Omsider retfærdighed for alle

„Vi vil bestræbe os for at lytte på en ny måde . . . til de forurettede, de foruroligede og dem der i fortvivlelse har opgivet håbet om at blive hørt. . . . Det vi mangler, er at føre loven ud i praksis: omsider at sikre at ligesom alle fødes lige i værdighed for Gud, fødes alle lige i værdighed for mennesker.“ — USA’s tidligere præsident Richard Milhous Nixons tiltrædelsestale den 20. januar 1969.

NÅR konger, præsidenter og premierministre tiltræder deres embede, har de for skik at tale om retfærdighed. Richard Nixon var ingen undtagelse. Men hans smukke ord mister deres glans når de ses i historiens kolde og nøgterne lys. Til trods for at Nixon havde forpligtet sig til at „føre loven ud i praksis“, blev han senere dømt for lovovertrædelser og tvunget til at gå af. Nu, næsten tredive år senere, kræver ’de forurettede, de foruroligede og de fortvivlede’ stadig at blive hørt.

Men som utallige velmenende politiske ledere har erfaret, er dét at lytte til de nødstedte i samfundet og at tage sig af deres klagemål ikke nogen let opgave. ’Retfærdighed for alle’ har vist sig at være et mål der er vanskeligt at nå. For mange hundrede år siden blev der imidlertid givet et løfte som fortjener vores opmærksomhed — et bemærkelsesværdigt løfte om retfærdighed.

Gennem sin profet Esajas forsikrede Gud sit folk om at han ville udvælge og sende en „tjener“ til dem. Jehova sagde: „Jeg har lagt min ånd på ham. Ret vil han bringe ud til nationerne.“ (Esajas 42:1-3) Ingen jordisk hersker ville vove at komme med en så vidtrækkende erklæring om at indføre varig retfærdighed for alle nationer. Kan man stole på dette løfte? Er det muligt at gennemføre et så usædvanligt projekt?

Et løfte vi kan stole på

Hvor meget man kan stole på et løfte, afhænger af hvem der giver det. I dette tilfælde er det den almægtige Gud selv der erklærer at hans „tjener“ vil indføre retfærdighed på hele jorden. I modsætning til politikere står Jehova altid ved sit ord. ’Det er umuligt for ham at lyve,’ forsikrer Bibelen os. (Hebræerne 6:18) Gud har eftertrykkeligt sagt: „Det som jeg har besluttet at gøre, vil blive gjort.“ — Esajas 14:24, TEV.

Vores tillid til dette løfte underbygges også af den måde Guds udvalgte „tjener“, Jesus Kristus, levede sit liv på. En der vil indføre retfærdighed, må selv elske retfærdighed og leve i overensstemmelse dermed. Jesus levede et liv der tydeligt viste at han „elskede retfærdighed og hadede lovløshed“. (Hebræerne 1:9) Det han sagde, det han gjorde, ja, selv den måde han døde på, vidnede alt sammen om at han var en helt igennem retfærdig mand. Da Jesus døde, kunne en romersk centurion, der åbenbart overværede Jesu domfældelse og henrettelse, ikke lade være med at udbryde: „Dette menneske var virkelig retfærdigt.“ — Lukas 23:47.

Foruden at leve retfærdigt tog Jesus afstand fra den uretfærdighed der var så udbredt på hans tid, ikke ved at tilskynde til oprør eller revolution, men ved at lære enhver der ville høre, sand retfærdighed. Jesu bjergprædiken er en mesterlig beskrivelse af hvordan sand retfærdighed bør vises. — Mattæus, kapitlerne 5-7.

Jesus praktiserede det han forkyndte. Han ringeagtede ikke de spedalske, de „urørlige“ i det jødiske samfund. Han talte med dem, rørte ved dem og helbredte dem. (Markus 1:40-42) Han viste oprigtig interesse for alle dem han mødte, også de fattige og underkuede. (Mattæus 9:36) „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ — Mattæus 11:28.

Jesus nægtede frem for alt at lade den uretfærdighed der omgav ham, fordærve ham eller gøre ham bitter. Han gengældte aldrig ondt med ondt. (1 Peter 2:22, 23) Selv under de værste pinsler bad han for de soldater der pælfæstede ham. Han sagde: „Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.“ (Lukas 23:34) Jesus ’gjorde klart for nationerne hvad der er ret’. (Mattæus 12:18) Kunne der findes noget større bevis på at Gud ønsker at skabe en retfærdig verden end det eksempel hans egen søn satte?

