Nyt fra Rigets arbejdsmark

Bibelens budskab bliver fortsat forkyndt i Irland

DET maleriske Irland har i de senere år været skueplads for en del tumulter. I samme periode har mange irere reageret positivt på det håbets budskab som Jehovas vidner forkynder ud fra Bibelen. Det viser de følgende erfaringer fra Irland.

■ I Dublin gik et Jehovas vidne og hans lille datter fra hus til hus og forkyndte. De mødte en dame ved navn Cathy som havde travlt med at passe sine mange børn. Forkynderen spurgte om hans datter, der var ved at lære hvordan man forkynder, kort kunne få lov til at nævne nogle interessante tanker for hende. Det gik Cathy med til, og den lille pige fremholdt en klar og velgennemtænkt præsentation. Cathy blev slået af pigens naturlige oprigtighed og respektfulde væremåde, og hun tog imod en traktat der behandlede et bibelsk emne.

Senere tænkte Cathy på den gode forberedelse og pæne opførsel hendes unge gæst havde lagt for dagen. Hun siger: „Det gjorde et stort indtryk på mig at se den lille pige præsentere et så interessant budskab uden at virke gammelklog. Jeg besluttede at jeg ville lytte til Jehovas vidner næste gang de kom til min dør.“

I mellemtiden flyttede Cathy til en lille by i det sydvestlige Irland i nærheden af grænsen mellem grevskaberne Cork og Kerry. Nogen tid senere fik hun besøg af Jehovas vidner, og hun inviterede dem indenfor. Hun tog imod et bibelstudium og overværer nu menighedens møder sammen med adskillige af sine børn. Cathy er taknemmelig for at den lille pige oprigtigt ønskede at forkynde den gode nyhed for hende.

■ På Tullamore-egnen havde nogle forkyndere gennem syv år haft bibelske drøftelser med en dame der hed Jean. Nogle gange viste hun interesse og tog imod publikationer; andre gange var hun knap så interesseret. En dag da en søster ved navn Frances og en anden forkynder besøgte Jean, lagde de mærke til at hun var i meget dårligt humør. Forkynderne fortæller: „Lige meget hvad vi sagde, blev hun bare mere irriteret. Til sidst bad hun os om at skrubbe af, hvorefter hun smækkede døren i.“

Frances spekulerede på om de ville komme til at opleve det samme næste gang de kom. Hun tænkte: ’Måske er det ikke umagen værd at besøge hende igen hvis hun alligevel ikke er interesseret.’ Hun drøftede dog sagen med sin mand, Thomas, der var mere positiv. Næste gang de var i området, besøgte de Jean. Hun var venlig og tog imod bladene Vagttårnet og Vågn op! De næste besøg var lige så behagelige, og Thomas og Frances begyndte at studere Bibelen regelmæssigt med hende.

Hvorfor havde hun forandret sig? Jean forklarede at hun netop var kommet hjem fra hospitalet efter en fødsel da hun overfusede de to forkyndere. I den periode gav hun sit nyfødte barn bryst, og et lidt ældre barn madede hun med ske. Derfor havde hun ikke fået mere end halvanden times søvn om natten. „Det sidste jeg havde lyst til, var at tale om religion,“ siger Jean.

Inden der var gået to måneder, overværede Jean alle menighedens møder, og inden der var gået fire måneder, tog hun aktivt del i forkyndelsen. Hun blev døbt ti måneder efter at hun var begyndt at studere Bibelen. Det hun selv har oplevet, kan hun nu bruge i tjenesten. Hun fortæller: „Hvis jeg møder en der er uforskammet, forsøger jeg at være forstående og gør altid et notat om det. Måske har situationen ændret sig næste gang jeg kommer. Til den tid har vedkommende det måske bedre og er mere modtagelig for budskabet.“