Hvad er der ved at ske med de unge?

VIL du høre den gode eller den dårlige nyhed først? Mange vælger at høre den dårlige først i håb om at de derefter vil hæfte sig mere ved den gode nyhed.

Når vi nu skal sætte fokus på de unge, vil vi først betragte den nuværende tilstand. Ældre mennesker siger som regel at ungdommen i dag ikke er hvad den har været. Unge, derimod, er hurtige til at afvise at de skulle mangle noget i forhold til tidligere tiders unge. Samfundsforskere er imidlertid enige om at vore dages unge er anderledes.

Hvor anderledes?

Det er en almindelig holdning at unge bør have gode manerer, ansvarsfølelse og respekt for andre, men virkeligheden er ofte en helt anden. Ifølge en undersøgelse i Londonavisen The Independent „udvikler [unge] en ’ny oprørsk ånd’ mod en verden som de mener i det store og hele har svigtet dem“. Denne ’nye oprørske ånd’ afspejles i at kun et fåtal af unge i dag beskriver sig selv som „fornuftige og ansvarlige“. De betragter sig snarere som „vilde og uberegnelige“.

I England, for eksempel, er den rapporterede kriminalitet — hvoraf størstedelen kan tilskrives unge — tidoblet mellem 1950 og 1993. En lignende tendens ses i forbindelse med alkohol- og stofmisbrug. Samtidig, bemærker Londonavisen The Times, har næsten alle industrilande oplevet en „væsentlig stigning i psykosociale forstyrrelser blandt unge siden Anden Verdenskrig“. Ifølge David J. Smith, professor i kriminologi, kan disse forstyrrelser „ikke blot være en følge af afsavn eller øget velstand“. Undersøgelser viser at forskellen mellem unge og ældre er blevet større.

I dag er børn og unge udsat for et stadig stigende pres. Selvmord og selvmordsforsøg er blevet hverdagskost. Antallet af selvmordsforsøg blandt børn under 12 år er fordoblet på mindre end ti år, forlyder det i den skotske avis Glasgow Herald. Ældre børn tyr i fortvivlelse til samme udvej. Avisen siger videre: „[Selvmordsforsøgene] er et resultat af en stigende bølge af psykiske problemer blandt unge. Problemer som truer med at distancere de hjælpeprogrammer der er sat i værk.“

Hvis skyld er det?

Voksne er tilbøjelige til at beklage sig over de unges „afvigende“ opfattelser. Men kan man ikke sige at voksne bærer en stor del af skylden for hvad der sker blandt de unge? Mobning, vanrøgt og manglende forbilleder som unge kan sætte deres lid til, nævnes ofte som årsag til den afvigende adfærd. „Depression blandt folk i almindelighed forekommer ikke hyppigere end for 30 år siden,“ hævder professor sir Michael Rutter, formand for et lægeforskningsråd i England der beskæftiger sig med børnepsykiatri. Men han tilføjer at „der er sket en drastisk stigning i antallet af depressioner blandt teenagere og unge voksne. . . . Der er ingen tvivl om at familiernes sammenbrud spiller ind; ikke blot skilsmisserne, men også den generelle uenighed og strid blandt voksne.“

En forsker hævder at unge „afviser de gængse normer“. Hvorfor? „Fordi de gængse normer ikke duer.“ Tag blot det ændrede syn på kønsroller som eksempel. Mange unge kvinder tillægger sig mere maskuline træk og bliver voldelige og aggressive, mens unge mænd bliver mere feminine. Det står i stærk kontrast til tidligere tiders normer.

Men hvad skyldes disse radikale ændringer? Og hvilke gode nyheder kan der fortælles om unge? Hvordan kan de opnå en tryg fremtid? Den næste artikel vil besvare disse spørgsmål.