Jehova opfylder sine løfter til dem der har tro
„Trofast er han som gav løftet.“ — Hebræerne 10:23.
1, 2. Hvorfor kan vi stole fuldt og fast på Jehovas løfter?
JEHOVA kræver at hans tjenere opbygger og bevarer en stærk tro på ham og hans løfter. Har man denne tro, kan man stole fuldt og fast på at Jehova vil gøre det han har lovet at gøre. Hans inspirerede ord siger: „Hærstyrkers Jehova har svoret og sagt: ’Visselig, som jeg har tænkt det, sådan skal det ske; og det som jeg har besluttet, det står fast.’“ — Esajas 14:24.
2 Udtalelsen „Hærstyrkers Jehova har svoret“ viser at han har givet sin ed på at ville opfylde sine løfter. Det er grunden til at der også siges: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Når vi stoler på Jehova og lader os lede af hans visdom, vil vore veje usvigeligt føre til evigt liv, for Guds visdom er „et livets træ for dem der griber fat i den“. — Ordsprogene 3:18; Johannes 17:3.
Sand tro i fortiden
3. Hvordan viste Noa sin tro på Jehova?
3 Beretningen om hvordan Jehova har handlet over for dem der har ejet sand tro, er et vidnesbyrd om at man kan stole på ham. For over 4400 år siden sagde Gud til Noa at datidens verden ville gå til grunde i en jordomspændende vandflod. Han befalede Noa at bygge en stor ark hvori mennesker og dyr kunne overleve. Hvad gjorde Noa? I Hebræerbrevet 11:7 læser vi svaret: „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand.“ Hvordan kunne Noa tro på noget som aldrig var sket før, noget „som man endnu ikke så“? Fordi han kendte tilstrækkeligt til dét Gud tidligere havde gjort for menneskene, og vidste at alt hvad Gud siger, vil ske. Noa var derfor sikker på at der også ville komme en vandflod. — 1 Mosebog 6:9-22.
4, 5. Hvorfor stolede Abraham helt på Jehova?
4 Et andet eksempel er Abraham. For næsten 3900 år siden befalede Gud ham at ofre Isak, hans eneste søn med hustruen Sara. (1 Mosebog 22:1-10) Hvad gjorde Abraham? Hebræerbrevet 11:17 svarer: „Det var ved tro at Abraham, da han blev prøvet, så godt som ofrede Isak.“ Imidlertid standsede Jehovas engel Abraham i sidste øjeblik. (1 Mosebog 22:11, 12) Men hvordan kunne Abraham overhovedet overveje at ofre sin søn? Fordi, som der siges i Hebræerbrevet 11:19, „han regnede med at Gud var i stand til at oprejse [Isak] endog fra de døde“. Hvordan kunne Abraham da tro på en opstandelse når han aldrig havde set en opstandelse finde sted og der ikke fandtes nogen beretning om at det nogen sinde var sket?
5 Vi må huske at Sara var 89 år gammel da Gud lovede dem en søn. Sara var ude over den alder hvor hun kunne få børn — hendes moderliv var så at sige dødt. (1 Mosebog 18:9-14) Gud vakte Saras moderliv til live, og hun fødte Isak. (1 Mosebog 21:1-3) Abraham vidste at når Gud kunne vække Saras moderliv til live, kunne han også om nødvendigt give Isak livet igen. Romerbrevet 4:20, 21 siger om Abraham: „På grund af Guds løfte vaklede han ikke af mangel på tro, men fik kraft ved sin tro, idet han gav Gud ære og var fuldt ud overbevist om at det Gud havde lovet, var han også i stand til at gøre.“
6. Hvordan gav Josua udtryk for sin tillid til Jehova?
6 For mere end 3400 år siden, da Josua var over hundrede år gammel og han gennem et langt liv havde erfaret hvor pålidelig Gud er, gav han selv denne grund til sin tillid: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ — Josua 23:14.
7, 8. Hvad gjorde trofaste kristne i det første århundrede for at redde livet, og hvad var grunden?
7 For omkring 1900 år siden var der mange ydmyge mennesker som viste at de ejede sand tro. De forstod ud fra opfyldelsen af Bibelens profetier at Jesus var Messias, og tog imod hans lære. Deres tro på hvad Jesus lærte, var grundlagt på De Hebraiske Skrifter og på hvad de selv havde set. Da Jesus fortalte at Guds dom ville komme over Judæa og Jerusalem på grund af manglende tro hos jøderne, troede de ham derfor. Og da han fortalte dem hvad de skulle gøre for at redde livet, gjorde de det.
8 Jesus fortalte dem der troede på ham, at de skulle flygte når Jerusalem var omringet af krigshære. De romerske hære kom ganske rigtigt imod Jerusalem i år 66, men trak sig derpå af en eller anden uforklarlig grund tilbage. Det var for de kristne signalet til at de skulle forlade byen, for Jesus havde sagt: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.“ (Lukas 21:20, 21) De der havde sand tro, forlod Jerusalem og dens omegn og flygtede i sikkerhed.
