En madpakke aflægger vidnesbyrd

I DAGENE efter jordskælvet i den japanske by Kobe i januar 1995 var det svært for folk i området at skaffe mad. Men Jehovas vidner led ingen nød i den henseende, takket være deres venners kærlige hjælp. I de første to-tre dage efter jordskælvet leverede brødre fra nabomenighederne risboller. Snart sørgede omsorgsfulde venner for madpakker. Mange havde sat sedler fast på madpakkerne og udtrykt deres bekymring og omsorg for de katastroferamte. De der modtog pakkerne sagde at hvert måltid blev „saltet med tårer“ fordi de ikke kunne holde gråden tilbage når de læste de små hilsener.

Jehovas vidner delte også deres mad med andre der var i nød. En forkynder skulle til at spise sin frokost mens han kørte i bil sammen med en arbejdskammerat der ikke var et Jehovas vidne. Forkynderen delte sin madpakke med ham.

„Hvor har du købt din madpakke?“ spurgte arbejdskammeraten. Broderen fortalte ham om Jehovas Vidners nødhjælpsarbejde. „Det er flere dage siden jeg har spist grøntsager. Jeg tror jeg vil gemme noget af det og tage det med hjem til min familie,“ sagde manden taknemmeligt.

Tredje gang arbejdskammeraten fik mad forærende, gav han forkynderen 3000 yen (knap 200 kroner) og sagde: „Jeg kender lidt til jeres arbejde og vil gerne give et bidrag. Jeg er meget taknemmelig for at du har villet dele din frokost med mig. Dine venner er vel nok nogle rare mennesker.“