Uretfærdighed kan overvindes

Også i dag findes der levende vidnesbyrd om at uretfærdighed kan overvindes. Både som enkeltpersoner og som organisation søger Jehovas vidner at overvinde fordomme, partiskhed, racisme og vold. Betragt følgende eksempel:

Pedroa var overbevist om at den eneste vej til retfærdige forhold for Baskerlandet, den del af Spanien hvor han boede, var gennem samfundsnedbrydende virksomhed. Han blev derfor medlem af en terroristorganisation som gav ham paramilitær træning i Frankrig. Efter endt træning fik han ordre til at danne en terroristgruppe og sprænge en politikaserne i luften. Hans gruppe var gået i gang med at fremstille sprængstofferne da politiet arresterede ham. Pedro sad 18 måneder i fængsel, men selv bag tremmerne fortsatte han med at være politisk aktiv. For eksempel tog han del i sultestrejker og skar ved en lejlighed sig selv i begge håndled.

Pedro kæmpede for det han anså for at være retfærdighed. Men så lærte han Jehova og hans hensigter at kende. Mens han var i fængsel, begyndte hans kone at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Da han blev løsladt, spurgte hun ham om han havde lyst til at overvære et af deres møder. Han gik med og blev så begejstret at han bad om selv at få et bibelstudium. Dette studium fik ham til at foretage store forandringer i hans indstilling og måde at leve på. I 1989 blev både han og hans kone døbt.

„Jeg takker Jehova for at jeg ikke har dræbt nogen i de år jeg var terrorist,“ siger Pedro. „I dag bruger jeg åndens sværd, Guds ord, Bibelen, for at andre kan høre budskabet om sand fred og retfærdighed — den gode nyhed om Guds rige.“ For nylig besøgte Pedro, der nu tjener som ældste i en af Jehovas Vidners menigheder, den samme politikaserne som han engang havde haft til hensigt at ødelægge. Men denne gang kom han for at forkynde et fredens budskab for de familier der bor der.

Jehovas vidner gør disse forandringer fordi de længes efter en retfærdig verden. (2 Peter 3:13) De har fuld tillid til Guds løfte om at han vil indføre retfærdighed, men de erkender også at de har pligt til selv at leve i overensstemmelse med retfærdige normer. Bibelen viser tydeligt at Gud forventer at vi gør vores del.

Så sæd med retfærdighed

Når man udsættes for uretfærdigheder, kan man føle sig fristet til at spørge: „Hvor er rettens Gud?“ Det var det jøderne på Malakias’ tid spurgte om. (Malakias 2:17) Mente Gud at de havde en berettiget grund til klage? Nej, de „trættede“ ham, blandt andet fordi de handlede troløst mod deres hustruer, der ikke længere var unge, idet de lod sig skille fra dem af en hvilken som helst grund. Jehova havde medfølelse med ’deres ungdoms hustruer som de havde handlet troløst imod, skønt de var deres medforbundne og deres pagtshustruer’. — Malakias 2:14.

Kan vi med rette klage over de uretfærdigheder der begås, hvis vi selv handler uretfærdigt? Hvis vi derimod søger at efterligne Jesus ved at fjerne fordomme og racisme fra vort hjerte, være upartiske og kærlige over for alle og ikke gengælde ondt med ondt, viser vi at vi går ind for retfærdighed.

Hvis vi vil høste retfærdighed, må vi, som Bibelen siger, ’så sæd med retfærdighed’. (Hoseas 10:12) Enhver personlig sejr over uretfærdighed har betydning, hvor lille den end synes at være. Som Martin Luther King, jr., skrev i sit brev Letter From Birmingham Jail er „uretfærdighed ét sted en trussel mod retfærdighed alle steder“. De der ’søger retfærdighed’, udvælges af Gud til at arve hans retfærdige nye verden, der snart er en realitet. — Zefanias 2:3.

Vi kan ikke basere vort håb om retfærdighed på menneskers løfter, som hviler på et usikkert grundlag, men vi kan trygt stole på det vor kærlige Skaber har lovet. Det var derfor Jesus sagde til sine disciple at de skulle blive ved med at bede om Guds riges komme. (Mattæus 6:9, 10) Jesus Kristus, der er dette riges udnævnte konge, „vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse“. — Salme 72:12, 13.

Uretfærdighed vil altså ikke fortsætte i det uendelige. Kristi herredømme over jorden vil for altid sejre over uretfærdigheden, sådan som Gud forsikrer os om gennem sin profet Jeremias: „Den tid kommer da jeg vil opfylde det løfte jeg har givet . . . Til den tid vil jeg vælge en retfærdig efterkommer af David som konge. Denne konge vil handle ret og retfærdigt i landet.“ — Jeremias 33:14, 15, TEV.

[Fodnote]