Er du bange for at vise andre tillid?

’DER er ingen jeg kan snakke med. Andre vil ikke kunne forstå mig. De har så travlt med deres egne problemer. De har ikke tid til at beskæftige sig med mine.’ Mange som har det sådan, holder deres tanker for sig selv. Når andre spørger hvordan de har det, har de ofte lyst til at fortælle dem det, men de undlader alligevel at gøre det. De er simpelt hen bange for at vise andre tillid.

Selv om det ikke er alle der bryder sig om at modtage hjælp, har mange et desperat ønske om at blive hjulpet, men er bange for at blotlægge deres inderste tanker og følelser og personlige oplevelser. Er det sådan du har det? Er der virkelig ingen man kan stole på?

Hvorfor nogle holder sig tilbage

Verden omkring os er kendetegnet af mistillid. Unge taler ikke med deres forældre. Ægtepar kommunikerer ikke med hinanden. Kun få er villige til at tale med myndighedspersoner. Nogle som er ude af stand til at betro sig til andre, tyr til alkohol, narkotika eller en vild livsstil i et forsøg på at slippe væk fra deres problemer. — Ordsprogene 23:29-35; Esajas 56:12.

Utallige afsløringer af uærlighed og umoralitet begået af præster, læger, terapeuter og lærere har rystet folks tillid til myndighedspersoner. Ifølge ét skøn har over 10 procent af alle præster for eksempel gjort sig skyldige i utilladelige kønslige forhold. En skribent siger at disse „’tillidsødelæggere’ skaber store kløfter og er skyld i at menneskers indbyrdes forhold slår revner“. Hvordan påvirker det deres menigheder? Det skaber mistillid.

Det omfattende moralske sammenbrud har også ført til kriser inden for familielivet i en sådan grad at dårligt fungerende familier er regelen snarere end undtagelsen. Førhen blev hjemmet betragtet som en sikker havn. I dag er det ofte blevet et sted hvor man blot spiser og sover. Når et barn vokser op i en familie „uden naturlig hengivenhed“, er det meget almindeligt at det har svært ved at stole på andre senere i livet. — 2 Timoteus 3:3.

Efterhånden som verdensforholdene forværres, bliver vi udsat for potentielle traumatiske oplevelser i stigende grad. Profeten Mika oplevede noget lignende og skrev: „Stol ikke på en fortrolig.“ (Mika 7:5) Sådan har du måske også følt det hvis du har oplevet skuffelser, tillidsbrud eller en livstruende situation. Du finder det svært igen at stole på nogen, bliver følelseskold i forholdet til andre og barrikaderer dig bag en følelsesmæssig mur. (Jævnfør Salme 102:1-7.) En sådan holdning kan måske nok hjælpe dig til at fungere i hverdagen, men din „hjertesorg“ berøver dig sand glæde i livet. (Ordsprogene 15:13) Sandheden er at for at man kan være åndeligt, følelsesmæssigt, mentalt og fysisk sund, må denne mur brydes ned, og man må lære at stole på andre. Er det muligt? Ja.

Hvorfor skal muren brydes ned?

At betro sig til andre kan hjælpe den der har et foruroliget hjerte, til at få det bedre. Det oplevede Hanna. Hun havde et godt ægteskab og et trygt hjem, men var alligevel meget nedtrykt. Til trods for at hun var „bitter i sjælen“, bad hun klogeligt til Jehova med en intensitet som fik hendes læber til at bevæge sig. Ja, hun betroede sig til Jehova. Derefter åbnede hun sit hjerte for Guds talsmand, Eli. Med hvilket resultat? „[Hanna] gik derpå sin vej; og hun spiste og var ikke længere indadvendt.“ — 1 Samuel 1:1-18.

