at rådspørge en guru. Han sagde til guruen: „Fortæl mig om de forunderlige ting der skal ske!“ Guruen svarede: „Lad mig se . . . Der skal være tilfælde af hungersnød, pest og jordskælv. Solen skal forvandles til mørke og månen til blod.“ Manden spurgte: „Er der ingen gode nyheder?“ Hertil svarede guruen: „Gud vil tørre hver tåre af deres øjne . . . og der skal ikke mere være død eller sorg eller smerte!“ Så spurgte manden: „Hvor ved du alt det fra?“ Svaret lød: „Ingen undgår Jehovas vidner!“ Og det må jo så også gælde vittighedstegneren!

Det interessante ved denne og andre vittighedstegninger er at de ikke blot viser at forkynderne er udholdende, men også hvad budskabet går ud på. I blot nogle få ord fik denne tegner citeret skriftsteder og genfortalt nogle af nøglepunkterne i forkyndernes budskab. — Jævnfør Mattæus 24:7, 29; Åbenbaringen 21:3, 4.

At de fleste afviser budskabet slår ikke forkyndernes mod ned og lægger ingen dæmper på deres nidkærhed. Apostelen Peter advarede: „I de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ På trods af dette bliver forkynderne i kærlighed ved med at besøge deres næste, og det vil de blive ved med indtil Gud sætter en stopper for den nuværende fordærvede tingenes ordning. — 2 Peter 3:3, 4.

Jesus sagde at ’i de sidste dage skulle den gode nyhed forkyndes’. I de to følgende artikler vil vi se på hvordan og hvorfor denne forkyndelse udføres. — Markus 13:10.

[Illustrationer på side 9]

Jehovas vidner har ingen betalt præsteklasse — alle udfører en frivillig tjeneste

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del