Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w97 1/7 s. 26
  • Hun frigjorde sig fra dæmonernes indflydelse

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hun frigjorde sig fra dæmonernes indflydelse
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Lignende materiale
  • Hun forstod hurtigt at det var sandheden
    Vågn op! – 1971
  • Også De kan opnå frihed
    Vågn op! – 1974
  • Sandhedssøgende mennesker får kontakt med Jehovas vidner
    Vågn op! – 1970
  • De handler i overensstemmelse med det de lærer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
w97 1/7 s. 26

Nyt fra Rigets arbejdsmark

Hun frigjorde sig fra dæmonernes indflydelse

SPIRITISME har i mange år domineret millioner af menneskers liv. Men det er muligt at frigøre sig. Det var mange indbyggere i fortidens Efesus et bevis på. Bibelen siger: „En hel del af dem der havde øvet magi, samlede deres bøger sammen og brændte dem . . . Således gik Jehovas ord fortsat vældigt fremad og virkede med styrke.“ — Apostelgerninger 19:19, 20.

I dag oplever den kristne menighed også vækst. Som det var tilfældet i Efesus, har nogle af dem der er blevet Jehovas vidner, tidligere udøvet spiritisme. Det viser følgende oplevelse fra Zimbabwe.

Gogo (bedstemor) Mthupha var kendt vidt og bredt for sine spiritistiske kræfter. Folk kom helt fra Zambia, Botswana og Sydafrika for at blive behandlet med hendes medicin. Gogo Mthupha gav også undervisning i hvordan man blev en n’anga, eller heksedoktor. Og indimellem udtalte hun endda besværgelser mod andre.

En søndag formiddag fik Gogo Mthupha besøg af Jehovas vidner der var ude at forkynde fra hus til hus. Hun var vældig glad for at høre om Bibelens løfte om en ny, retfærdig verden, en verden der vil være fri for al ondskab. Hun modtog bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden og sagde ja tak til et hjemmebibelstudium.a Efter kun at have studeret tre gange begyndte hun at overvære møderne.

Gennem sit studium af Bibelen lærte Gogo Mthupha at hendes særlige kræfter kom fra onde åndeskabninger som havde gjort oprør mod Guds suverænitet. (2 Peter 2:4; Judas 6) Hun lærte også at disse dæmoner er besluttede på at få så mange som muligt til at vende sig mod Jehova og den sande tilbedelse. Men hendes levebrød afhang af at hun kunne bønfalde disse onde åndeskabninger, så hvad skulle hun gøre?

Gogo Mthupha sagde at hun gerne ville skille sig af med alle sine amuletter og spiritistiske remedier. Det indbefattede hendes særlige hovedbeklædning og de ’talende tyrehorn’ hun brugte når hun helbredte som n’anga. Gogo Mthupha ville gerne skille sig af med alle disse ting så hun kunne tjene den eneste sande og levende Gud, Jehova.

Nogle af hendes slægtninge protesterede imidlertid kraftigt mod det fordi hun støttede dem økonomisk. De tryglede hende om at give dem remedierne og dermed hendes overnaturlige kræfter så de fortsat kunne leve af dem. Det nægtede Gogo Mthupha.

Med hjælp fra Jehovas Vidners lokale menighed samlede hun sine spiritistiske redskaber i tre store sække som hun brændte. Da flammerne omspændte hendes remedier til dæmontilbedelse, udbrød Gogo Mthupha: „Se! Hornet kan ikke engang redde sig selv.“

Det var en glad Gogo Mthupha der symboliserede sin indvielse til Jehova gennem vanddåben. Hvordan tjener hun til føden nu? Hun sælger grøntsager. Ja, gennem kraften i Guds ord kan man frigøre sig fra dæmontilbedelse. Gogo Mthupha siger: „Jeg har aldrig følt mig så fri som nu.“

[Fodnote]

a Udgivet af Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del