Nyt fra Rigets arbejdsmark
Enhver mulighed bliver brugt
JEHOVAS VIDNER er verden over kendt for deres bibelundervisningsarbejde. Men de tilbyder også undervisning der gavner samfundet på andre måder. At denne samfundsnyttige tjeneste er blevet godt modtaget, viser følgende oplevelser fra Ecuador.
◻ Ledelsen på en stor glasfabrik ville gerne arrangere et kursus om familieværdier for sine ansatte. Personalechefen opfordrede adskillige katolske præster til at deltage, men ingen reagerede. En præst fortalte ham at der var så få præster som egnede sig til at tale over dette emne, at der sandsynligvis ikke var nogen til rådighed. Da et af Jehovas vidner der var ansat på fabrikken, hørte om dette, sørgede vedkommende for at fabrikken kunne blive besøgt af en broder som ofte forkynder i forretningsdistrikter.
Næste dag henvendte broderen sig til personalechefen med et forslag til en kursusplan. Han viste ham en liste med emner der var hentet fra forskellige af Vagttårnsselskabets publikationer. Chefen, der var synligt imponeret, udvalgte tre emner man kunne drøfte — forholdet til andre, adfærd på arbejdspladsen og adfærd i familien. Man sørgede dernæst for at alle ansatte kunne få gavn af oplysningerne.
De ansatte blev delt op i syv grupper med tredive i hver, og tre kvalificerede brødre forestod undervisningen. Hvad blev resultatet? En del af de ansatte bad om at blive besøgt i deres hjem, og der blev spredt 216 bibelske publikationer til studiebrug. Arrangementet havde gjort så stort et indtryk på ledelsen at man spurgte forkynderne om de kunne forberede endnu en foredragsrække.
◻ I Ecuador har man for nylig vedtaget en lov som tillader skolerne at undervise i religion. En missionærsøster henvendte sig til en forstanderinde for en grundskole og spurgte hende hvordan den nye lov blev ført ud i praksis. Forstanderinden forklarede at man havde planlagt at undervise i Mariadyrkelsen, men at det aldrig var blevet til noget. Søsteren sagde at en sådan undervisning godt kunne udgøre et problem for ikkekatolske børn. Det var forstanderinden helt enig i. „Vi tilbyder et kursus i Bibelens moralnormer som ikke tvinger nogen til at godtage en bestemt religion,“ sagde missionæren. Forstanderinden svarede: „Hvornår kan du komme? I overmorgen?“ Efter at missionæren havde vist hende bogen Vi lytter til den store Lærer, blev det bestemt at de skulle drøfte kapitlet „Lykkelige er de fredsommelige“.
Da missionæren kom igen, besøgte hun syv forskellige klasser på tre timer, og forstanderinden lyttede med. Efter at søsteren havde undervist eleverne i en femteklasse, sagde en af dem: „Frøken, De må endelig huske at besøge eleverne i sjette klasse. De prøver altid at give os bank og begynde en slåskamp!“ En lærer bemærkede: „Det er meget vigtigt at tale om vold. Vi må bruge mere tid til at behandle dette emne.“
Søsteren blev bedt om at besøge skolen igen for at tale med eleverne om emner som lydighed og det at lyve. Indtil nu har resultaterne været meget positive. Når børnene nu ser missionærsøsteren på gaden, løber de hen for at hilse på hende og stiller hende bibelske spørgsmål. Andre præsenterer hende stolt for deres forældre. Desuden er der blevet påbegyndt et hjemmebibelstudium med to af eleverne.