Hvordan får man et lykkeligt ægteskab?

Ville du springe ud i en flod uden først at have lært at svømme? En så tåbelig handling kunne være farlig eller endog dødbringende. Men tænk på hvor mange der styrter sig ud i ægteskabet uden at være forberedt på at skuldre det ansvar der følger med.

JESUS sagde: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ (Lukas 14:28) Det der gælder i forbindelse med bygning af et tårn, gælder også når man skal opbygge et ægteskab. De der overvejer at gifte sig, bør nøje beregne omkostningerne for at sikre sig at de kan leve op til de forpligtelser ægteskabet medfører.

Et nærmere blik på ægteskabet

At have en som man kan dele livets glæder og sorger med, er en stor glæde. Ægteskabet kan udfylde ensomhedens og fortvivlelsens tomrum. Det kan også tilfredsstille menneskets naturlige behov for kærlighed, samvær og fortrolighed. Det var med god grund at Gud sagde efter at have skabt Adam: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ — 1 Mosebog 2:18; 24:67; 1 Korinther 7:9.

Ægteskabet kan løse en hel del problemer, men skaber samtidig nogle andre. Hvorfor? Fordi ægteskabet er en forening af to personligheder der måske nok supplerer hinanden, men bestemt ikke er ens. Selv ægtefæller der har det godt sammen, vil derfor af og til komme ud for problemer. Den kristne apostel Paulus skrev at de der gifter sig, vil få „trængsel i kødet“, eller, som The New English Bible gengiver det, vil få „sorg og smerte“. — 1 Korinther 7:28.

Var Paulus lidt for pessimistisk? Nej, han tilskyndede blot dem der tænkte på at gifte sig, til at være realistiske. Den euforiske lykke over at føle sig tiltrukket af en anden giver ikke et sandt billede af hvordan ens ægteskab vil forme sig i månederne og årene efter bryllupsdagen. Ethvert ægteskab medfører særlige udfordringer og problemer. Spørgsmålet er ikke om de opstår, men om hvordan de skal tackles når de opstår.

Problemer giver manden og hustruen lejlighed til at vise ægtheden af deres kærlighed til hinanden. Det kan illustreres med et eksempel. Et krydstogtskib kan se meget imponerende ud når det ligger stille, fortøjet ved kajen. Men hvor sødygtigt det er, vil først vise sig når det er på åbent hav, måske midt i stormpiskede, frådende bølger. På samme måde kan styrken af et ægteskab ikke udelukkende bedømmes ud fra hvordan man har det sammen når alt står i et romantisk skær og man ikke har problemer. Ofte viser de ægteskabelige bånd først deres styrke når ægtefællerne udsættes for modgangens storme, som de i fællesskab må prøve at klare sig igennem.

Hvis det skal lykkes, må begge ægtefæller føle sig forpligtet, for det var Guds hensigt at en mand skulle „holde sig til sin hustru“, og at de to skulle „blive ét kød“. (1 Mosebog 2:24) Tanken om at forpligte sig virker afskrækkende på mange. Men det er kun rimeligt at to der elsker hinanden, ønsker at aflægge et højtideligt løfte til hinanden om at blive sammen. En sådan forpligtelse tilfører ægteskabet værdighed. Det giver manden og hustruen tillid til at de kan regne med hinandens støtte, uanset hvad der sker.a Hvis man ikke er indstillet på at påtage sig en sådan forpligtelse, er man ikke parat til at blive gift. (Jævnfør Prædikeren 5:4, 5.) Selv de der er gift, kan have brug for at blive mindet om hvor stor betydning forpligtelsen har for et varigt ægteskab.

Et nærmere blik på dig selv

Måske har du let ved at opregne de egenskaber din ægtefælle skal have. Langt vanskeligere er det at se hvordan man selv kan bidrage til et lykkeligt ægteskab. Det er vigtigt at ransage sig selv både før og efter at man har afgivet ægteskabsløftet. For eksempel kan man stille sig selv følgende spørgsmål:

• Er jeg villig til at blive sammen med min ægtefælle resten af livet? — Mattæus 19:6.

På profeten Malakias’ tid forlod mange mænd deres hustruer, måske for at gifte sig med yngre kvinder. Jehova sagde at hans alter var dækket med de forstødte kvinders tårer, og han fordømte de mænd der havde „handlet troløst“ imod deres ægtefælle. — Malakias 2:13-16.

• Hvis jeg vil giftes, er jeg da ude over den alder hvor det seksuelle dominerer mig og hæmmer min dømmekraft? — 1 Korinther 7:36.

