Nyt fra Rigets arbejdsmark
Han fandt en „perle af stor værdi“
„HIMMELENS rige er . . . ligesom en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. Da han havde fundet én perle af stor værdi, gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.“ Med disse ord illustrerede Jesus hvilken stor værdi Guds rige har. (Mattæus 13:45, 46) De der påskønner værdien af Riget, bringer ofte store personlige ofre for at erhverve denne skat. Det viser følgende erfaring fra området Pingtung i Taiwan.
I 1991 begyndte hr. og fru Lin at studere Bibelen med Jehovas vidner. Da det kom en stedlig præst for øre, forsøgte han at få dem til at komme i sin kirke. Familien Lin solgte blod fra svin og ænder på det lokale marked, men en dag besluttede de at spørge præsten om hans syn på sagen. Han sagde: „Alt hvad Gud har skabt, kan tjene mennesket til føde.“ Jehovas vidner fik stillet samme spørgsmål, men de tilskyndede ægteparret til at overveje hvad Guds ord har at sige i den forbindelse. Familien Lin indså at blod er helligt i Jehova Guds øjne, for „kødets liv er blodet“. (3 Mosebog 17:10, 11, da. aut.) Sande kristne må derfor „afholde sig fra . . . blod“. (Apostelgerninger 15:20) Efter at have undersøgt de forskellige skriftsteder om dette emne besluttede de at holde op med at sælge blod, til trods for at de derved mistede deres hovedindtægtskilde. Kort tid efter stod de over for en meget vanskeligere prøve.
Før ægteparret havde lært sandheden at kende, havde de plantet 1300 betelpalmer på deres ejendom med henblik på at høste betelnødder. Det tager normalt fem år inden sådanne træer begynder at give afkast, og når de først er fuldt ydedygtige, kan man budgettere med en årsomsætning på en halv million kroner. Da den første høst nærmede sig, måtte ægteparret træffe en vigtig beslutning. Ud fra deres studium af Bibelen havde de lært at kristne skal rense sig „for enhver besmittelse af kød og ånd“, og derfor måtte de undgå urene vaner såsom tobaksrygning, stofmisbrug og det at tygge betelnød. Og de kunne heller ikke være med til at fremme sådanne vaner. (2 Korinther 7:1) Hvad skulle de stille op?
Hr. Lin havde store samvittighedskvaler og besluttede derfor at holde op med at studere Bibelen. I mellemtiden havde fru Lin solgt betelnødder fra nogle af deres ældre palmetræer og tjent cirka 20.000 kroner. Det var blot en forsmag på hvilke summer de kunne tjene på betelpalmerne. Men hr. Lins samvittighed plagede ham stadig.
Han spekulerede meget over hvad han skulle gøre, indtil han en dag bad de lokale forkyndere om at fælde hans betelpalmer. Forkynderne forklarede at enhver må „bære sin egen ansvarsbyrde“, og at han derfor selv måtte føre sin beslutning ud i livet og fælde sine træer. (Galaterne 6:4, 5) De opmuntrede ham til at huske løftet i Første Korintherbrev 10:13, som lyder: „Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ Forkynderne gik videre i deres ræsonnement og sagde: „Hvis vi fældede dine træer, ville du måske fortryde det og give os skylden for at du havde lidt et tab.“ Kort tid efter vågnede fru Lin en morgen til lyden af en motorsav. Hendes mand og børn var ved at fælde betelpalmerne!
Hr. Lin erfarede at Jehovas løfter ikke slår fejl. Han fik et arbejde som ikke gav ham dårlig samvittighed, og nu kunne han blive en lovpriser af Jehova. Han blev døbt i april 1996 ved et af Jehovas Vidners kredsstævner.
Ja, hr. Lin solgte praktisk talt „alt hvad han havde“ og købte en „perle af stor værdi“. Nu har han den uvurderlige forret at have et personligt forhold til Jehova Gud og at tjene hans riges interesser.