Når vold hører op én gang for alle
FOR at dæmme op for voldsbølgen tog nogle byer i De Forenede Stater som eksperiment en ny idé op — de tilbød kontanter eller varer for alle våben der blev indleveret, og der blev ikke stillet spørgsmål. Som resultat fik St. Louis til en pris af 341.000 dollars indsamlet 8500 skydevåben. Ved en lignende aktion i New York blev der indsamlet mere end 1000 våben.
Hvilken virkning havde dette på kriminaliteten? Desværre ikke nogen nævneværdig virkning. Det følgende år havde St. Louis det højeste antal skuddræbte nogen sinde. Man anslår at der i New York stadig er omkring to millioner skydevåben på gaden. I De Forenede Stater er der cirka 200 millioner privatejede skydevåben, næsten ét for hver mand, hver kvinde og hvert barn. I andre lande er der en alarmerende stigning i antallet af voldstilfælde hvor skydevåben er involveret. Fra England rapporterer The Economist: „Mellem 1983 og 1993 er antallet af anmeldte forbrydelser hvori skydevåben indgår næsten fordoblet, til 14.000.“ Skønt drabstallene er relativt lave, er der omkring en million ulovlige våben i landet.
Enhver reduktion i disse alarmerende tal vil selvfølgelig være en bedring. Men tiltag som de ovennævnte griber næppe fat om de grundlæggende årsager til vold. Hvilke årsager? Mange faktorer er blevet nævnt, men få af dem er grundlæggende. Manglende moralsk vejledning og stabilitet i familien har fået mange unge til at blive medlemmer af en bande for at opnå følelsen af at høre til et sted. Ønsket om den store gevinst har fået mange til at gribe til vold. Ofre for uretfærdigheder har følt sig drevet til at løse deres problemer med vold. Stolthed over nationalitet, race eller social status får folk til at se stort på andres lidelser. Der er ingen nemme løsninger på disse dybt rodfæstede faktorer.
Hvad kan der gøres?
Mere politi, strengere fængselsstraffe, våbenkontrol, dødsstraf — alle disse ting har været foreslået og afprøvet som midler til at dæmpe kriminalitet og vold. Nogle af dem har haft en vis effekt, men den sørgelige kendsgerning er at vi stadig er omgivet af vold. Hvorfor? Fordi disse foranstaltninger kun behandler symptomerne.
Mange eksperter mener at nøglen til afskaffelse af vold ligger i uddannelse. Det er selvfølgelig en god idé, men vi må også erkende at det ikke kun er lande med dårlige uddannelsessystemer der er plaget af vold. Faktisk lader det til at de mest voldelige nationer er dem der har det højeste uddannelsesniveau. Det er derfor indlysende at det ikke blot er et spørgsmål om uddannelse, men om den rette form for uddannelse eller undervisning. Hvilken form for undervisning skulle det være? Er der nogen som formår at lære folk at være fredselskende og retskafne?
„Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå. Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger.“ (Esajas 48:17, 18) Hvordan lærer Jehova folk at elske fred og retfærdighed? Først og fremmest gennem sit ord, Bibelen.
Kraften i Guds ord
Bibelen er ikke, som nogle hævder, en samling gamle fabler og udtalelser der er utidssvarende og irrelevante. Nej, den indeholder principper og tanker der stammer fra menneskets Skaber, som fra sin ophøjede position kender menneskets natur bedre end nogen anden. „Som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker,“ siger Jehova Gud. — Esajas 55:9.
Derfor kunne Paulus skrive: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ (Hebræerne 4:12) Ja, Guds ord har kraft til at nå ind til og påvirke en persons hjerte og ændre vedkommendes tankegang og adfærd. Er det ikke netop det der i dag skal til for at ændre folks voldelige adfærd?
