Jalousi havde nær ødelagt mit liv

DA JEG blev gift med min anden mand, Mark, begyndte jeg for alvor at blive plaget af jalousi.a Ved fælles hjælp skulle vi tage os af flere stedbørn og understøtte vore tidligere ægtefæller. Undertiden var situationen ikke til at holde ud. Hver gang der var strid i familien, var det som om Mark ikke støttede mig. Jeg begyndte at få den tanke at han stadig elskede sin ekskone. I stedet for at beherske min jalousi, lod jeg den styre mit liv. Jeg følte at min position var truet hver gang Marks ekskone var i nærheden.

Jeg holdt hele tiden øje med Mark og fulgte endda hans blik for at se hvad han kiggede på, hvorefter jeg lagde alt for meget i det. Somme tider anklagede jeg ham direkte for stadig at være forelsket i sin ekskone. Ved en lejlighed blev han så ked af det at han rejste sig og forlod et af vore kristne stævner. Jeg følte mig skyldig over for Jehova. Mit familieliv led under det, for i sidste ende berørte det også vore børn. Jeg hadede mig selv for det jeg gjorde, men uanset hvor meget jeg anstrengte mig kunne jeg ikke beherske min jalousi.

I stedet for at hjælpe mig begyndte Mark at svare igen. Når jeg anklagede ham, råbte han efter mig: „Du er bare jaloux, er du.“ Det virkede endda som om han bevidst forsøgte at gøre mig jaloux. Han troede måske at jeg på den måde ville blive kureret for min jalousi, men det forværrede den kun. Han begyndte at kigge efter andre kvinder og kommentere deres smukke udseende. Det fik mig til at føle mig endnu mere tilsidesat. Det kom så vidt at endnu en følelse, nemlig had, begyndte at stikke sit hæslige hoved frem. Jeg kunne slet ikke overskue mit liv og ønskede bare at komme væk fra Mark og hans familie.

Det er sandt når Bibelen siger at „skinsyge er råddenskab i knoglerne“. (Ordsprogene 14:30) Mit helbred begyndte nu at lide under det. Jeg fik mavesår, som jeg døjede med i lang tid. Jeg fortsatte med at ødelægge mit liv ved at være mistroisk over for alt hvad Mark foretog sig. Jeg gennemsøgte hans lommer, og hvis jeg fandt telefonnumre ringede jeg dem op for at høre hvem der svarede. Inderst inde skammede jeg mig over min opførsel, og jeg græd fordi jeg bragte skam over Jehova. Men alligevel kunne jeg ikke lade være. Min største fjende var mig selv.

Mit åndelige helbred led så stor skade at jeg til sidst ikke kunne bede til Jehova. Jeg elskede Jehova og ønskede virkelig at gøre det der var rigtigt. Jeg var godt kendt med alle skriftstederne angående kvindens og mandens rolle i familien, men jeg var ikke i stand til at leve efter dem. For første gang i mit liv ønskede jeg at dø, til trods for at jeg havde nogle pragtfulde børn.

De ældste i den kristne menighed var til stor opmuntring for mig, og de gjorde deres bedste for at hjælpe mig. Men når de kom ind på emnet jalousi, benægtede jeg at det skulle være mit problem, da jeg var for flov til at indrømme det.

Mit helbred blev til sidst så dårligt at jeg måtte indlægges på hospitalet for at blive opereret. Mens jeg var der, indså jeg at mit liv ikke kunne fortsætte på denne måde. Mark og jeg besluttede derfor at flytte fra hinanden i tre måneder for følelsesmæssigt at få ro til at tænke situationen igennem. I denne periode skete der noget skønt. I Vågn op! kom der en artikel med overskriften „Hjælp til voksne børn af alkoholikere“.b

Min mor var alkoholiker. Selv om jeg ikke var blevet fysisk misbrugt, havde mine forældre aldrig vist at de elskede mig eller hinanden. Jeg kan ikke mindes at min mor nogen sinde har holdt om mig eller fortalt at hun elskede mig. Så jeg voksede faktisk op uden egentlig at vide hvordan man viser kærlighed, eller, hvad der er lige så vigtigt, hvordan det føles at være elsket.

Min mor fortalte mig tit om min fars utroskab, og at hun ikke kunne stole på ham. Jeg tror derfor at min mistro til mænd i almindelighed stammer derfra. På grund af min opvækst led jeg af mindreværdsfølelser, især over for andre kvinder. Men da jeg havde læst denne artikel i Vågn op! blev jeg pludselig klar over hvor stor betydning disse ting har. For første gang forstod jeg årsagen til min jalousi.

Jeg viste artiklen til Mark, og den hjalp også ham. Nu kunne han bedre sætte sig ind i min situation. Snart begyndte vi begge at følge de råd Bibelen giver til ægtepar der tænker på at lade sig separere. Vi blev forligt. (1 Korinther 7:10, 11) Vort ægteskab har aldrig fungeret så godt som det gør nu. Vi gør de fleste ting sammen, især når det drejer sig om kristne aktiviteter. Mark er blevet mere forstående. Næsten hver dag fortæller han mig hvor højt han elsker mig, og nu tror jeg virkelig på det.

Hver gang jeg ved at vi skal være sammen med Marks ekskone, beder jeg til Jehova om styrke og hjælp til at opføre mig som en moden kristen. Og det virker. Selv min stærke uvilje mod hende er aftaget. Jeg dvæler ikke længere ved negative tanker eller lader min fantasi løbe af med mig.

Indimellem kæmper jeg stadig med nogle rester af min jalousi. Kun et fuldkomment liv i Guds nye verden vil fuldstændig kunne fjerne denne negative følelse. Men nu har jeg lært at beherske min skinsyge i stedet for at lade den beherske mig. Ja, jalousien havde nær ødelagt mit liv, men takket være Jehova og hans organisation er jeg nu blevet et langt lykkeligere menneske. Jeg har genvundet mit gode helbred, og har igen fået et nært forhold til min Gud, Jehova. — Indsendt.

[Fodnoter]