Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w96 15/5 s. 4-7
  • Sand tryghed — nu og for altid

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sand tryghed — nu og for altid
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Guds tjenere nyder tryghed
  • Hvad Gud udretter for sit folk
  • Sand tryghed for alle?
  • Omsider sand tryghed for evigt!
  • En tryg fremtid — hvordan den opnås
    En tryg fremtid — hvordan den opnås
  • Virkelig fred og sikkerhed er nær!
    Hvordan får vi virkelig fred og sikkerhed?
  • Hvilken form for sikkerhed længes du efter?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
  • Tryghed nu og til evig tid
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1980
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
w96 15/5 s. 4-7

Sand tryghed — nu og for altid

DER er ingen tvivl om at Jehova kan give sit folk tryghed. Han er „den Almægtige“. (Salme 68:14) Hans enestående navn betyder „Han lader blive“. Dette identificerer ham som den eneste i universet der er i stand til at fjerne enhver hindring i forbindelse med opfyldelsen af sine løfter og fuldførelsen af sin vilje. Gud siger selv: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.

Gud skaber tryghed for dem der stoler på ham. Det garanterer hans ord: „Jehovas navn er et stærkt tårn,“ udtalte den vise kong Salomon under inspiration fra Gud. „Den retfærdige løber derind og beskyttes.“ Han sagde endvidere: „Den der stoler på Jehova beskyttes.“ — Ordsprogene 18:10; 29:25.

Guds tjenere nyder tryghed

Jehova har altid sørget for at de der sætter deres lid til ham kan være trygge. Profeten Jeremias blev for eksempel beskyttet af Gud. Da Babylons hære belejrede det frafaldne Jerusalem, måtte folket „spise brød efter vægt og med ængstelse“. (Ezekiel 4:16) Situationen blev så kritisk at nogle kvinder kogte og spiste deres egne børn. (Klagesangene 2:20; 4:10) Jeremias blev på det tidspunkt holdt i forvaring på grund af sin frygtløse forkyndelse, men Jehova sørgede for at der „hver dag [blev] givet ham et rundt brød fra bagernes gade, indtil alt brød var sluppet op i byen“. — Jeremias 37:21.

Da Jerusalem faldt for babylonierne blev Jeremias hverken dræbt eller ført som fange til Babylon. I stedet „gav [den babyloniske øverste] for livvagten ham noget mad med og en gave og lod ham gå“. — Jeremias 40:5.

Århundreder senere gav Jesus Kristus Guds tjenere denne forsikring: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:31-33.

Betyder det at Jehova mirakuløst beskytter sine tjenere mod alle tænkelige ulykker? Nej, sådan forholder det sig ikke. Trofaste sande kristne er ikke usårlige. De kan blive syge, forfulgt, udsat for en forbrydelse, omkomme i en ulykke eller lide tab på andre måder.

Selv om Jehova endnu ikke yder fuldstændig sikkerhed, viser rapporter at han sørger for sine tjenere og beskytter dem ved at gøre brug af sin kraft. Samtidig er kristne skånet for mange problemer fordi de følger Bibelens principper. (Ordsprogene 22:3) De nyder desuden tryghed i et verdensomspændende samfund af kærlige åndelige brødre og søstre, der er parate til at hjælpe når der opstår et behov. (Johannes 13:34, 35; Romerne 8:28) Jehovas vidner i Europa reagerede for eksempel hurtigt på den desperate situation deres brødre fra det krigsramte Rwanda befandt sig i. De indsamlede 65 tons tøj, samt medicin, mad og andre fornødenheder, til en værdi af 9.600.000 kroner. — Jævnfør Apostelgerninger 11:28, 29.

Jehova tillader at sande kristne kommer ud for prøvelser, men de forsikres om at han vil give dem styrke, hjælp og visdom til at holde ud. I et brev til nogle medtroende skrev apostelen Paulus: „Ingen fristelse [prøvelse, The Emphatic Diaglott] har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet [prøvet] ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen [prøvelsen] vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ — 1 Korinther 10:13.

Hvad Gud udretter for sit folk

Millioner gør i dag Guds vilje med glæde. De tjener ikke Gud af tvang, men af kærlighed, og fordi de kender ham. Jehova elsker sine loyale tjenere og har til hensigt at omdanne jorden til et paradis, hvor en lydig menneskehed for evigt vil opleve fred, sundhed og tryghed. — Lukas 23:43.

Gud vil indføre disse forhold ved hjælp af en himmelsk regering, som bliver ledet af hans udnævnte Konge, Jesus Kristus. (Daniel 7:13, 14) Bibelen omtaler denne regering som „Guds rige“ og „himlenes rige“. (1 Korinther 15:50; Mattæus 13:44) Guds rige vil erstatte alle menneskeskabte regeringer. I stedet for mange regeringer på jorden vil der til den tid kun eksistere én regering, og den vil udøve et retfærdigt styre over hele jorden. — Salme 72:7, 8; Daniel 2:44.

