Guds ord forbliver til evig tid
„Vor Guds ord vil bestå evindelig.“ — ESAJAS 40:8.
1. (a) Hvad menes der med udtrykket „Guds ord“? (b) Hvordan forholder det sig med menneskers løfter i forhold til Guds ord?
FOLK er tilbøjelige til at sætte deres lid til hvad fremtrædende mænd og kvinder lover. Men uanset hvor lovende sådanne løfter lyder for folk der længes efter en bedre lod i livet, er de som en visnende blomst i sammenligning med vor Guds ord. (Salme 146:3, 4) For over 2700 år siden inspirerede Jehova Gud profeten Esajas til at skrive: „Alt kød er grønt græs, og al dets loyale hengivenhed er som markens blomst. . . . Det grønne græs er tørret ind, blomsten er visnet; men vor Guds ord vil bestå evindelig.“ (Esajas 40:6, 8) Hvilket „ord“ er det der vil forblive til evig tid? Det er Guds udsagn om sin hensigt. I dag har vi dette „ord“ i skreven form i Bibelen. — 1 Peter 1:24, 25.
2. Til trods for hvilken indstilling og handlemåde lod Jehova sit ord vedrørende fortidens Israel og Juda gå i opfyldelse?
2 Folk der levede på det gamle Israels tid, erfarede at det Esajas skrev, var sandt. Gennem sine profeter forudsagde Jehova at folket som følge af dets store troløshed mod ham ville blive ført i landflygtighed, først tistammeriget Israel og siden tostammeriget Juda. (Jeremias 20:4; Amos 5:2, 27) Skønt israelitterne forfulgte Jehovas profeter og endog slog nogle af dem ihjel, og skønt de brændte en skriftrulle der indeholdt Guds advarselsbudskab, og søgte til Ægypten efter militærhjælp for at hindre profetiens opfyldelse, slog Jehovas ord ikke fejl. (Jeremias 36:1, 2, 21-24; 37:5-10; Lukas 13:34) Guds løfte om at bringe en rest af angrende jøder tilbage til deres land fik også en bemærkelsesværdig opfyldelse. — Esajas, kapitel 35.
3. (a) Hvilke af de løfter Esajas nedskrev, er af særlig interesse for os? (b) Hvad overbeviser dig om at disse profetier vil gå i opfyldelse?
3 Gennem Esajas forudsagde Jehova endvidere at Messias ville indføre et retfærdigt styre over menneskeheden, udfri den fra synd og død og omdanne jorden til et paradis. (Esajas 9:6, 7; 11:1-9; 25:6-8; 35:5-7; 65:17-25) Vil dette gå i opfyldelse? Ja, afgjort, for ’Gud kan ikke lyve’. Han har ladet sit profetiske ord nedskrive til gavn for os, og han har sørget for at det er blevet bevaret. — Titus 1:2; Romerne 15:4.
4. Hvordan kan man sige at Guds ord er „levende“ når der ikke findes nogen af de originale bibelhåndskrifter?
4 Jehova har ikke bevaret de originale håndskrifter hvori fortidens skribenter nedskrev disse profetier. Men hans „ord“, hans erklærede hensigt, har alligevel vist sig at være levende. Denne hensigt er med usvigelig sikkerhed ved at blive gennemført, og samtidig bliver de inderste tanker og motiver hos mennesker hvis liv berøres af den, gjort kendt. (Hebræerne 4:12) Desuden viser historien at de inspirerede Skrifter er blevet oversat og beskyttet ved guddommeligt forsyn.
Bibelen forsøges tilintetgjort
5. (a) Hvordan forsøgte en syrisk konge at tilintetgøre de inspirerede hebraiske skrifter? (b) Hvorfor mislykkedes det for ham?
5 Ved mere end én lejlighed har herskere forsøgt at tilintetgøre de inspirerede skrifter. I 168 f.v.t. rejste den syriske kong Antiochos Epifanes (billedet side 10) et alter for Zeus i det tempel der var viet til Jehova. Han opsporede og brændte også ’bøgerne med Loven’ og erklærede at enhver der ejede dele af De Hellige Skrifter, ville blive slået ihjel. Men uanset hvor mange eksemplarer han brændte i Jerusalem og Judæa, kunne han ikke tilintetgøre Skrifterne fuldstændig. På det tidspunkt fandtes der jødiske samfund i mange lande, og hver synagoge havde sin egen samling skriftruller. — Jævnfør Apostelgerninger 13:14, 15.
6. (a) Hvilket ihærdigt forsøg gjorde man på at tilintetgøre de skrifter som de kristne i det første århundrede benyttede? (b) Hvad medførte dette?