I de fleste kulturer har man indset værdien af fortrolig samtale. Det kan for eksempel være meget gavnligt at udveksle tanker og erfaringer med nogle som har stået i en situation der ligner den man selv står i. Forskere er kommet til følgende resultat: „Man kan blive syg af at isolere sig følelsesmæssigt — vi har behov for at åbne os for andre for at kunne bevare fornuftens fulde brug.“ Flere og flere videnskabelige forskningsresultater bekræfter sandheden i det inspirerede ordsprog som siger: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ — Ordsprogene 18:1.

En forudsætning for at få hjælp af andre er at man åbner sig for dem. Jehova Gud ved hvad der bor i vort hjerte, men vore inderste tanker og følelser er en lukket bog for familie og venner — medmindre man betror sig til dem. (1 Krønikebog 28:9) Hvis problemet drejer sig om en overtrædelse af Guds lov, gør man blot sagen værre hvis man venter med at bekende sin synd. — Ordsprogene 28:13.

Fordelene ved at fortælle andre hvad der trykker én, opvejer langt risikoen for at blive såret. Det vil selvfølgelig ikke sige at man ukritisk skal røbe private anliggender. (Jævnfør Dommerbogen 16:18; Jeremias 9:4; Lukas 21:16.) Ordsprogene 18:24 siger advarende: „Fæller kan være indstillet på at sønderslå hinanden,“ og tilføjer: „Men en ven kan vise større troskab end en broder.“ Hvor kan man finde en sådan ven?

Stol på din familie

Hvis du har et problem, har du da prøvet at drøfte det med din ægtefælle eller dine forældre? En erfaren rådgiver siger: „Mange problemer kan løses blot ved at man taler tingene igennem med en anden.“ (Ordsprogene 27:9) Kristne ægtemænd der ’elsker deres hustruer som sig selv’, hustruer der ’underordner sig deres mænd’, og forældre der lever op til deres gudgivne ansvar for at ’opdrage deres børn i Jehovas formaning’, vil gøre en ihærdig indsats for at være forstående tilhørere og hjælpsomme rådgivere. (Efeserne 5:22, 33; 6:4) Skønt Jesus ikke i bogstavelig forstand havde kone eller børn mens han levede på jorden, satte han et enestående eksempel i denne henseende. — Markus 10:13-16; Efeserne 5:25-27.

Hvad nu hvis problemet er så stort at det ikke kan løses inden for familien? Medlemmer af den kristne menighed behøver aldrig at stå alene. „Hvem er svag, uden at jeg er svag?“ skrev apostelen Paulus. (2 Korinther 11:29) Han gav denne formaning: „Bær til stadighed hinandens byrder.“ (Galaterne 6:2; Romerne 15:1) Blandt vore åndelige brødre og søstre kan vi uden tvivl finde mere end én „broder som er født med henblik på trængselen“. — Ordsprogene 17:17.

Stol på menigheden

I Jehovas Vidners mere end 80.000 menigheder verden over er der ydmyge mænd der tjener som „medarbejdere på jeres glæde“. (2 Korinther 1:24) Det er de ældste. Esajas skrev: „Hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ De ældste bestræber sig for at leve op til denne beskrivelse. — Esajas 32:2; 50:4; 1 Thessaloniker 5:14.

Før en mand kan blive udnævnt af den hellige ånd som tilsynsmand, må han opfylde visse bibelske krav. Bevidstheden om dette kan styrke vores tillid til ham. (Apostelgerninger 20:28; 1 Timoteus 3:2-7; Titus 1:5-9) Dét man drøfter med en ældste, vil blive holdt strengt fortroligt. Et af de krav der stilles til en ældste, er nemlig at han er pålidelig. — Jævnfør Anden Mosebog 18:21; Nehemias 7:2.

Menighedens ældste „våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab“. (Hebræerne 13:17) Får dette dig ikke til at nære tillid til sådanne mænd? De ældste er naturligvis ikke lige dygtige på alle områder. Nogle synes måske at være mere imødekommende, venlige eller forstående end andre. (2 Korinther 12:15; 1 Thessaloniker 2:7, 8, 11) Hvorfor ikke betro dig til en ældste som du har et godt forhold til?