Jehova indbyder alle til at leve under Rigets styre. Én måde han gør dette på, er gennem Bibelen der forklarer hvad Riget vil udrette for menneskeheden. Bibelen er den mest udbredte bog i verden, og hele Bibelen eller dele af den er nu tilgængelig på over 2000 sprog.

Jehova Gud hjælper kærligt folk til at forstå hvad Bibelen lærer om Riget. Det gør han ved at oplære og udsende nogle der kan gøre rede for hvad der står i Bibelen. Over fem millioner vidner for Jehova forkynder nu den gode nyhed om Guds rige i mere end 230 lande.

Sand tryghed for alle?

Vil alle tage imod indbydelsen og blive undersåtter under Guds rige, idet de retter sig efter hans retfærdige normer? Nej, og dette skyldes at det er de færreste der er interesserede i at gøre Guds vilje. De ønsker ikke hjælp til at forandre deres liv til det bedre. Jesus omtalte engang nogle der havde samme indstilling: „Dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og [Gud] helbrede dem.“ — Mattæus 13:15.

Hvordan kan der nogen sinde blive sand tryghed på jorden blandt dem som nægter at leve i harmoni med Guds retfærdige veje? Det er ikke muligt. Gudløse mennesker udgør en trussel mod sikkerheden for dem der ønsker at tjene Jehova.

Gud tvinger ikke folk til at forandre sig, men han vil heller ikke for evigt se igennem fingre med ondskaben. Tålmodigt sender Jehova sine vidner ud så de kan undervise andre om hans veje og hensigter, men det vil han ikke blive ved med ret meget længere. Jesus Kristus forudsagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

Hvad vil „enden“ betyde for dem der afviser Guds normer? Den vil betyde at de får en ugunstig dom og bliver tilintetgjort. Bibelen taler om at der vil blive bragt „hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang.“ — 2 Thessaloniker 1:6-9.

Omsider sand tryghed for evigt!

Når de som afviser Jehovas fredelige veje er blevet tilintetgjort, vil Guds rige indvarsle en periode med tryghed til gavn for de retfærdige på jorden. (Salme 37:10, 11) Den nye verden vil stå i skarp kontrast til den verden vi nu oplever. — 2 Peter 3:13.

Hungersnød og sult vil høre fortiden til. Alle vil få rigeligt at spise. Bibelen siger ’at folkeslagene vil indtage retter der er rige på olie’. (Esajas 25:6) Der vil ikke være nogen fødevaremangel, for „der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne“. — Salme 72:16.

Folk vil ikke længere skulle bo i blikbyer. Under Guds rige vil alle få et pænt hjem, og de skal spise afgrøder fra deres egen jordlod. Bibelen lover: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt.“ — Esajas 65:21.

I stedet for udbredt arbejdsløshed vil der være produktivt arbejde at få — arbejde som fører til noget godt. Guds ord siger: „Mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud. De skal ikke slide til ingen nytte.“ — Esajas 65:22, 23.

Under Rigets styre vil ingen lide eller dø som følge af sygdom. Guds ord forsikrer os: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24.

I det jordiske paradis, der snart vil blive en realitet, vil lidelse, smerte, sorg og død være noget der hører fortiden til. Ja, tænk engang, selv døden vil være borte. Mennesker vil leve evigt i Paradiset! Bibelen fortæller os at Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet“. — Åbenbaringen 21:4.

Under ’Fredsfyrstens’, Jesu Kristi, styre vil livet på jorden omsider være kendetegnet af sand tryghed. Ja, omsider vil der herske verdensomspændende sikkerhed under én regerings kærlige og retfærdige styre — Guds rige. — Esajas 9:6, 7; Åbenbaringen 7:9, 17.

[Tekstcitat på side 4]

’Mennesket er trygt når det nærer tillid til morgendagen og til den politiske og økonomiske situations stabilitet.’ — En asiatisk kvinde

[Tekstcitat på side 5]

„Det er især vold og kriminalitet som får én til at føle sig utryg.“ — En sydamerikansk mand

[Tekstcitat på side 6]

„Jeg følte mig ikke tryg under invasionen. Hvordan kan folk føle sig trygge når et land er i krig?“ — En skoleelev fra Mellemøsten

[Tekstcitat på side 7]

„Jeg vil føle mig tryg når jeg kan gå på gaden om aftenen uden at frygte for at blive voldtaget.“ — En skolepige i Afrika

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del