„Den hellige kjortel fra Trier“

TRIER er, med en historie der rækker 2000 år tilbage i tiden, Tysklands ældste by. I århundreder har den haft nær tilknytning til den katolske kirke. I 1996 fremviste man i Triers domkirke et relikvie der antages at være lige så gammelt som selve byen. Relikviet kaldes „den hellige kjortel (eller tunika) fra Trier“.

Kjortelen er 1,57 meter lang og 1,09 meter bred og har halvlange ærmer. Den er lavet af bomuld og blev sandsynligvis, ifølge Hans-Joachim Kanns bog Wallfahrtsführer Trier und Umgebung (Pilgrimsguide for Trier og omegn), båret som en yderklædning. Ifølge nogle skøn stammer det originale klædestykke — som i århundredernes løb i vid udstrækning er blevet repareret og forstærket med andre tekstiler — fra det andet eller måske endda det første århundrede før vor tidsregning. Hvis den datering er korrekt, er kjortelen en sjælden antikvitet og en interessant museumsgenstand.

Nogle hævder imidlertid at kjortelen ikke kun er sjælden, men også hellig, og de kalder den derfor „den hellige kjortel“. De begrunder det med at den er sømløs, ligesom den underklædning Jesus Kristus bar. (Johannes 19:23, 24) Nogle påstår at „den hellige kjortel“ virkelig har tilhørt Messias.

Hvordan kjortelen kom til Trier, ved man ikke med sikkerhed. Én kilde oplyser at den blev „skænket byen af kejserinde Helena, Konstantin den Stores mor“. Kann bemærker at den første pålidelige oplysning om kjortelens tilstedeværelse i Trier er fra 1196.

Kjortelen, som opbevares i domkirken, har siden det 16. århundrede været udstillet med mellemrum. Det skete eksempelvis i 1655, kort efter Trediveårskrigen som havde kostet Trier dyrt. Salg af souvenirs til pilgrimme har i perioder været meget indbringende.

I dette århundrede har der været arrangeret tre pilgrimsrejser til „den hellige kjortel“ — i 1933, i 1959 og i 1996. Meddelelsen om pilgrimsrejsen i 1933 blev udsendt samme dag som Hitler blev udnævnt til kansler i Det Tyske Rige. Kann bemærker at denne tilfældighed kaster lys over de forhold denne pilgrimsfærd fandt sted under. Uniformerede SA-folk dannede æresvagt for pilgrimmene uden for domkirken. Kjortelen blev det år set af to og en halv million mennesker.

Herbert, som har boet i Trier i mange år, har sammenlignet pilgrimsrejsen i 1959 med rejsen i 1996. „I 1959 var gaderne fyldt med mennesker, og der var boder med souvenirs på næsten hvert eneste gadehjørne. I 1996 foregik det hele meget mere stille.“ Der var da også kun 700.000 der så kjortelen dette år, altså en million færre end i 1959.

Hvorfor valfarter folk til „den hellige kjortel“?

Kirken understreger at kjortelen ikke bør gøres til genstand for ærefrygt eller ærbødighed. Den sømløse klædning skal ses som et symbol på kirkens enhed. Frankfurter Allgemeine Zeitung fortæller at biskop Spital i forbindelse med bekendtgørelsen af pilgrimsrejsen sagde: „De usædvanlige verdensforhold ansporer os kristne til at komme med nogle usædvanlige modtræk. Vi skal modstå den voksende bølge af had, brutalitet og vold.“ Biskoppen forklarede at man ved at se kjortelen ville blive mindet om enhed.

Men hvorfor skulle det være nødvendigt at se „den hellige kjortel“ for at blive mindet om kirkens enhed? Hvad nu hvis kjortelen blev beskadiget, faldt fra hinanden eller blev afsløret som et falsum? Ville det bringe kirkens enhed i fare? Og hvad med dem der ikke er i stand til at tage på pilgrimsrejse til Trier? Er de sig kirkens enhed mindre bevidst på nogle områder?

De Hellige Skrifter nævner intet om at de første kristne havde behov for genstande til at minde dem om nødvendigheden af kristen enhed. Apostelen Paulus opmuntrede dem med ordene: „Vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.“ (2 Korinther 5:7) Den enhed sande kristne kan glæde sig over, beskrives af denne grund som „enheden i troen“. — Efeserne 4:11-13.