6 I 303 e.v.t. gav den romerske kejser Diokletian ordre til at de kristnes mødesteder skulle jævnes med jorden, og at deres ’skrifter skulle brændes’. Denne udryddelseskampagne varede i ti år. Forfølgelsen var frygtelig, men det lykkedes ikke Diokletian at udslette kristendommen, og Gud tillod heller ikke kejserens håndlangere at udslette samtlige eksemplarer af blot en eneste del af sit inspirerede ord. Ved deres modstand mod udbredelsen og forkyndelsen af Guds ord viste modstanderne deres hjerteindstilling. De viste at de var forblindede af Satan, og at de gjorde hans vilje. — Johannes 8:44; 1 Johannes 3:10-12.
7. (a) Hvordan forsøgte man at hindre at kendskabet til Bibelen blev udbredt i Vesteuropa? (b) Hvordan gik det med at oversætte og udbrede Bibelen?
7 Man søgte også på andre måder at hindre folk i at få kundskab om Bibelen. Da latin ophørte med at være talesprog, var det ikke hedenske herskere, men folk der kaldte sig kristne — pave Gregor VII (1073-85) og pave Innocens III (1198-1216) — som aktivt søgte at hindre at Bibelen blev oversat til de sprog folk talte. I et forsøg på at knuse ethvert anslag mod kirkens myndighed erklærede en katolsk synode i 1229 i Toulouse i Frankrig at lægfolk ikke måtte eje Bibelens bøger på modersmålet. Inkvisitionen blev brugt til at håndhæve dette dekret. Men selv efter 400 år med inkvisition havde de der elskede Guds ord, oversat hele Bibelen og sørget for at den var blevet trykt og udbredt på cirka 20 sprog og flere dialekter, foruden at store afsnit af Bibelen var blevet oversat til yderligere 16 sprog.
8. Hvad skete der i det 19. århundrede i forbindelse med at oversætte og udbrede Bibelen i Rusland?
8 Det var ikke blot den romersk-katolske kirke der forsøgte at holde Bibelen uden for den brede befolknings rækkevidde. I begyndelsen af det 19. århundrede oversatte professor Pavskij fra Sankt Petersborgs Teologiske Fakultet Mattæusevangeliet fra græsk til russisk. Også andre bøger i De Kristne Græske Skrifter blev oversat til russisk under redaktion af Pavskij. Disse oversættelser blev udbredt vidt og bredt indtil zaren i 1826 under pres fra den russisk-ortodokse kirke lod Det Russiske Bibelselskab underlægge kirkens „hellige synode“, der siden meget effektivt undertrykte bibelselskabets virke. Senere oversatte Pavskij også De Hebraiske Skrifter fra hebraisk til russisk. Det samme gjorde Makarios, en arkimandrit i den ortodokse kirke. De blev begge straffet for deres arbejde, og deres oversættelser blev henlagt i kirkens arkiver. Kirken var indstillet på at Bibelen kun skulle foreligge på oldslavisk, et sprog der ikke blev læst eller forstået af den brede befolkning. Først da folkets ønske om bibelkundskab ikke længere kunne undertrykkes, udarbejdede „den hellige synode“ i 1856 sin egen synodegodkendte oversættelse. Oversætterne fik nøje retningslinjer som skulle sikre at det ordvalg der blev brugt, stemte overens med kirkens synspunkter. Det stod således klart at hvad udbredelsen af Guds ord angik, var der stor forskel på det de religiøse ledere gav det udseende af, og den indstilling de gav udtryk for i ord og handling. — 2 Thessaloniker 2:3, 4.
Guds ord beskyttes mod forvanskning
9. Hvordan har nogle bibeloversættere vist deres kærlighed til Guds ord?
9 Blandt dem der oversatte og afskrev Bibelen, fandtes der nogle som virkelig elskede Guds ord og gjorde en ihærdig indsats for at gøre den tilgængelig for enhver. I 1536 led William Tyndale martyrdøden fordi han havde oversat Bibelen til engelsk. Francisco de Enzinas blev efter 1544 fængslet af den katolske inkvisition for at oversætte og fremstille De Kristne Græske Skrifter på spansk. Med fare for sit liv oversatte Robert Morrison fra 1807 til 1818 Bibelen til kinesisk.