„Det er meget risikabelt at gifte sig i for ung en alder,“ siger Nikki, som blev gift da hun var 22. „Ens følelser, mål i livet og smag fortsætter med at forandre sig fra man er sidst i teenageårene til man er i 25- til 30-årsalderen.“ Om man er moden nok til at gifte sig eller ej, kan selvfølgelig ikke kun måles efter hvor gammel man er. Men at gifte sig i en ung alder hvor lidenskaberne er stærke, kan forhindre én i at tænke klart og gøre én blind for mulige problemer.

• Hvilke af mine egenskaber vil kunne bidrage til et lykkeligt ægteskab? — Galaterne 5:22, 23.

Apostelen Paulus skrev til kolossenserne: „[Ifør] jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ (Kolossenserne 3:12) Denne vejledning er aktuel både for dem der tænker på at gifte sig, og dem der allerede er gift.

• Er jeg moden nok til at støtte min ægtefælle i tider med modgang? — Galaterne 6:2.

En læge siger: „Når der opstår problemer, er mange tilbøjelige til at give ægtefællen skylden. Men det vigtigste er ikke hvem der har skylden, men hvordan manden og hustruen kan samarbejde om at forbedre forholdet.“ Følgende vise ord af kong Salomon gælder for ægtepar. „To er bedre stillet end én,“ siger han, „for hvis en af dem falder, kan den anden rejse sin fælle op. Men hvad med den enlige der falder uden at der er en anden til at rejse ham op?“ — Prædikeren 4:9, 10.

• Er jeg normalt glad og optimistisk, eller er jeg for det meste melankolsk og negativ? — Ordsprogene 15:15.

Den negative betragter hver dag som dårlig. Ægteskabet vil ikke mirakuløst ændre en sådan indstilling. Hvis man er kritisk og pessimistisk som ugift, vil man være lige så kritisk og pessimistisk som gift. Et sådant negativt livssyn kan være en stor belastning for et ægteskab. — Jævnfør Ordsprogene 21:9.

• Kan jeg bevare fatningen når jeg er under pres, eller er jeg tilbøjelig til at komme med ukontrollerede vredesudbrud? — Galaterne 5:19, 20.

Kristne har fået befaling til at være ’langsomme til vrede’. (Jakob 1:19) Både før og efter brylluppet bør man forsøge at efterleve denne vejledning: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ — Efeserne 4:26.

Et nærmere blik på din tilkommende

„Den kloge overvejer sine skridt,“ lyder et bibelsk ordsprog. (Ordsprogene 14:15) Dette råd gælder ikke mindst når man står over for at skulle finde en ægtefælle. At vælge en ægtefælle er en af de vigtigste beslutninger man kan træffe. Men mange bruger mere tid på at finde ud af hvilken bil de skal købe, eller hvor de skal få en uddannelse, end på at finde ud af hvem de skal gifte sig med.

I den kristne menighed skal de der får betroet et ansvar, ’først prøves om de er egnede’. (1 Timoteus 3:10) Hvis du overvejer at gifte dig, vil du uden tvivl gerne vide hvor ’egnet’ den anden er. Tænk for eksempel over følgende spørgsmål. De er møntet på manden, men mange af disse principielle spørgsmål kan også bruges på den kvindelige part. Også gifte kan have gavn af at overveje disse punkter.

• Hvilket omdømme har han? — Filipperne 2:19-22.

I Ordsprogene 31:23 beskrives en ægtemand der er „kendt i portene, hvor han sidder med landets ældste“. Eftersom byens ældste sad ved byporten for at afsige domme, har denne mand øjensynlig beklædt en betroet post. Andres syn på en mand fortæller noget om hans omdømme. Prøv også at finde ud af hvordan han betragtes af dem der måtte være underlagt hans myndighed. Det kan give dig et fingerpeg om hvordan du som hans ægtefælle med tiden vil betragte ham. — Jævnfør Første Samuelsbog 25:3, 23-25.

• Hvilke moralnormer lever han efter?

Visdommen fra Gud er „først og fremmest ren“. (Jakob 3:17) Er din tilkommende mere interesseret i at tilfredsstille sine seksuelle drifter end i jeres forhold til Gud? Hvis han ikke bestræber sig for at følge Guds moralnormer nu, hvilket grundlag er der da for at tro at han vil gøre det efter at I er blevet gift? — 1 Mosebog 39:7-12.

• Hvordan behandler han mig? — Efeserne 5:28, 29.

Ordsprogenes Bog fortæller om en ægtemand der „stoler på“ sin hustru og „priser hende“. (Ordsprogene 31:11, 28) Han er ikke overdrevent jaloux, og han stiller ikke urimelige krav. Jakob skrev at visdommen ovenfra er „fredsstiftende, rimelig, . . . fuld af barmhjertighed og gode frugter“. — Jakob 3:17.

• Hvordan behandler han sin familie? — 2 Mosebog 20:12.

