Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w95 15/11 s. 3-4
  • Løftet om et bedre liv

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Løftet om et bedre liv
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvilket liv foretrækker du?
  • Guds venner vil komme til at leve i Paradiset
    Du kan blive Guds ven!
  • Efter Harmagedon en paradisisk jord
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Snart indføres et jordisk paradis
    Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?
  • „Du skal være med mig i Paradis“
    Vi lytter til den store Lærer
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
w95 15/11 s. 3-4

Løftet om et bedre liv

KUNNE du tænke dig at blive fri for alle de problemer som gør livet så vanskeligt at leve? Hvad ville du sige til at leve i en verden der var lige så vidunderlig som den der er skildret på for- og bagsiden af dette blad? Prøv at tage billedet nærmere i øjesyn. Folk har rigeligt at spise og ser ud til at glæde sig over afgrøderne. Alle er lykkelige. Forskellige racer lever i fred med hinanden. Selv blandt dyrene råder der fred. Kan du se nogen der slås? Nej, og der er heller ikke nogen fattige eller syge på billedet. Bemærk de smukke omgivelser, træerne, og det rene, klare vand. Et helt igennem herligt sted at leve, ikke sandt?

Men vil jorden nogen sinde blive så skønt et sted at leve? Ja, den vil blive et paradis. (Lukas 23:43) Gud, som skabte jorden, har til hensigt at menneskene skal opnå et langt bedre liv end nu, nemlig et evigt liv på en paradisisk jord. Og du kan blive en af de fremtidige indbyggere i dette paradis!

Hvilket liv foretrækker du?

Hvordan vil det fremtidige liv på en paradisisk jord adskille sig fra det vi oplever nu? I øjeblikket går over én milliard mennesker sultne i seng hver dag. Men i det paradis Gud vil skabe her på jorden, vil alle have rigeligt at spise. Bibelen lover: „Hærstyrkers Jehova vil . . . berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine.“ (Esajas 25:6) Der vil ikke være nogen mangel på fødevarer, for Bibelen siger: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:16.

I dag bor mange i skur- og blikbyer, eller de kæmper for at betale deres husleje. Andre har ikke noget hjem og er henvist til at sove på gaden. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er helt op mod 100 millioner af verdens børn hjemløse. Men i det kommende paradis vil alle have et hjem de kan kalde deres eget. Guds ord siger: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt.“ — Esajas 65:21.

Mange har et arbejde de ikke bryder sig om og arbejder ofte længe og hårdt uden at få noget særligt for det. Hver femte borger i verden lever af en indkomst på mindre end 3000 kroner om året. I det fremtidige paradis vil folk imidlertid glæde sig over frugterne af deres arbejde. Gud lover: „Mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud. De skal ikke slide til ingen nytte.“ — Esajas 65:22, 23.

Sygdomme florerer nu overalt. Mange er blinde eller døve. Andre kan ikke gå. Men i Paradiset vil folk blive befriet for sygdom. Jehova siger: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) Til dem som har et handicap lyder dette opmuntrende løfte: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“ — Esajas 35:5, 6.

I dag oplever vi lidelser, smerte, sorg og død. Men i det jordiske paradis vil alt dette høre fortiden til. Ja, selv døden vil ikke findes mere. Bibelen siger: „Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Der hersker ingen tvivl om at Jehovas lovede paradis her på jorden vil indvarsle et bedre liv for menneskeheden. Men hvordan kan vi være sikre på at dette paradis vil komme? Hvornår vil det komme, og hvordan? Hvad må vi hver især gøre for at opnå livet dér?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del