De gjorde Jehovas vilje

Job belønnes for sin uangribelighed

JOB viste andre medfølelse. Han tog sig af enker, faderløse og nødstedte og førte deres sag. (Job 29:12-17; 31:16-21) En dag blev han pludselig ramt af en frygtelig ulykke og mistede sin rigdom, sine børn og sit helbred. Denne retskafne mand, som før havde været en støtte for de undertrykte, fik sørgeligt nok ikke selv megen hjælp i sine trængsler. Hans egen hustru sagde endda til ham: „Forband Gud og dø!“ Og hans såkaldte venner Elifaz, Bildad og Zofar havde ingen trøst at give ham. De antydede tværtimod at Job havde syndet, og at hans lidelser derfor var velfortjente. — Job 2:9; 4:7, 8; 8:5, 6; 11:13-15.

Trods mange prøvelser forblev Job trofast. Det var grunden til at Jehova senere viste Job barmhjertighed og velsignede ham. Beretningen om hvordan han gjorde dette, er en forsikring til alle Guds tjenere om at de også på et tidspunkt vil blive belønnet hvis de bevarer deres uangribelighed.

Frikendelse og genoprettelse

Jehova irettesatte først Elifaz, Bildad og Zofar idet han sagde til Elifaz, som åbenbart var den ældste: „Min vrede er blusset op mod dig og dine to venner, for I har ikke talt sandt om mig, sådan som min tjener Job. Tag jer derfor syv tyre og syv væddere og gå hen til min tjener Job og bring et brændoffer for jer selv; og min tjener Job vil bede for jer.“ (Job 42:7, 8) Tænk på hvad dette indebar for disse tre mænd!

Jehova krævede at Elifaz, Bildad og Zofar skulle bringe ham et ganske stort offer, måske for at indprente dem alvoren af deres synd. De havde jo, enten forsætligt eller uforsætligt, spottet Jehova ved at sige at ’han ikke tror sine tjenere’, og at det egentlig ikke betød noget for ham om Job var trofast eller ej. Elifaz hævdede endda at Job i Guds øjne ikke var mere værd end et møl! (Job 4:18, 19; 22:2, 3) Ikke overraskende at Jehova sagde: „I har ikke talt sandt om mig.“

Men det var ikke det eneste Elifaz, Bildad og Zofar var skyldige i. De havde også syndet mod Job personligt ved at sige at hans problemer var selvforskyldte. Deres uberettigede beskyldninger og fuldstændige mangel på empati gjorde Job så bitter og deprimeret at han udbrød: „Hvor længe vil I plage min sjæl og knuse mig med ord?“ (Job 10:1; 19:2) Forestil dig disse tre mænds skamfulde ansigter da de nu mens Job så på det, skulle bringe et offer for deres synder!

Men Job måtte ikke fryde sig over deres ydmygelse. Jehova krævede at han skulle bede for sine anklagere. Job fulgte Jehovas befaling til punkt og prikke og blev velsignet for det. Det første der skete var at Jehova helbredte hans frygtelige sygdom. Dernæst kom Jobs brødre og søstre og tidligere bekendte for at trøste ham, „og de gav ham hver et pengestykke, og hver en guldring.“a Job kom desuden til at eje „fjorten tusind får og seks tusind kameler og et tusind spand hornkvæg og et tusind hunæsler“.b Og Jobs hustru blev øjensynlig forsonet med ham. Med tiden blev han velsignet med syv sønner og tre døtre, og han oplevede at se fire generationer af sine efterkommere. — Job 42:10-17.

Hvad vi kan lære

Job er et godt eksempel for Guds tjenere i dag. Han var „uangribelig og retskaffen“, et menneske som Jehova var stolt over at kalde „min tjener“. (Job 1:8; 42:7, 8) Dermed ikke sagt at Job var fuldkommen. På et tidspunkt under sine trængsler fik han fejlagtigt den tanke at det var Gud der var årsag til hans ulykke. Han kritiserede tilmed den måde Gud behandler mennesker på. (Job 27:2; 30:20, 21) Og han retfærdiggjorde sig selv i stedet for Gud. (Job 32:2) Men Job nægtede at vende sin Skaber ryggen, og han tog ydmygt imod Guds retledning. ’Jeg talte, men jeg forstod ikke,’ indrømmede han. ’Jeg tager det i mig og angrer i støv og aske.’ — Job 42:3, 6.

Når vi prøves, kan vi også komme til at tænke, tale og handle på en måde der ikke er passende. (Jævnfør Prædikeren 7:7.) Men hvis vi har dyb kærlighed til Gud, vil vi ikke gøre oprør imod ham eller blive bitre fordi han tillader at vi oplever modgang. Vi vil i stedet bevare vores uangribelighed og med tiden høste store velsignelser. Salmisten sagde om Jehova: „Mod den loyale handler du loyalt.“ — Salme 18:25.

Inden Job genvandt sit helbred, forlangte Jehova at han skulle bede for dem der havde syndet imod ham. Det kan vi lære noget af. Jehova kræver at vi tilgiver dem der har syndet imod os, før han vil tilgive vore synder. (Mattæus 6:12; Efeserne 4:32) Hvis vi er uvillige til at tilgive andre selv om der er fornuftige grunde til at gøre det, kan vi da forvente at Jehova vil vise os barmhjertighed? — Mattæus 18:21-35.

Vi kommer alle en gang imellem ud for modgang. (2 Timoteus 3:12) Men vi kan som Job bevare vores uangribelighed og dermed blive rigt belønnet. Jakob skrev: „Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvordan Jehova lod det ende, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ — Jakob 5:11.

[Fodnoter]