Disse mænd får ikke penge for deres arbejde. De er „gaver i form af mennesker“ som Jehova har tilvejebragt til gavn for dig. (Efeserne 4:8, 11-13; Galaterne 6:1) Hvordan det? Ved at gøre dygtigt brug af Bibelen kan de hjælpe dig til at se hvordan dens lægende kraft kan anvendes i din situation. (Salme 107:20; Ordsprogene 12:18; Hebræerne 4:12, 13) De vil bede med dig og for dig. (Filipperne 1:9; Jakob 5:13-18) Disse kærlige rådgivere kan tale med lægende ord til dem der er foruroligede, så de atter får fred i sindet.

Hvordan man opbygger et tillidsfuldt forhold til andre

At bede om hjælp, et godt råd eller blot et lyttende øre er ikke tegn på svaghed eller nederlag. Det er en realistisk erkendelse af at vi er ufuldkomne, og at ingen har svar på alting. Den bedste rådgiver og fortrolige ven vi har, er naturligvis vor himmelske Fader, Jehova Gud. Vi er enige med salmisten der skrev: „Jehova er min styrke og mit skjold. Til ham har mit hjerte sat sin lid, og jeg er blevet hjulpet.“ (Salme 28:7) Vi kan til hver en tid uforbeholdent ’udøse vort hjerte’ for ham i bøn i tillid til at han hører os og tager sig af os. — Salme 62:7, 8; 1 Peter 5:7.

Men hvordan kan man lære at stole på de ældste og andre i menigheden? Først og fremmest ved at rette blikket indad. Man kan spørge sig selv: ’Er min frygt velbegrundet? Drager jeg andres motiver i tvivl?’ (1 Korinther 13:4, 7) Kan man mindske risikoen for at andre sårer en? Ja, det kan man. Prøv at lære andre bedre at kende, eksempelvis når I deltager i menighedens aktiviteter. Tal med dem ved møderne. Træf en aftale med dem om at følges ad i hus-til-hus-arbejdet. Tillid er, ligesom respekt, noget man må gøre sig fortjent til. Vær derfor tålmodig. Efterhånden som du for eksempel lærer en åndelig hyrde bedre at kende, vil din tillid til ham vokse. Røb dine bekymringer gradvis. Hvis han er forstående, medfølende og diskret, kan du betro ham mere.

Jehovas tjenere, især kristne ældste, bestræber sig for at efterligne Guds tiltalende egenskaber i deres indbyrdes forhold. (Mattæus 5:48) Dette resulterer i en atmosfære af gensidig tillid blandt menighedens medlemmer. En der har tjent mange år som ældste, siger: „Brødrene må være klar over én ting: Uanset hvad de har gjort, mister en ældste ikke sin kristne kærlighed til dem. Han bryder sig måske ikke om det der er sket, men han elsker stadig sin bror og ønsker at hjælpe ham.“

Du behøver altså ikke at stå alene med dit problem. Tal med én der har „åndelige kvalifikationer“, og som kan hjælpe dig til at bære din byrde. (Galaterne 6:1) Husk at „ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det,“ men at „liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne“. — Ordsprogene 12:25; 16:24.

[Ramme på side 26]

Alle kristne kan blive bedt om at hjælpe en slægtning, ven eller åndelig broder som har et personligt problem. Ved du hvordan man bærer sig ad?

En dygtig rådgiver —

er imødekommende: Mattæus 11:28, 29; 1 Peter 1:22; 5:2, 3

vælger en passende lejlighed: Markus 9:33-37

søger at forstå problemet: Lukas 8:18; Jakob 1:19

overreagerer ikke: Kolossenserne 3:12-14

hjælper andre til at bearbejde smertelige følelser: 1 Thessaloniker 5:14; 1 Peter 3:8

kender sine begrænsninger: Galaterne 6:3; 1 Peter 5:5

giver specifik vejledning: Salme 19:7-9; Ordsprogene 24:26

bevarer fortroligheden: Ordsprogene 10:19; 25:9