Følgen af ikke at have tro
9, 10. (a) Hvordan viste de religiøse ledere deres manglende tro på Jesus? (b) Hvad var følgen af denne mangel på tro?
9 Hvad gjorde de der manglede sand tro? De flygtede ikke da de havde mulighed for det. De mente at deres ledere kunne frelse dem. Men disse ledere og deres tilhængere havde også set vidnesbyrdene om at Jesus var Messias. Hvorfor troede de da ikke på hvad han sagde? Fordi deres hjerte var ondt. Det var blevet afsløret da de så mange i det jævne folk flokkes om Jesus efter at han havde oprejst Lazarus. Johannes 11:47, 48 fortæller: „Så samlede de øverste præster og farisæerne Sanhedrinet [den jødiske højesteret] og sagde: ’Hvad skal vi gøre, for dette menneske [Jesus] gør mange tegn? Hvis vi lader ham fortsætte således, vil alle få tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort sted og vor nation.’“ Og der siges i vers 53: „Fra den dag af lagde de så råd op om at dræbe ham.“
10 Jesus havde udført et stort mirakel ved at bringe Lazarus tilbage fra de døde. Men netop derfor ville de religiøse ledere have Jesus dræbt. Deres himmelråbende ondskab afsløredes yderligere da de øverste præster lagde råd op om også at dræbe Lazarus, „for på grund af ham gik mange af jøderne derud og fik tro på Jesus“. (Johannes 12:10, 11) Lazarus var lige blevet oprejst fra de døde, og nu ønskede de at se ham død igen! De interesserede sig ikke for hvad der var Guds vilje, eller hvad der var godt for folket. De var selviske, kun optaget af deres egen position og deres egen fordel. „De elskede ære fra mennesker mere end selv ære fra Gud.“ (Johannes 12:43) Men de måtte betale for deres mangel på tro. I år 70 vendte de romerske hære tilbage og ødelagde både deres sted og deres nation, og mange af dem mistede livet.
Tro i vor tid
11. Hvordan viste nogle ved begyndelsen af dette århundrede at de ejede sand tro?
11 Også i dette århundrede har der været mænd og kvinder som har ejet sand tro. I begyndelsen af 1900-tallet nærede folk i almindelighed forventning om en fredfyldt og lykkelig fremtid. På den tid forkyndte de der troede på Jehova, imidlertid at menneskeheden var på vej ind i historiens hidtil vanskeligste tid. Det havde Guds ord forudsagt i Mattæusevangeliet, kapitel 24, i Andet Timoteusbrev, kapitel 3, og andre steder. Det som disse troens mænd og kvinder sagde, skete virkelig. Det begyndte med den første verdenskrig i 1914. Da kom verden ind i sine „sidste dage“, hvor der ville være „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Hvordan kan det være at Jehovas tjenere vidste hvordan verdensforholdene ville udvikle sig, når andre ikke gjorde? Fordi de ligesom Josua havde tro på at ikke ét af Jehovas ord ville slå fejl.
12. Hvilket løfte fra Jehova har hans tjenere fuld tillid til i dag?
12 I dag udgør Jehovas tjenere, som sætter deres lid til ham, næsten seks millioner i hele verden. Ud fra vidnesbyrdene om at Guds profetiske ord går i opfyldelse, véd de at han snart vil gøre ende på denne voldsprægede, umoralske verden. De er derfor overbeviste om at den tid er nær da de vil se opfyldelsen af Første Johannesbrev 2:17: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ De har fuld tillid til at Jehova vil opfylde dette løfte.
13. Hvor meget kan vi stole på Jehova?
13 Hvor meget kan vi stole på Jehova? Så meget at vi kan sætte livet ind på at tjene ham. Hvis vi skulle miste livet fordi vi tjener ham, vil han give os et nyt og meget bedre liv i opstandelsen. Jesus gav os denne forsikring: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene [det vil sige i Guds erindring] skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Kender vi nogen læge, videnskabsmand, forretningsmand, politisk leder eller noget andet menneske der kan kalde de døde frem? Nej, alt hvad vi har set indtil nu, viser at de ikke kan. Men Jehova kan, og han vil gøre det!
En vidunderlig fremtid for dem der har tro
14. Hvilken vidunderlig fremtid lover Gud dem der har tro?
14 Jesus viste at der med sikkerhed ville komme en ny verden under Guds himmelske rige, da han sagde: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) Det var en bekræftelse af Guds løfte i Salme 37:29: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ Og umiddelbart før sin død sagde Jesus til en forbryder der gav udtryk for sin tro på ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) Ja, som kongen i Guds rige vil Jesus sørge for at denne mand bliver oprejst til liv på jorden med muligheden for at leve evigt i Paradiset. I dag kan de der har tro på Jehovas rige, også se frem til at leve i Paradiset. „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — Åbenbaringen 21:4.
15, 16. Hvorfor vil der herske fred i den nye verden?
