Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w96 15/6 s. 3
  • Kan man virkelig elske Gud?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kan man virkelig elske Gud?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvordan man vandrer med den sande Gud
  • Nærer du hengivenhed for Jehova?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • ’Vis inderlig hengivenhed for hinanden’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2004
  • Elsk den Gud der elsker dig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
  • Hvad indebærer det at elske Gud?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
w96 15/6 s. 3

Kan man virkelig elske Gud?

„INTET menneske kan se mig og leve,“ siger Gud. (2 Mosebog 33:20) Der findes heller ikke noget bevis for at noget menneske siden Bibelens fuldførelse har kommunikeret direkte med Gud. Synes det derfor ikke vanskeligt — eller ligefrem umuligt — at opdyrke dyb kærlighed til en man aldrig personligt har set eller hørt? Er det virkelig muligt at have et nært forhold til universets Skaber?

Der er ingen tvivl om at det er muligt at knytte sig nært til Gud. I Femte Mosebog 6:5 finder vi et påbud til nationen Israel: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft.“ Jesus Kristus gentog senere dette bud over for sine disciple og tilføjede: „Dette er det største og første bud.“ (Mattæus 22:37, 38) Ville Bibelen tilskynde os til at elske Gud hvis det ikke var muligt at opdyrke et sådant forhold til ham?

Men forventer Jehova at vi elsker ham blot fordi han har påbudt det? Nej. Gud skabte de to første mennesker med evnen til at elske ham. Adam og Eva blev ikke tvunget til at elske deres Skaber. I stedet satte Gud dem i perfekte omgivelser hvor de kunne opdyrke kærlighed til ham. Valget var deres eget — enten kunne de få et nært forhold til Gud eller også kunne de trække sig bort fra ham.

Adam og Eva valgte at gøre oprør. (1 Mosebog 2:16, 17; 3:6, 7) Deres efterkommere havde imidlertid også evnen til at opdyrke et kærligt forhold til Skaberen.

Hvordan man vandrer med den sande Gud

For eksempel omtales Abraham i Bibelen som „Jehovas ven“. (Jakob 2:23) Men Abraham var dog langtfra den eneste som havde et nært forhold til Gud. Bibelen omtaler mange andre ufuldkomne mennesker som nærede ægte hengivenhed for Jehova og ’vandrede med den sande Gud’. — 1 Mosebog 5:24; 6:9; Job 29:4; Salme 25:14; Ordsprogene 3:32.

Guds tjenere i fortiden blev ikke født med kærlighed til og hengivenhed for Gud. De måtte opdyrke disse egenskaber. Hvordan? Ved at lære ham at kende under hans personlige navn, Jehova. (2 Mosebog 3:13-15; 6:2, 3) Ved at få forståelse af hans eksistens og guddommelighed. (Hebræerne 11:6) Ved jævnligt at grunde over hans kærlige gerninger. (Salme 63:6) Ved i bøn til Gud at udtrykke deres inderste tanker. (Salme 39:12) Ved at lære om Guds godhed. (Zakarias 9:17) Ved at nære en sund frygt for at overtræde hans lov. — Ordsprogene 16:6.

Kan man blive Guds ven og vandre med ham? Det er rigtigt at man ikke kan se Gud eller høre hans stemme. Ikke desto mindre indbyder Gud os hver især til at ’gæste hans telt’ som hans ven. (Salme 15:1-5) Det er derfor muligt at elske Gud. Men hvordan kan man få et nært og kærligt forhold til ham?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del