Hvad forstår du ved religionsfrihed?
Skønt religionsfrihed anses for at være en grundlæggende rettighed i USA, skyllede en bølge af pøbeloverfald på Jehovas vidner hen over landet i 1940’erne
MILLIONER har kæmpet for den. Nogle er endda døde for den. Den er noget af det mest værdifulde et menneske kan eje. Hvad er det? Det er frihed! The World Book Encyclopedia definerer frihed som „muligheden for at foretage et valg og føre det ud i livet“. Der siges videre: „Juridisk set ejer folk frihed hvis samfundet ikke pålægger dem uretfærdige, unødvendige eller urimelige begrænsninger. Samfundet må desuden beskytte deres rettigheder — det vil sige deres grundlæggende friheder, udfoldelsesmuligheder og privilegier.“
Det lyder enkelt. Men i praksis synes det nærmest umuligt for folk at blive enige om hvor grænserne for frihed bør sættes. For eksempel mener nogle at myndighederne bør opstille love der beskytter borgernes frihed. Men andre vil hævde at disse love netop er de lænker som borgerne ønsker at blive fri for. Der er tydeligvis forskel på hvad vi forbinder med frihed.
Hvad med religionsfrihed?
Den måske mest omdiskuterede frihed er religionsfriheden, der er blevet defineret som „retten til selv at vælge sin tro og frit udøve den“. Ifølge FN’s erklæring om menneskerettighederne har enhver „ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed“. Dette indbefatter retten til „at skifte religion eller tro“ samt frihed til „at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter“. — Artikel 18.
Man forventer selvfølgelig at enhver nation der har ægte interesse for sine undersåtter, tilstår dem denne frihed. Men sådan er det desværre ikke altid. „Religion rører ved mange menneskers dybeste følelser,“ siger The World Book Encyclopedia. „Nogle regeringer har knyttet nære bånd til ét trossamfund og betragter folk fra andre trossamfund som en trussel mod den politiske myndighed. En regering kan også anse et trossamfund for at være farligt fordi det måske sætter troskab mod Gud højere end lydighed mod staten.“
Af disse grunde lægger nogle regeringer restriktioner på religionsudøvelse. Nogle få er endda imod al religion. Og andre holder måske streng kontrol med alle religiøse aktiviteter skønt de hævder at opretholde religionsfrihed.
Tag blot den situation der i mange år herskede i Mexico. Forfatningen garanterede religionsfrihed, men sagde også: „Kirker der bruges til offentlig religionsudøvelse, ejes af nationen repræsenteret ved forbundsregeringen, og denne afgør hvilke kirker der fortsat kan bruges som sådanne.“ I 1991 blev forfatningen ændret, og denne restriktion blev ophævet. Eksemplet viser at religionsfrihed bliver defineret forskelligt fra land til land.
En anden form for religiøs frihed
Er der religionsfrihed i det land du bor i? Hvordan defineres den i givet fald? Kan du tilbede Gud på den måde du ønsker, eller er du tvunget til at være medlem af en statsreligion? Er det tilladt at læse og uddele religiøse publikationer, eller er sådanne tryksager bandlyst af regeringen? Kan du tale med andre om din tro, eller anses det for at være en krænkelse af deres religiøse rettigheder?
Svarene på disse spørgsmål afhænger af hvilket land du bor i. Interessant nok findes der imidlertid en religiøs frihed som på ingen måde er geografisk betinget. Da Jesus i år 32 befandt sig i Jerusalem, sagde han til sine disciple: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:31, 32.
Hvad kan Jesus have ment med denne udtalelse? Hans jødiske tilhørere længtes givetvis efter at blive udfriet fra romernes herredømme. Men det var ikke frihed fra politisk undertrykkelse Jesus talte om. Nej, han lovede sine disciple noget langt bedre, som vi vil se i den efterfølgende artikel.