Nyt fra Rigets arbejdsmark
Hindringer overvindes i „overraskelsernes land“
APOSTELEN Paulus spurgte i det første århundrede de kristne i Korinth: „Hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil da gøre sig rede til kamp? På samme måde også med jer: hvis I ikke med tungen fremfører tale der er let at forstå, hvordan kan man da vide hvad der bliver sagt?“ — 1 Korinther 14:8, 9.
I Papua Ny Guinea, der til tider kaldes „overraskelsernes land“, møder Jehovas vidner mange hindringer når de udbreder Bibelens klare budskab. De forkynder for indbyggere der taler over 700 forskellige sprog, og som har mange forskellige skikke. Forkynderne møder også vanskeligheder i form af et bjergrigt terræn, mangel på veje, og stigende kriminalitet. Oven i alle disse vanskeligheder er der modstand fra visse religiøse grupper og indimellem også fra skolepersonale.
Men god åndelig oplæring og stadig flere bibelstudiehjælpemidler på lokalsprogene sætter forkynderne i stand til at udbrede den gode nyhed som med en klar trompetlyd. Reaktionen er ofte positiv, som de følgende rapporter viser:
• Ved begyndelsen af det nye skoleår ønskede en lærer at vide hvorfor Jehovas vidners børn ikke hilser flaget eller synger med på nationalsangen. Han stillede spørgsmålet til Maiola, en 13-årig elev der er et døbt Jehovas vidne. Maiola gav en grundig forklaring ud fra Bibelen. Læreren accepterede hendes ræsonnement eftersom det var baseret på Bibelen. Hendes forklaring blev også fortalt videre til resten af skolepersonalet.
Da eleverne senere fik til opgave at skrive en stil, valgte Maiola emnet treenigheden. Hun fik den højeste karakter i klassen, og læreren spurgte hende hvor hun havde fundet oplysningerne. Hun viste ham den engelske udgave af bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Bagefter viste læreren bogen til hele klassen, og mange ville gerne have et eksemplar. Næste dag uddelte Maiola 14 bøger og 7 blade til sine skolekammerater, og hun påbegyndte bibelstudier med tre af dem. Maiolas mål er at blive heltidsforkynder.
• En isoleret gruppe Jehovas vidner i en kystby nær Port Moresby har siden begyndelsen af 1970’erne mødt modstand. For nylig fik de imidlertid hjælp fra uventet kant. Biskoppen fra Papua Ny Guineas Forenede Kirke, en indfødt der var uddannet i udlandet, foretog en dag en spørgerunde blandt tilhørerne i kirken. En mand spurgte: „Der er to religioner i vores by — Den Forenede Kirke og Jehovas Vidner. Hvad skal vi gøre når Jehovas vidner kommer til vores dør?“ Efter en lang pause sagde biskoppen: „Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal svare. For nylig fik jeg nemlig besøg af to unge Jehovas vidner. De stillede mig et spørgsmål, og trods min universitetsuddannelse kunne jeg ikke svare på det. Men de gav mig uden besvær svaret fra Bibelen. Jeg vil derfor ikke fortælle jer hvad I skal gøre — det må I selv afgøre. I behøver ikke at lytte til dem hvis I ikke har lyst, men lad være med at behandle dem groft.“
En af Vagttårnsselskabets rejsende repræsentanter som senere besøgte denne gruppe af Jehovas vidner, har fortalt: „Bagefter lyttede næsten alle i byen når brødrene forkyndte for dem. Nogle inviterede dem endda indenfor. Det er skønt at forkynde dér.“