De gjorde Jehovas vilje

Lydighed mod Jesu afskedsord

OM AFTENEN den 14. nisan år 33 lå Jesus Kristus til bords med sine elleve trofaste apostle i et værelse ovenpå et sted i Jerusalem. Han vidste at hans død var nært forestående, og sagde derfor til dem: „Jeg er hos jer en kort tid endnu.“ (Johannes 13:33) Judas Iskariot var allerede på vej hen for at slutte sig til nogle onde mænd der ønskede at få Jesus slået ihjel.

Ingen i værelset var mere opmærksom på situationens alvor end Jesus. Han var klar over at han snart skulle lide døden. Han vidste også at apostlene selv samme nat ville forlade ham. (Mattæus 26:31; Zakarias 13:7) Eftersom dette var Jesu sidste mulighed for at tale med sine apostle inden sin død, kan vi være sikre på at dét han fortalte dem ved den lejlighed har været af allerstørste betydning.

„Bliv ved med at gøre dette til minde om mig“

Sammen med sine trofaste apostle indstiftede Jesus en ny højtid, som skulle erstatte den jødiske påske. Apostelen Paulus kaldte den „Herrens aftensmåltid“. (1 Korinther 11:20) Jesus tog et usyret brød og bad en bøn, hvorefter han brækkede brødet i stykker og gav det til sine apostle, idet han sagde: „Tag, spis. Dette betyder mit legeme.“ Derefter tog han et bæger vin, takkede og gav det til sine apostle med ordene: „Drik alle af det, for dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.“ — Mattæus 26:26-28.

Hvad betød denne handling? Som Jesus gav udtryk for, symboliserede brødet hans syndfri legeme. (Hebræerne 7:26; 1 Peter 2:22, 24) Vinen symboliserede Jesu udgydte blod, som ville gøre det muligt at få tilgivet synder. Hans offerblod ville også gyldiggøre den nye pagt mellem Jehova Gud og de 144.000 som senere skulle herske sammen med Jesus i himmelen. (Hebræerne 9:14; 12:22-24; Åbenbaringen 14:1) Da Jesus indbød sine apostle til at deltage i dette måltid, tilkendegav han at de ville komme til at herske sammen med ham i det himmelske rige.

Angående dette mindemåltid befalede Jesus: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lukas 22:19) Ja, Herrens aftensmåltid skulle ligesom påsken fejres én gang om året. Mens påsken mindede israelitterne om udfrielsen fra trældom i Ægypten, ville Herrens aftensmåltid henlede opmærksomheden på en meget større udfrielse — udfrielsen fra trældom under synd og død for den del af menneskeheden der kan genløses. (1 Korinther 5:7; Efeserne 1:7) De der nyder brødet og vinen vil desuden blive mindet om deres fremtidige privilegier som konger og præster i Guds himmelske rige. — Åbenbaringen 20:6.

Jesu Kristi død var den største begivenhed i menneskehedens historie. De der værdsætter hvad Jesus har gjort, adlyder hans befaling: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Hvert år mindes Jehovas vidner Jesu død på den dato der svarer til den 14. nisan. Det vil i år sige den 2. april efter solnedgang. Du er hjertelig velkommen til at overvære højtiden i den nærmeste rigssal.

„Jeg giver jer et nyt bud“

Ud over at indstifte Herrens aftensmåltid ønskede Jesus at formane apostlene en sidste gang inden han tog afsked med dem. Til trods for at disse mænd var blevet godt oplært, havde de endnu meget at lære. De forstod ikke klart Guds hensigt med Jesus, med dem selv eller med fremtiden. Jesus forsøgte heller ikke at forklare alle disse ting nu. (Johannes 14:26; 16:12, 13) I stedet talte han om noget som havde stor betydning. „Jeg giver jer et nyt bud,“ sagde han, „at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.“ Og Jesus tilføjede: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:34, 35.

På hvilken måde var dette „et nyt bud“? Moseloven påbød: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (3 Mosebog 19:18) Men Jesus opfordrede sine disciple til at vise en selvopofrende kærlighed, så de endog var villige til at give deres liv for en medkristen. Denne ’kærlighedslov’ gjaldt selvfølgelig også under mindre kritiske omstændigheder. I alle situationer vil en Jesu Kristi discipel tage initiativet og vise kærlighed ved at hjælpe andre åndeligt eller på anden måde. — Galaterne 6:10.

Kærlighed bevægede Jesus til denne sidste nat at bede til Jehova Gud på disciplenes vegne. Han bad blandt andet: „De er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader, våg over dem for dit eget navns skyld, det du har givet mig, for at de må være ét ligesom vi.“ (Johannes 17:11) Det er interessant at Jesus i sin inderlige bøn til sin Fader bad om at hans disciple måtte erfare en kærlig enhed. (Johannes 17:20-23) De skulle ’elske hinanden ligesom Jesus elskede dem’. — Johannes 15:12.

De trofaste apostle gav agt på Jesu afskedsord. Vi bør også rette os efter hans bud. I disse kritiske „sidste dage“ er det vigtigere end nogen sinde at der råder en kærlig enhed blandt sande tilbedere. (2 Timoteus 3:1) Sande kristne adlyder Jesu bud og viser hinanden broderlig kærlighed, samtidig med at de giver agt på hans befaling om at fejre Herrens aftensmåltid.