Et mislykket røveri i Vestafrika

FORTALT AF EUNICE EBUH

„Bevæbnede røvere havde planlagt deres overfald til den dag vi plejede at holde menighedsbogstudium i vores hjem. Vi åbnede som regel vores port på vid gab for brødre og søstre og interesserede. Det vidste røverne åbenbart, og de kendte også vores mødetider. Det viste sig at røverne den dag havde stjålet en bil et eller andet sted, og at de ventede ved vores port på det tidspunkt hvor vi plejede at holde studiet.

Tilfældigvis havde røverne valgt den uge hvor vi havde besøg af kredstilsynsmanden. Bogstudiet var derfor flyttet til rigssalen. Efter mødet skulle min mand til ældstemøde. Børnene og jeg plejede at gå hjem, men min mand bad os om at vente på ham fordi det kun skulle være et kort møde. Så vi ventede.

Bagefter ville bilen ikke starte. Kredstilsynsmanden og min mand kunne ikke reparere den. Og det kunne den mekaniker vi sendte bud efter, heller ikke.

Børnene var nødt til at gå hjem. Efter et stykke tid tog jeg også hjem. Jeg var hjemme omkring klokken 22.00. Da hverken jeg eller børnene kom kørende i bil, behøvede vi ikke at åbne den store port.

Da jeg kom ind i soveværelset, hørte jeg et meget højt skud. Jeg spekulerede på hvad der var sket. Jeg prøvede at ringe til politiet, men telefonen var død. Så løb jeg ned ad trappen og låste vores hoveddør af stål og skyndte mig derefter at låse mellemdøren. Derefter slukkede jeg lyset. Mine børn var panikslagne, men jeg sagde til dem at de skulle være rolige. Sammen bad vi til Jehova om at han ville beskytte os. Min mand var stadig henne i rigssalen, hvor han forsøgte at få bilen startet.

Jeg kiggede ud ad vinduet og så en mand ligge på gaden uden for porten. Det lod til at røverne var væk, og jeg hjalp derfor den sårede mand ind i min bil og kørte ham straks på hospitalet. Det var farligt, men jeg kunne ikke bare se til. Desværre døde han næste dag.

Trods denne tragedie kunne det være gået meget værre. På grund af kredstilsynsmandens besøg havde vi ikke bogstudiet i vores hjem. Da bilen gik i stykker, kunne vi ikke køre hjem sammen. Min mand, som røverne uden tvivl ville have overfaldet, kom ikke hjem før sent på aftenen. Disse og andre faktorer var til vores fordel den aften.

Jehova er vores tilflugt og vores borg. Det er som Bibelen siger: „Hvis ikke Jehova vogter byen, er det forgæves at vægteren har våget.“ — Salme 127:1.“