Hvad blev Jorden skabt til?
Blev vor smukke planet frembragt af en vís Skaber, som har en hensigt med Jorden og mennesket? Det spørgsmål bør vi alle overveje. Et tilfredsstillende svar på dette spørgsmål kan hjælpe os til at se hvilken fremtid Jorden vil få.
MANGE forskere som har foretaget et grundigt studium af Jorden og universet, har fundet vidnesbyrd som tyder på at der findes en Skaber, at der står en Gud bag. Overvej følgende bemærkninger fra en af dem.
Professor Paul Davies skriver i bogen The Mind of God: „Eksistensen af et ordenspræget, sammenhængende univers med stabile, velorganiserede, komplekse strukturer forudsætter ganske bestemte love og tilstande.“
Efter at have omtalt nogle „sammentræf“ som astrofysikere og andre forskere har bemærket, tilføjer professor Davies: „Tilsammen udgør de et imponerende vidnesbyrd om at livet som vi kender det, er særdeles følsomt over for de fysiske loves natur og afhængigt af nogle tilsyneladende tilfældigheder vedrørende de reelle størrelser som naturen har valgt at tildele forskellige partiklers masse, energiindhold og så videre. . . . Det må være tilstrækkeligt at sige at hvis vi kunne træde i Guds sted og vælge værdien af disse størrelser efter behag ved at dreje på nogle knapper, ville vi opdage at næsten enhver mulig indstilling af disse knapper ville gøre universet ubeboeligt. I nogle tilfælde lader det til at de forskellige knapper må være indstillet med uhyre stor præcision for at der kan eksistere liv i universet. . . . Den omstændighed at selv små forandringer i tingenes tilstand kunne gøre det umuligt for os mennesker at iagttage universet, er meget tankevækkende.“
Mange mener at sådanne opdagelser tyder på at Jorden og resten af universet er blevet frembragt af en Skaber med en hensigt. Hvis det er korrekt, må vi prøve at finde ud af hvorfor han i sin tid skabte Jorden. Vi har også behov for at vide hvad der er hans hensigt med den. I den forbindelse støder man på et mærkværdigt modsætningsforhold. Trods ateismens store udbredelse er der overraskende mange der stadig tror på at der findes en vís Skaber. De fleste af kristenhedens kirker taler om en almægtig Gud og om universets Skaber. Alligevel er det meget sjældent at nogle af disse trossamfund med overbevisning taler om hvad der er Guds hensigt med Jorden i fremtiden.
Hvad siger Bibelen?
Det vil være fornuftigt at hente oplysning angående sådanne emner fra en kilde som mange mener at Skaberen står bag. Denne kilde er Bibelen. En af dens enkleste og klareste udtalelser om Jordens fremtid findes i Prædikeren 1:4: „En generation går bort, og en generation kommer; men jorden består evindelig.“ (Prædikeren 1:4) Bibelen forklarer meget tydeligt Guds hensigt med at skabe Jorden. Den fortæller også at han, for at opretholde livet på den, anbragte den det helt rigtige sted i universet og i forhold til Solen. Den almægtige Gud inspirerede profeten Esajas til at skrive: „Således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos: ’Jeg er Jehova, og der er ingen anden.’“ — Esajas 45:18.
Men det er jo en kendsgerning at mennesket har udviklet midler hvormed man kan udslette alt liv på Jorden. I sin uforlignelige visdom har Gud imidlertid erklæret at han vil gribe ind før menneskeheden når så langt. Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, indeholder dette beroligende løfte: „Nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid til at de døde skal dømmes, og til at give lønnen til dine trælle profeterne og til de hellige og til dem som frygter dit navn, de små og de store, og til at ødelægge dem der ødelægger jorden.“ — Åbenbaringen 11:18.
Jehova åbenbarer hvad hans oprindelige formål var med at skabe Jorden, denne „juvel“ i rummet, som en astronaut engang har kaldt den. Det var Guds hensigt at Jorden skulle blive et verdensomspændende, trygt paradis, beboet af mænd og kvinder som skulle leve i fred og harmoni med hinanden. Det første menneskepar skulle sætte børn i verden så Jorden lidt efter lidt blev befolket. Til glæde og fornøjelse for dette par havde Jehova allerede skabt paradisiske tilstande på et lille begrænset område af Jorden. Efterhånden som der i århundredernes løb ville blive flere og flere familier, ville Edens have gradvist blive udvidet indtil Første Mosebog 1:28 ville være opfyldt: „Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.’“
Betyder den sørgelige forfatning som Jorden og dens beboere i dag befinder sig i, at Guds oprindelige hensigt med Jorden er slået fejl? Eller har han, på grund af menneskehedens egenrådighed, ombestemt sig og besluttet at lade Jorden blive fuldstændig ødelagt for derefter at ’begynde på en frisk’, så at sige? Nej, ingen af delene; det kan vi være forvissede om. Bibelen fortæller at Jehovas hensigter, uanset hvad de går ud på, altid til sidst vil blive gennemført. Uanset hvad han beslutter, kan ingen personer eller nogen uventet udvikling krydse hans planer. Han forsikrer os: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.
Guds hensigt er ikke ændret
Efter Adam og Evas frafald og bortvisning fra Edens have stod det klart at Guds hensigt angående et jordisk paradis ville blive gennemført uden dem. Jehova lod ved den lejlighed forstå at nogle af deres efterkommere ville følge hans oprindelige befaling. Det ville ganske vist tage tid, ja mange hundrede år. Men vi har ingen oplysninger om hvor længe det ville have taget at opfylde Guds oprindelige hensigt såfremt både Adam og Eva havde bevaret deres fuldkommenhed og levet videre. Det er en kendsgerning at der ved afslutningen af Jesu Kristi tusindårige regeringstid — om godt tusind år — overalt på Jorden vil være paradisiske tilstande som dem der fandtes i Edens have, og at Jorden til den tid vil være befolket af fredelige og lykkelige efterkommere af det første menneskepar. Jehovas ufejlbarlige evne til altid at kunne gennemføre sin hensigt vil være endeligt fastslået.
Til den tid vil de spændende profetier som Gud for længe siden inspirerede sine tjenere til at nedskrive, få en storslået opfyldelse. Det gælder for eksempel profetien i Esajas 11:6-9: „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem. Og både koen og bjørnen vil græsse; deres unger ligger sammen. Og løven æder halm som kvæget. Og det diende barn leger over brilleslangens hul, og barnet der er vænnet fra, rækker sin hånd ud over giftsnogens lysåbning. De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“
Dårligt helbred, dødbringende sygdomme, ja selv døden vil høre fortiden til. Det kan nok ikke udtrykkes klarere end med disse enkle ord fra Bibelens sidste bog: „Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.
Vi kan derfor være ved godt mod. Vores smukke Jord vil bestå. Måtte det være vort privilegium at overleve afslutningen på denne onde tingenes ordning og al den ødelæggelse den har forvoldt på Jorden. Guds rene, nye verden er nær. Mange af vore kære vil opstå fra de døde som følge af opstandelsens mirakel. (Johannes 5:28, 29) Ja, Jorden er her for at blive, og vi kan forblive på den og glæde os over den.