15 Lad os i tankerne foretage en rejse til denne nye verden. Lad os forestille os at vi allerede er der. Vi lægger med det samme mærke til at mennesker overalt er glade og bor fredeligt sammen. De lever under forhold der ligner dem der beskrives i Esajas 14:7: „Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.“ Hvordan kan det være? For det første lægger vi mærke til at der ikke er nogen lås på dørene. Det er ikke nødvendigt, for der er ingen tyve eller voldsmænd. Det er nøjagtig som Guds ord har sagt det vil være: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ — Mika 4:4.
16 Der er heller ikke krig, for i denne nye verden er krig afskaffet. Alle våben er blevet omdannet til at tjene fredelige formål. Esajas 2:4 har fået sin fulde opfyldelse: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ Men er det ikke hvad vi forventede? Mange indbyggere i den nye verden havde jo allerede gjort dette mens de tjente Gud i den gamle verden.
17. Hvordan vil forholdene være under Guds rige med hensyn til boliger og mad?
17 Der er også noget andet vi lægger mærke til. Der er ingen fattigdom. Der er ingen der bor i faldefærdige rønner eller usle slumboliger, ingen er klædt i pjalter eller er hjemløse. Alle har et godt og behageligt hjem i velholdte omgivelser med smukke træer og blomster. (Esajas 35:1, 2; 65:21, 22; Ezekiel 34:27) Der er heller ingen der sulter, for Jehova har opfyldt sit løfte om at der vil være rigeligt med føde til alle: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ (Salme 72:16) Ja, under Guds riges styre vil et smukt paradis brede sig til hele jorden sådan som det var Guds hensigt fra begyndelsen i Edens have. — 1 Mosebog 2:8.
18. Hvad vil ikke længere være en trussel mod menneskene?
18 Man forundres også over den kraft og energi der præger alle. Det er fordi de nu er fuldkomne på sind og legeme. Der er ikke længere nogen sygdom, smerte eller død. Ingen sidder i en kørestol eller ligger i en hospitalsseng. Alt det hører fortiden til. (Esajas 33:24; 35:5, 6) Heller ikke dyrene udgør længere nogen trussel mod menneskene; de er gjort fredelige ved Guds magt. — Esajas 11:6-8; 65:25; Ezekiel 34:25.
19. Hvorfor vil man i den nye verden hver dag kunne „glæde sig over megen fred“?
19 Det er en ny og fantastisk civilisation som de trofaste indbyggere i den nye verden er ved at opbygge! Alle deres kræfter og evner og alle jordens rigdomme bruges til gavnlige, ikke skadelige, formål, til samarbejde, ikke konkurrence. Alle man møder, er nogen man kan stole på, for alle er „oplært af Jehova“, sådan som Gud har lovet. (Esajas 54:13) Da alle lader sig lede af Guds love, vil jorden være „fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. (Esajas 11:9) Indbyggerne i den nye verden vil hver eneste dag kunne „glæde sig over megen fred“, sådan som Salme 37:11 lover.
En lykkelig fremtid sikret
20. Hvad skal vi gøre for at komme til at opleve en fremtid med fred?
20 Hvad skal vi gøre for at komme til at opleve denne lykkelige fremtid? Esajas 55:6 siger: „Søg Jehova mens han kan findes. Kald på ham mens han er nær.“ Og mens vi søger, bør vores indstilling være som beskrevet i Salme 143:10: „Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud.“ De der lader sig oplære af Jehova, kan vandre uangribeligt for ham i disse sidste dage og se frem til en lykkelig fremtid. „Mærk dig den uangribelige og hold øje med den retskafne, for den mand har en fremtid med fred. Men overtræderne tilintetgøres, hver og én; de ugudeliges fremtid afskæres.“ — Salme 37:37, 38.
21, 22. Hvad er Gud i færd med at danne, og hvilken oplæring finder nu sted?
21 Jehova er nu i færd med at drage alle der ønsker at gøre hans vilje, til sig. De kommer fra alle nationer, og han former dem så de kan danne grundvolden i et nyt samfund på jorden, sådan som den bibelske profeti har forudsagt: „I de sidste dage [den tid vi nu oplever] vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top . . . Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg [den ophøjede, sande tilbedelse af ham] . . . han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’“ — Esajas 2:2, 3.
22 Åbenbaringen 7:9 beskriver dem som „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“, og vers 14 siger videre: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel,“ det vil sige overlever afslutningen på den nuværende tingenes ordning. De der udgør den nye verdens grundvold, tæller nu næsten seks millioner, og mange nye slutter sig til hvert år. Alle disse trofaste tjenere for Jehova oplæres nu til liv i hans nye verden. De lærer alt hvad der skal til — både i åndelig henseende og på andre områder — for at omdanne jorden til et paradis. De sætter hele deres lid til at Paradiset vil blive en realitet, for „trofast er han som gav løftet“. — Hebræerne 10:23.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad førte mangel på tro til i det første århundrede?
◻ Hvor meget kan de der tjener Gud, stole på ham?
◻ Hvilken fremtid venter der dem der har tro?
◻ Hvad skal vi gøre for at sikre os en lykkelig fremtid i Guds nye verden?
[Illustration på side 18]
Jehova er nu i færd med at danne grundvolden til et nyt samfund på jorden