10. Hvad viser at nogle oversættere ikke udførte deres arbejde af kærlighed til Guds ord?
10 Det er dog ikke i alle tilfælde at det har været kærlighed til Guds ord der har været drivkraften hos dem der har afskrevet og oversat Bibelen. Lad os se på fire eksempler: (1) Samaritanerne byggede et tempel på Garizims Bjerg som en konkurrent til templet i Jerusalem. Som støtte herfor lavede de en tilføjelse til Anden Mosebog 20:17 i Den Samaritanske Pentateuk. Denne tilføjelse til De Ti Bud påbød at man skulle bygge et alter af sten på Garizims Bjerg og bringe ofre dér. (2) Den der først oversatte Daniels Bog til den græske Septuaginta-oversættelse, tog sig visse friheder i sin gengivelse. Han lavede nogle tilføjelser som han mente ville forklare eller tydeliggøre den hebraiske tekst. Han udelod desuden nogle detaljer som han mente læserne ikke ville kunne acceptere. Da han oversatte Daniel 9:24-27, der indeholder profetien om hvornår Messias skulle fremstå, ændrede han den omtalte tidsperiode og tilføjede, forandrede og byttede om på nogle ord, tilsyneladende for at få profetien til at gælde makkabæernes kamp. (3) I det fjerde århundrede efter vor tidsregning indføjede en tilhænger af treenighedslæren i misforstået nidkærhed ordene „i himmelen, Faderen, Ordet og den hellige ånd; og disse tre er én“ i en latinsk afhandling som en tilføjelse til Første Johannesbrev 5:7. Senere blev denne passage indføjet i selve teksten til et latinsk bibelhåndskrift. (4) Ludvig XIII, der regerede 1610-43, bemyndigede Jacques Corbin til at oversætte Bibelen til fransk for at modarbejde protestanternes sag. Med dette i tanke foretog Corbin nogle tilføjelser til teksten og talte blandt andet om „messens hellige offer“ i Apostelgerninger 13:2.
11. (a) Hvordan gik det med Guds ord trods nogle oversætteres uærlighed? (b) Hvor mange gamle bibelhåndskrifter på grundsprogene findes der? (Se rammen.)
11 Jehova forhindrede ikke denne forvanskning af sit ord, og det ændrede på ingen måde hans hensigt. Hvilken virkning fik dét at man indføjede henvisninger til Garizims Bjerg? Det medførte ikke at samaritanernes religion blev det middel hvorigennem Gud ville velsigne menneskeheden. Det viste tværtimod at skønt samaritanerne hævdede at tro på Pentateuken, kunne man ikke stole på at de ville lære andre sandheden. (Johannes 4:20-24) At man fordrejede teksten i Septuaginta-oversættelsen, medførte ikke at Messias fremstod på et andet tidspunkt end det profeten Daniel havde forudsagt. Septuaginta-oversættelsen blev brugt i det første århundrede, men samtidig var jøderne tilsyneladende vant til at høre Skrifterne oplæst på hebraisk i deres synagoger. Derfor ’var folket i forventning’ da tiden for opfyldelsen af profetien nærmede sig. (Lukas 3:15) Hvad angår tilføjelserne til Første Johannesbrev 5:7 og Apostelgerninger 13:2 til støtte for henholdsvis treenighedslæren og messen, så ændrede dette ikke noget ved sandheden. Bedrageriet blev med tiden afsløret. Den store mængde bibelhåndskrifter der findes på grundsprogene, gør det muligt at checke om en bestemt oversættelse er korrekt.
12. (a) Hvilke gennemgribende tekstændringer har nogle bibeloversættere foretaget? (b) Hvor vidtrækkende følger fik disse ændringer?
12 I andre tilfælde har man imidlertid ikke blot ændret nogle få skriftsteder. Man har faktisk rettet et direkte angreb på den sande Guds identitet. Alene omfanget og beskaffenheden af ændringerne har været et tydeligt vidnesbyrd om at den der står bag, er langt mægtigere end noget menneske eller nogen jordisk organisation. Det er tydeligt at bagmanden har været Jehovas ærkefjende, Satan Djævelen. Nogle oversættere og afskrivere har ligget under for dennes påvirkning — nogle villigt, andre tøvende — og er begyndt at fjerne Guds egennavn, Jehova, fra hans inspirerede ord de tusinder af steder navnet forekommer. På et tidligt tidspunkt blev Guds navn udeladt eller blot bibeholdt enkelte steder i oversættelser fra hebraisk til blandt andet græsk, latin, tysk, engelsk, italiensk og hollandsk. Det blev også fjernet fra udgaver af De Kristne Græske Skrifter.
13. Hvorfor resulterede det omfattende forsøg på at ændre bibelteksten ikke i at folk glemte Guds navn?
13 Det er dog ikke lykkedes at fjerne dette glorværdige navn fra folks bevidsthed. Oversættelser af De Hebraiske Skrifter til spansk, portugisisk, tysk, engelsk, fransk og mange andre sprog har ærligt og redeligt brugt Guds navn. I det 16. århundrede begyndte Guds navn igen at forekomme i forskellige hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter; i det 18. århundrede vandt det indpas i tyske oversættelser, og i det 19. århundrede i kroatiske og engelske oversættelser. Nogle vil måske forsøge at skubbe Guds navn ud i glemselen, men Gud har selv erklæret at når „Jehovas dag“ kommer, ’skal nationerne vide at han er Jehova’. Og Guds erklærede hensigt slår aldrig fejl. — 2 Peter 3:10; Ezekiel 38:23; Esajas 11:9; 55:11.
