Kan du tilgive andre?

BILL og hans 16-årige datter, Lisa, havde svært ved at komme ud af det med hinanden. Mindre uoverensstemmelser mellem dem udviklede sig ofte til råben og skrigen. Til sidst var forholdet mellem dem blevet så spændt at Lisa blev bedt om at flytte.a

Efter et stykke tid indså Lisa at fejlen lå på hendes side og bad sin fader om at tilgive hende. Men i stedet for at slå en streg over de fejl Lisa tidligere havde begået, afviste faderen forbitret hendes forsøg på at slutte fred. Tænk, han ville ikke vise barmhjertighed over for sin egen datter!

For mange hundrede år siden blev en sagesløs mand dømt til døden for en forbrydelse han ikke havde begået. Vidner afgav falske vidneudsagn, og de politiske embedsmænd lukkede øjnene for retfærdighedens krav. Denne uskyldige mand var Jesus Kristus. Kort inden sin død bønfaldt han Gud: „Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.“ — Lukas 23:34.

Jesus tilgav frit og af hjertet, og hans disciple blev formanet til at efterligne ham. (Efeserne 4:32) Der er imidlertid mange der ligesom Bill er hjerteløse og ikke vil tilgive andre. Hvordan har du det med at tilgive? Er du villig til at tilgive andre når de fejler mod dig? Og hvad med alvorlige synder? Skal man også tilgive dem?

Ikke altid nemt at tilgive

Det er rigtigt at det ikke altid er nemt at tilgive. Og i disse kritiske tider er forholdet mellem mennesker blevet endnu mere problematisk. Især familielivet er ofte stresset. Den kristne apostel Paulus udtalte for lang tid siden at sådanne forhold ville kendetegne „de sidste dage“. Han sagde: „Menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, . . . uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste.“ — 2 Timoteus 3:1-4.

Vi kommer alle ud for et pres udefra der vil sætte vor evne til at tilgive andre på prøve. Derudover må vi også kæmpe mod et pres indefra. Paulus sagde beklagende: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. Når nu det jeg ikke vil, er det jeg gør, så er det ikke mere mig der udvirker det, men synden som bor i mig.“ (Romerne 7:19, 20) Det bevirker at mange af os ikke er så tilgivende som vi ville ønske at vi var. Når alt kommer til alt øver den nedarvede ufuldkommenhed og synd en stærk indflydelse på os så vi nogle gange ikke viser vore medmennesker barmhjertighed.

Da en kvinde blev opfordret til at tilgive en andens lille forseelse, svarede hun: „Ingen er den anstrengelse værd som det kræver at tilgive.“ På overfladen virker sådan en kommentar måske kold, hjerteløs og endda kynisk. Men hvis vi ser bagom, opdager vi at den er et udtryk for den frustration som mange mennesker føler ved at leve i en verden de opfatter som selvisk, ubarmhjertig og fjendsk. En mand siger: „Folk udnytter en når man tilgiver dem. De træder på en.“

Det er derfor ikke overraskende at det er vanskeligt at opdyrke en tilgivende indstilling i disse sidste dage. Men Bibelen opfordrer os til frit at tilgive. (Jævnfør Andet Korintherbrev 2:7.) Hvorfor skal vi være tilgivende?

[Fodnote]