At man skal respektere sine forældre, er ikke kun et krav til børn. Bibelen siger: „Hør på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel.“ (Ordsprogene 23:22) Dr. W. Hugh Missildine skriver interessant nok: „Mange ægteskabelige problemer og uoverensstemmelser kunne undgås, eller i det mindste forudses, hvis det vordende brudepar besøgte hinandens hjem uformelt og iagttog hvordan deres tilkommende kom ud af det med sine forældre. Hans opførsel over for sine forældre fortæller noget om hvordan han vil være over for sin ægtefælle. Man kan spørge sig selv: ’Ønsker jeg at blive behandlet på samme måde som han behandler sine forældre på?’ Og forældrenes væremåde over for ham giver et fingerpeg om hvordan han vil behandle sig selv, og for hvordan han forventer at du skal være over for ham — efter hvedebrødsdagene.“

• Bliver han ofte vred og skælder ud?

I Bibelen finder vi denne vejledning: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Efeserne 4:31) Paulus skrev advarende til Timoteus om nogle kristne der var „[syge] i sindet med hensyn til diskussioner og skænderier om ord“, og som lå under for „misundelse, strid, spot, ond mistanke, voldsomme kævlerier“. — 1 Timoteus 6:4, 5.

Paulus skrev desuden at hvis en mand skal kvalificere sig til at modtage forrettigheder i den kristne menighed, må han „ikke [være] en som bruger vold“, eller, ordret på græsk, „ikke en der uddeler slag“. (1 Timoteus 3:3, fodnote) Han må heller ikke bruge grove og sårende ord. En der bliver voldelig når vreden løber af med ham, er ikke en passende ægtefælle.

• Hvad er hans mål i livet?

Nogle søger rigdom og høster de uundgåelige konsekvenser. (1 Timoteus 6:9, 10) Andre lever deres liv uden noget særligt mål. (Ordsprogene 6:6-11) Et gudfrygtigt menneske vil derimod ønske at være lige så målrettet som Josua, der sagde: „Jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova.“ — Josua 24:15.

Belønninger og ansvar

Ægteskabet blev indstiftet af Jehova Gud. (1 Mosebog 2:22-24) Det var hans hensigt at ægteskabet skulle være en varig forbindelse mellem manden og kvinden, til gensidig hjælp og støtte. Ægtefæller der anvender de bibelske principper, vil finde stor glæde i livet. — Prædikeren 9:7-9.

Vi må dog se i øjnene at vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Bibelen har forudsagt at folk i vor tid ville være „egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, . . . illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, . . . forrædere, egenrådige, opblæste“. (2 Timoteus 3:1-4) Disse egenskaber kan have en stærkt negativ virkning på ens ægteskab. De der overvejer at blive gift, bør derfor nøgternt beregne omkostningerne. Og de der er gift, bør fortsat arbejde på at forbedre deres ægteskab ved at lære om og følge Guds vejledning i Bibelen.

De der ønsker at gifte sig, gør klogt i at tænke på tiden efter brylluppet. Både gifte og ugifte bør ikke alene overveje hvad det indebærer at blive gift, men også hvad det vil sige at være gift. Hvis man søger vejledning hos Jehova, vil man få et mere realistisk billede af ægteskabet, og der er større sandsynlighed for at det bliver lykkeligt.

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

’Den bedste beskrivelse af kærligheden jeg nogen sinde har læst’

„Hvordan kan man vide om det er ægte kærlighed?“ skriver dr. Kevin Leman. „Der findes en ældgammel bog som indeholder en beskrivelse af kærligheden. Bogen er næsten to tusind år gammel, men dens beskrivelse af kærligheden er stadig den bedste jeg nogen sinde har læst.“

Dr. Leman sigter til ordene i Første Korintherbrev 13:4-8 i Bibelen. Det er den kristne apostel Paulus der siger:

„Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“

[Ramme på side 8]

Følelser kan bedrage

Sjulamitpigen på Bibelens tid var tilsyneladende udmærket klar over hvor bedrageriske romantiske følelser kan være. Da den mægtige kong Salomon friede til hende, sagde hun til sine veninder at de ikke måtte ’vække eller ægge kærligheden i hende førend den har lyst’. (Højsangen 2:7) Denne kloge unge kvinde ville ikke have at hendes veninder pressede hende til at lade sig beherske af sine følelser. Det er et godt råd til dem der i dag overvejer at blive gift. Bevar kontrollen over dine følelser. Hvis man beslutter sig til at blive gift, bør det være fordi man elsker vedkommende, ikke blot fordi man gerne vil giftes.

[Illustration på side 6]

Selv de der har været gift i mange år, kan styrke deres ægteskab

[Illustration på side 7]

Hvordan er han over for sine forældre?