Budskabet når ud til hele jorden
14. (a) På hvor mange europæiske sprog var Bibelen blevet trykt da man nåede det 20. århundrede, og med hvilket resultat? (b) På hvor mange afrikanske sprog fandtes Bibelen ved udløbet af 1914?
14 Ved begyndelsen af det 20. århundrede var Bibelen allerede trykt på 94 europæiske sprog. Det gjorde det muligt for bibellæsere i denne del af verden at vide at der med hedningetidernes udløb i 1914 ville indtræffe nogle begivenheder som ville ryste verden, og det gjorde der. (Lukas 21:24) Før det skelsættende år 1914 var udløbet, forelå Bibelen helt eller delvis på 157 afrikanske sprog, foruden de engelske, franske og portugisiske oversættelser der var meget udbredt i Afrika. Grunden var derfor lagt til at man kunne lære ydmyge enkeltpersoner i de mange afrikanske stamme- og folkegrupper sandheden fra Bibelen der ville gøre dem åndeligt frie.
15. I hvilken udstrækning var Bibelen tilgængelig for folk i Nord- og Sydamerika da de sidste dage begyndte?
15 Da verden gik ind i de forudsagte sidste dage, var Bibelen også i vid udstrækning tilgængelig for folk i Nord- og Sydamerika. Immigranter fra Europa havde medbragt Bibelen på alle deres forskellige sprog. Et stort bibelundervisningsarbejde var begyndt i form af bibelske foredrag og en omfattende uddeling af bibelske publikationer udgivet af de internationale bibelstudenter, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt. Bibelselskaberne fremstillede desuden bibler på 57 andre sprog for at dække behovet hos indbyggerne på den vestlige halvkugle.
16, 17. (a) I hvilken udstrækning var Bibelen tilgængelig da tiden var inde til at der skulle forkyndes i hele verden? (b) Hvad viser at Bibelen havde overlevet de mange anslag og havde stor indflydelse?
16 Da tiden var inde til den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed før ’enden ville komme’, var Bibelen heller ikke en ukendt bog i Asien og på Stillehavsøerne. (Mattæus 24:14) Den var allerede udgivet på 232 sprog på denne del af kloden. På nogle sprog forelå hele Bibelen, på andre var det kun De Kristne Græske Skrifter eller blot en enkelt af Bibelens bøger.
17 Det var tydeligt at Bibelen ikke blot var blevet bevaret som en museumsgenstand. Den var den mest oversatte og mest udbredte bog der fandtes. Det var således indlysende at den havde Guds godkendelse, og at alt hvad der stod i den, ville gå i opfyldelse. Dens lære, der var inspireret af den hellige ånd, havde en varig indflydelse på folks tilværelse i mange lande. (1 Peter 1:24, 25) Men der skulle ske mere — meget mere.
Husker du?
◻ Hvad er „Guds ord“ der forbliver for evigt?
◻ Hvordan har man forsøgt at undertrykke Bibelen, og hvad har det resulteret i?
◻ Hvordan er Bibelens integritet blevet bevaret?
◻ Hvordan har Guds udtrykkelige hensigt vist sig at være et levende ord?
[Ramme på side 12]
Ved vi hvad der oprindelig stod i Bibelen?
Der findes cirka 6000 hebraiske håndskrifter til De Hebraiske Skrifter. Nogle få af disse daterer sig til førkristen tid. Mindst 19 eksisterende håndskrifter der indeholder samtlige De Hebraiske Skrifter, stammer fra tiden før man begyndte at trykke med løse typer. Fra den samme periode findes der oversættelser til 28 andre sprog.
For De Kristne Græske Skrifters vedkommende har man katalogiseret omkring 5000 græske håndskrifter. Et af disse daterer sig til før år 125 e.v.t., blot nogle få år efter at det originale blev skrevet. Man mener endog at nogle fragmenter er betydeligt ældre. Til 22 af De Kristne Græske Skrifters 27 inspirerede bøger findes der mellem 10 og 19 komplette majuskel- eller uncialhåndskrifter. Det mindste antal komplette uncialhåndskrifter der findes til nogen bog i denne del af Bibelen, er tre; det gælder Åbenbaringens Bog. Et håndskrift der indeholder samtlige De Kristne Græske Skrifter, daterer sig til det fjerde århundrede efter vor tidsregning.
Ingen anden oldtidslitteratur bekræftes af så mange fortidige tekstvidner.