Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w98 1/5 s. 5-7
  • Hvem er Jehova?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvem er Jehova?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad betyder hans navn?
  • Jehovas fremherskende egenskaber
  • Alle nationers Gud
  • Fordele ved at kende Jehova
  • Hvem er Jehova?
    Hvem er Jehova?
  • Lær Gud at kende
    Hvordan man får et godt liv
  • Hvem er den sande Gud?
    Kundskab der fører til evigt liv
  • Det største af alle navne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
w98 1/5 s. 5-7

Hvem er Jehova?

JEHOVA sagde engang til en af sine trofaste tjenere: „Intet menneske kan se mig og leve.“ (2 Mosebog 33:20) „Gud er en ånd,“ og kan ikke ses rent fysisk. (Johannes 4:24) Hvis vi midt på dagen rettede blikket direkte mod solen, ville vort syn blive ødelagt. På tilsvarende måde ville det være katastrofalt for os at betragte den kolossale energikilde der ikke alene har skabt vor egen sol, men også de utallige andre sole i universet.

Heldigvis er det ikke nødvendigt at se Gud for at lære ham at kende. Bibelen fortæller hvem der har tilvejebragt jorden, denne smukke gave, og den beskriver også hans personlighed. Det er derfor umagen værd at undersøge Bibelen for at få kendskab til den „Fader“ der har skænket os livet og foræret os et smukt hjem hvor vi kan glæde os over at leve.

Hvad betyder hans navn?

Alle navne har en betydning, selv om mange måske ikke længere kender den. Navnet David stammer for eksempel fra et hebraisk ord der betyder „elsket“. Skaberens navn, Jehova, har også en betydning. Hvad betyder det? I Bibelen, på grundsproget hebraisk, skrives det guddommelige navn med fire bogstaver, JHWH, og det forekommer næsten 7000 gange i den hebraiske del af Bibelen. Man mener at det betyder „Han lader (får til at) blive“. Det indebærer at Jehova viseligt lader sig selv blive alt hvad han behøver for at gennemføre sine hensigter. Han er Skaber, Dommer, Frelser og Livets Opretholder. Derfor kan han opfylde sine løfter. På hebraisk står navnet Jehova desuden i en bøjningsform der betegner en handling der er ved at blive udført. Jehova lader altså til stadighed sig selv blive den der gennemfører sine hensigter. Han er en levende Gud.

Jehovas fremherskende egenskaber

Bibelen beskriver Skaberen som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd“. (2 Mosebog 34:6, 7) Udtrykket „loyal hengivenhed“ er en oversættelse af et meget betydningsmættet hebraisk ord. Det betegner en venlighed eller godhed der i hengivenhed eller kærlighed knytter sig til genstanden for denne følelse indtil formålet med den er nået. Det kan også oversættes med „loyal kærlighed“. Jehovas venlighed og godhed knytter sig kærligt til hans skabninger mens han gennemfører sin forunderlige hensigt. Bør vi ikke værdsætte at den der har skænket os livet, viser os en sådan kærlighed?

Jehova er sen til vrede og hurtig til at tilgive vore synder. Det er en stor glæde at have et nært forhold til en sådan person. Men han ser ikke gennem fingre med synd. Han siger: „Jeg, Jehova, elsker ret, hader røveri sammen med uretfærdighed.“ (Esajas 61:8) Som retfærdighedens Gud vil han ikke for evigt tolerere skamløse syndere som fremturer i ondskab. Vi kan derfor være forvissede om at Jehova til sin bestemte tid vil rette op på denne verdens uretfærdigheder. Han vil ikke svigte dem der har måttet lide.

Det er ikke nemt at bevare en fuldkommen balance mellem kærlighed og retfærdighed. De der har børn, vil sikkert indrømme at det er svært at afgøre hvornår, hvordan og i hvilken grad man skal irettesætte dem når de gør noget forkert. Det kræver stor visdom at afveje retfærdighed med kærlig medfølelse. Jehova udviser til overmål en sådan visdom i den måde han behandler os på. (Romerne 11:33-36) Ja, hans visdom ses overalt, eksempelvis i det underfulde skaberværk han har omgivet os med. — Salme 104:24; Ordsprogene 3:19.