Jehovas vidner, der nu tæller omkring fem millioner i mere end 230 lande, er et levende bevis på at Guds ord har kraft til at ændre menneskers tilværelse til det bedre. Blandt dem findes folk fra enhver nationalitet, sproggruppe og race. De kommer også fra forskellige livsvilkår og samfundslag. Nogle af dem har tidligere haft en tilværelse fyldt med vold og problemer. Men i stedet for at lade sådanne faktorer skabe fjendskab, rivalisering, diskriminering og had iblandt sig, har de lært at acceptere disse forskelle og er blevet et fredselskende og forenet folk ud over hele jorden. Hvordan er dette blevet muligt?
En kampagne der gør ende på vold
Jehovas vidner har viet sig til at hjælpe andre med at opnå nøjagtig kundskab om Guds hensigt som den er åbenbaret i hans ord, Bibelen. Overalt på jorden opsøger de dem der ønsker at lære om Jehovas veje og blive undervist af ham. Disse bestræbelser bærer frugt. Resultatet af denne undervisningskampagne er at en storslået profeti går i opfyldelse.
For cirka 2700 år siden blev profeten Esajas inspireret til at skrive: „I de sidste dage vil . . . mange folkeslag . . . drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’“ — Esajas 2:2, 3.
Når man bliver oplært af Jehova og vandrer på hans stier, vil det betyde positive forandringer i ens tilværelse. En af disse forandringer beskrives i samme profeti: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ (Esajas 2:4) Mange kender dette skriftsted. Det er endda indgraveret i en mur ved FN’s hovedkontor i New York, og er en påmindelse om hvad De Forenede Nationer håber at udføre, men som de ikke har været i stand til. Ingen menneskeskabt politisk organisation har magt til at fjerne krig og vold. Kun Jehova Gud er i stand til det. Hvordan vil han bære sig ad?
Det er selvfølgelig ikke alle der vil tage imod invitationen til at „gå op til Jehovas bjerg“ og ’lære om hans veje’ og „vandre på hans stier“; heller ikke alle vil være villige til at „smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive“. Hvad vil Jehova gøre med sådanne? Mulighedens dør vil ikke stå åben til evig tid, og Jehova vil ikke blive ved med at vente på at de ændrer sig. For at gøre op med volden vil Jehova også gøre op med dem der fastholder deres voldelige kurs.
En vigtig lektion
Det Gud gjorde i Noas dage indeholder en advarsel til os der lever i dag. Bibelen beskriver hvordan verden så ud dengang: „Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold.“ Derfor sagde Gud til Noa: „Alt køds endeligt står mig klart, for jorden er fuld af vold på grund af dem; og se, jeg ødelægger dem sammen med jorden.“ — 1 Mosebog 6:11, 13.
Her må vi lægge mærke til noget vigtigt. Da Gud bragte Vandfloden over datidens generation, bevarede han Noa og hans familie. Hvorfor? Bibelen svarer: „Noa var en retfærdig mand. Han var uangribelig blandt sine samtidige. Noa vandrede med den sande Gud.“ (1 Mosebog 6:9; 7:1) Det var ikke nødvendigvis alle dengang der var voldelige, men det var kun Noa og hans familie der „vandrede med den sande Gud“. Og på grund af dét overlevede de den daværende voldsprægede verdens endeligt.
Som vi kan se er jorden atter „fyldt med vold“, men vi kan være sikre på at Gud ikke ser igennem fingre med det. Ligesom han gjorde på Noas tid, vil han snart gribe ind og gøre en ende på volden — for altid. Men han vil også anvise en vej til frelse for dem der nu lærer at ’vandre med den sande Gud’, dem der reagerer positivt på hans store undervisningskampagne for fred.
Gennem salmisten giver Jehova denne forsikring: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:10, 11.
Jehovas vidner vil med glæde studere Bibelen med dig, så du kan slutte dig til dem der siger: „Lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ (Esajas 2:3) Hvis du gør dette kan du blive vidne til at al vold og ondskab bringes til ophør. Da vil du kunne ’glæde dig over megen fred’.
[Kildeangivelse på side 5]
Reuters/Bettmann