Men visdom alene gør det ikke. Hvis Skaberen skal kunne gennemføre sin vilje, må han også have magt, og Bibelen beskriver ham som meget magtfuld: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ (Esajas 40:26) Med sin „vældige styrke“ får Jehova gennemført sin hensigt. Føler vi os ikke tiltrukket af denne egenskab hos Gud?

Alle nationers Gud

’Men er Jehova ikke „Det Gamle Testamentes“ Gud, fortidens Israels Gud?’ spørger du måske. Det er rigtigt at Jehova åbenbarede sig for israelitterne. Som den der skabte det første menneskepar, er Jehova imidlertid den Gud „hvem enhver slægt . . . på jorden skylder sit navn“. (Efeserne 3:15) Hvis det er passende at vise sine forfædre respekt, vil det så ikke også være passende at vise lydighed mod ham der har givet liv til det første menneske, vor fælles forfader, som alle de slægter der findes på jorden i dag, stammer fra?

Menneskets Skaber er ikke snæversynet. Det er rigtigt at han i en periode havde et særligt forhold til Israels nation. Men selv dengang tog han med åbne arme imod alle der påkaldte hans navn. En vís konge af Israel sagde i en bøn til Jehova: „[Måtte du høre] udlændingen, som ikke tilhører dit folk Israel men kommer fra et fjernt land på grund af dit navn . . ., og gøre efter alt hvad udlændingen råber til dig om, for at alle jordens folk kan lære dit navn at kende.“ (1 Kongebog 8:41-43) Også i dag kan folk fra alle nationer lære Jehova at kende og få et meningsfyldt forhold til ham. Hvordan berører dette os?

Fordele ved at kende Jehova

Lad os vende tilbage til illustrationen fra den foregående artikel. Hvis man modtager en gave, smukt indpakket, vil man selvfølgelig gerne vide hvad den skal anvendes til. Hvordan skal man bruge den, og hvordan kan man bedst passe på den? På samme måde vil vi gerne vide hvad der var Guds hensigt da han beredte jorden til os. Bibelen siger at han „ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“, det vil sige bebos af mennesker. — Esajas 45:18.

Men de fleste er tilsyneladende ligeglade med den gave de har fået af Skaberen. De er ved at ødelægge jorden og har derved pådraget sig Jehovas mishag. I overensstemmelse med det hans navn står for, er Jehova imidlertid besluttet på at gennemføre sin oprindelige hensigt med mennesket og jorden. (Salme 115:16; Åbenbaringen 11:18) Han vil rense og renovere jorden og give den i arv til dem der er villige til at leve deres liv som hans lydige børn. — Mattæus 5:5.

Bibelens sidste bog beskriver hvordan forholdene vil være til den tid: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. . . . Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Ingen vil græde af sorg over at have mistet en af deres kære. Ingen vil i desperation råbe om hjælp eller føle den smerte som dødbringende sygdomme kan forvolde. Selv ’døden tilintetgøres’. (1 Korinther 15:26; Esajas 25:8; 33:24) Det var et sådant liv Gud ønskede at vi skulle glæde os over da han skabte de første mennesker.

Allerede nu kan man blandt Jehovas tilbedere få en forsmag på sådanne paradisiske forhold. Gud siger til dem: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ (Esajas 48:17) Jehova er en kærlig Fader som lærer os, sine børn, den bedste livsform. De normer han har opstillet, er ikke unødvendige begrænsninger, men en kærlig beskyttelse. Følger man dem, vil man opnå sand frihed og lykke sådan som der står skrevet: „Og Jehova er Ånden; og hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ (2 Korinther 3:17) Ved at følge Bibelens normer har de der anerkender hans herredømme, allerede nu opnået en fred i sindet som til sin tid vil råde i hele verden. — Filipperne 4:7.

Jehova er som en gavmild Fader for os. Vil du gerne lære mere om den der står bag alle skaberværkets undere? Det kan få uvurderlig betydning for dig allerede nu og medføre evige velsignelser i fremtiden.

[Illustration på side 5]

Guds navn skrevet med fire hebraiske bogstaver findes i mange gamle kirkebygninger.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del